Læsetid: 1 min.

FOLK

26. maj 2001


Per Arnoldi
*Kun få danske billedkunstnere aspirerer til betegnelsen ’folkekær’. En af dem fyldte 60 år i går, nemlig kunsteren Per Arnoldi. Hvorfor vi så først skriver om det i dag? Fordi hans PR-bureau havde narret os til at tro, at det først var i næste måned. Rubrikbestyreren vil gerne benytte lejligheden til at minde ham om en gammel aftale om at dele en flaske Bourgogne.

Elvis A. Presley
*Det første museum uden for USA for Elvis Aron Presley flytter lørdag fra Odense til Søndervig. Det åbnes officielt af Søndervigs borgmester.

Ellert-ejere
*Ejere af det eldrevne køretøj, Ellerten, mødes lørdag til træf ved Randers. Det bør kunne blive en stilfærdig affære – blot der er strøm nok.

Poul Thomsen
*Han er ikke blot dus med dyrene – han er åbenbart også til fut-tog. I alt fald åbner Poul Thomsen lørdag to jernbanedage i Randers. Der bliver blandt andet veterantogskørsel til Hobro.

Lars Bom
*Lørdag foregår The Great Wall Marathon ved Beijing. Den danske skuespiller Lars Bom har tidligere annonceret sin deltagelse i løbet.

Nicole Kidman
*Filmstjernen Nicole Kidman nægter kategorisk at kommentere sin skilsmisse fra kollega-stjernen Tom Cruise.»Vi har børn og et fremtidigt ordentligt forhold at tænke på,« siger hun. Respekt!

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her