Ny bog
Det er myldretid på kloden. To store bevægelser, to megatrends, snører verden sammen i disse år. Den ene er det galoperende teknologiske boom med nye IT- og bioteknologier, den anden det etniske sammensurium menneskemasser på vandring fra krige og armod i Syd til de forjættede forbrugs- og velstandscentre i Nord.
Begge fænomener har noget ustyrligt over sig. De bæres af en grænseoverskridende menneskelig opfindsomhed, der får frustrerede politikere til at rive sig i håret og erklære snart det ene, snart det andet for en politisk udfordring af reneste karat. Der udstedes politiske køreplaner i form af bandbuller og løfter, men så åbenbares pludselig en ny ukontrolleret strømning, en drift i driftigheden, der ikke lader sig indkapsle i fromme nytårsønsker eller en container i Holbæk.
Sådan er det med den handel med seksuelle ydelser, som i mangel af bedre går under navnet trafficking.
Globaliserede underliv
Hen over fattigdomskløften til de varme lande og brokkerne fra Murens fald er der åbnet en uformel kødrute, der sender unge kvinder til Vesteuropa for at lægge underliv til et sexmarked i hastig vækst. Det er den trafik, der er temaet for reportagebogen Kroppe over grænser af Ulrikke Moustgaard og Henrik Brun.
Som læsere af Dette Distingverede Dagblad vil vide, har de to Informations-reportere mere end nogen kastet lys over den grænseoverskridende udnyttelse af udenlandske kvinder i danske prostitutionsmiljøer. Det er i høj grad deres fortjeneste, at emnet efterhånden er kommet på dagsordenen.
Nu har de suppleret deres mange artikler med en bog, der giver over- og indblik i den danske åbning mod Øst, som i underlivet ser ud til at forløbe væsentligt mere glat end i det politiske liv.
Det er længe siden, at dansk købesex var en Gerda Tusindfryd, der lod barmen flyde ud over vindueskarmen i Pisserenden eller svingede laktasken i Skelbækgade. Med afkriminaliseringen af det egentlige kundeforhold har branchen for længst globaliseret sig og fået et eksotisk anstrøg fra de varme lande, godt hjulpet på vej af Internet og mobiltelefonen. Efter nogle år med mærkbar aids-forskrækkelse er pulsen tilbage i branchen, men i en mere kynisk form.
Det nye i historien er den høje grad af kriminel organisering, og at omfanget af det udenlandske islæt er eksploderet, så det nu er tre-fire gange højere end i Sverige og Norge. En optælling i Ekstra Bladets departement for lak og lir viser, at der på ti år er sket en ti-dobling af massageannoncer med udenlandske piger, så man i dag kan finde »nye, frække chokoladepiger og elskovsmisser« i Vejle, »smukke og sexede thaipiger« i St. Binderup, »baltiske 22-årige piger i Esbjerg« og »fantastisk sexede, varme brasilianske piger« i Hammel.
Hammel og helvede, må det være. Legaliseringen af den seksuelle akt er kun i ringe grad kommet pigerne til gode. Hvor man før kunne tale om et syndigt rod, styres dansk sex-industri nu med jernhånd af mafiøse bøller, der med vold og trusler installerer fattige østeuropæiske teenagepiger som skræmte tremmekalve i Vestens bordeller, hoteller, stripbarer, escortbureauer og på forblæste gadehjørner.
Kvindefælden
Fattigdommen har mange ansigter. De sidder på tjekkiske Miluse, polske Barbara, columbianske Luz og lettiske Aija, der alle er kommet til Danmark i håb om at skyde genvej ud af den hjemlige armod.
I dag hviler forsørgerbyrden ofte på kvinderne. Det er dem, der rejser ud for at redde en håbløs økonomi. Derfor taler man om en feminisering af fattigdommen.
Ifølge rådgiverne i PRO-Centret skønnes der at være godt 2.000 udenlandske sexhåndværkere på det danske marked, med østeuropæere i samlet overtal og 600 thai-kvinder som den største enkeltgruppe. Men pigerne har hverken gavn af deres gruppeforhold eller af dansk retsbeskyttelse. De smugles illegalt ind i landet og lever på bagmændenes nåde og især unåde. Bogen viser i skræmmende eksempler, hvordan de enkelte piger isoleres og brutalt mandsopdækkes af kyniske alfonser, der opererer i ly af danske myndigheders åbenlyse sløvsind.
Her er vi ved bogens kernekonflikt.
Det kan være svært at gennemskue graden af frivillighed hos piger fra Ukraine, Tjekkiet eller Rusland, der lader sig transportere gennem det halve Europa for at lægge krop til betalte fornedrelser i et fremmed land. Hos de fleste må rejsen til Danmark være et valg, de har gjort. Men dernæst klapper fælden.
Uden pas, sprog, penge og kontakter bliver de fanger i et kriminelt netværk, der spinder guld på pigernes skam, mens der undervejs falder diskrete blodpenge til en rand af medvidere på hoteller, barer og udlejningsejendomme. Pigerne kommer i gæld til bagmænd og alfonser, der gerne tvinger dem til at betjene en snes kunder i døgnet, fem mand i en kassevogn i Sydhavnen eller en hel flok rockere på stribe. Gør pigerne modstand, vanker der tørre tæsk eller det, der er værre. Deres skæbne ligger i hænderne på kriminelle seriebødler, der i lang tid har lukreret på en beskæmmende passivitet hos dansk politi og retsvæsen, som Moustgaard og Brun med rette sætter gaflen i.
Slaraffenland
Prostitution er tilladt i Danmark, men det er ulovligt for andre end pigen selv at tjene på den. Som dansk praksis har udviklet sig, er tingene vendt på hovedet. Det er de kriminelle, der kører showet. Modsat en række lande og internationale organer som Europarådet, Interpol, UNDP, Europol og Østersørådet mangler Danmark en klar politik, der kan beskytte kvinderne på området.
Et skuldertræk baseret på fordomme og en snert af mandehørm er det normale svar, når en udenlandsk prostitueret endelig klager sin nød til politiet. Den eneste hjælp de får, er at blive eskorteret til nærmeste lufthavn. Ugen efter kan bagmændene gå på Nettet eller i Ekstra Bladet med annoncer for frisk kød fra Balkan: »Hedehusene: Nye 21-årige Sofia med veninde lille ungpigefrækkert. Døgnåbent.«
Tænk hvis det var oksekød, der blev handlet så lemfældigt!
Med deres bog har Moustgaard & Brun leveret et solidt oplæg til en mere behjertet dansk indsats. Desværre skæmmes bogen af et tungt sprog med mange retoriske gentagelser, men bag de sproglige snørkler fornemmes en ægte harme, der bør sætte noget i skred. Vi kan ganske enkelt ikke have, at Danmark bliver et Slaraffenland for lyssky kvindehandel, hvor danske retsnormer undermineres af et internationalt gangstervælde.
*Ulrikke Moustgaard og Henrik Brun: Kroppe over grænser. Når kvinder handles til Danmark. 228 s., 198 kr. Informations Forlag. Udkommer i dag
