Læsetid: 1 min.

FOLK

21. maj 2001


Dario Campeotto
*I dag er der release-party for Darios nye cd Love is in the Air. Skidt med, at stemmen er lidt slidt – han skal nok køre det hjem på charmen.

Sindslidende
*Motion og bevægelse er et vigtigt element i behandling af sindslidelser. Derfor er dagens Idrætsfestival for Sindslidende i Vejle en rigtig god idé.

Jan Lindhardt
*Sidste år samarbejdede biskop Lindhardt med fiskerierhvervet om at gøre pinsen til en tid for fiskespisning. Det vides ikke, om han er til stede, når Årets Pinsefisk i dag præsenteres på Restaurant Kanalen i København.

Stradivarius
*Den 57-årige cellist Lynn Harrell glemte sin Stradivarius fra 1673 i en taxa i New York (utroligt!). Den blev returneret af en ærlig taxachauffør ved navn Mohamed Ibrahim. Ibrahim får nu fribilletter til Harells næste koncert – samt en dusør.

Folkevalgte
*Blandt dagens retter på Christiansborg finder vi »forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tropisk træ« – fremsat af Jørn Jespersen (SF) m.fl.

Robert Hanssen
*I dag indledes i USA den meget omtalte sag mod tidligere FBI-agent Robert Hanssen, som er tiltalt for omfattende spionage til fordel for Rusland.

Juan Antonio Samaranch
*Den afgående formand for den Internationale Olympiske Komité sørger for familien – han har just nomineret sin søn til komiteen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu