Analyse
Læsetid: 4 min.

Den globale gadefest

1. maj blev i går vakt til live som international kampdag imod globaliseringen
2. maj 2001

Mens fagforeningsfolk i går skænkede sig endnu en fadøl, fandt demonstranter over hele kloden sammen om at bruge 1. maj-dagen til at markere deres voksende vrede over verdens gang.
Under gårsdagens optøjer i flere vestlige storbyer beviste få tusinde venstrefløjs-ekstremister imidlertid også, at tomme tønder altid buldrer mest. Den lille, hårde kerne af sortklædte ’spikies’ (autonome) – formåede mange steder at overdøve det altovervejende flertal af fredelige og velorganiserede ’fluffy’ (fredsaktivister) -demonstranter, der forsøgte at genoplive arbejdernes internationale kampdag som en global manifestation mod ’virksomsheds-styret globalisering’.
Gadeslagsmålet i London udeblev dog i det omfang, de britiske myndigheder og nyhedsmedier havde forudset. Og de spraglede demonstranter formåede dermed at mane nogle af de mest stereotype forestillinger om denne nye generation af anti-globalister effektivt i jorden. Til gengæld bidrog andre demonstranter i andre lande til at fastholde billedet af, at de unge hærværkere lægger lige så meget i et begreb som ’demokrati’, som de erhvervsledere – hvis firmaer, de angriber – lægger i deres reklame-paroler om f.eks. ’etisk ansvarlighed’.

Urolighederne begyndte i Australien og fortsatte i løbet af dagen – i takt med, at solen stod op – rundt om i resten af den vestlige verdens storbyer. I Sydney kom det allerede tidligt på dagen til voldsomme gadekampe mellem demonstranter og et talstærkt australsk politi, som havde besluttet sig for at sætte hårdt mod hårdt.
Også i Paris kom det i løbet af dage til voldsomheder, da tusindvis af demonstranter, der ligeledes protesterede mod globalisering, kapitalisme og korruption, ramlede sammen med det franske politi.
Bedre blev det heller ikke, da morgensolen nåede til Berlin, hvor anarkister havde brugt hele natten til at barrikaderer sig i de østlige bydele Friedrichshain og Prenzlauer Berg.
Det tyske politi valgte at bruge vandkanoner mod de omkring 6.000 venstreorienterede demonstranter, hvoraf mange blev anholdt. Seancen i Berlin var dog på mange måder en genopførelse af de årligt tilbagevendende gadekampe den 1. maj. Her var der altså ikke meget nyt under solen.

Demonstranterne i London havde dog forberedt sig med mere og andet en barrikader. En gruppe af aktivister havde organiseret et særligt ’Mayday-Monopoly’, hvor Londons gader og pladser fungerede som felter på en levende Mata-dor-spilleplade. Happeningen er en udløber af de såkaldte Reclaim the Street-aktioner, hvor demonstranter i de senere år har stoppet trafikken for en tid for at lave fest og gadegøgl. De forsøger at generobre byrummet ved at sætte en prop i rush hour-trafikken.
Gårsdagens gade-happenings begyndte med en ganske stilfærdig cykel-demonstration, som dog hutigt blev overtrumfet i antal af såvel politifolk som journalister. Den britiske presse har nemlig i dagene op til den 1. maj skrevet op og ned ad stolper om frygten for, at anarkister ville forvandle London til en krigszone. Senere på dagen kom de forventede sammenstød, men inden da havde et stort antal unge vist, at man stadig godt kan demonstrere humoristisk.

Den globale gadefest i går blev også dagen, hvor bølgen af politisk kage-kastning nåede til Norge. Umiddelbart inden 1. maj-optoget i Oslo satte i gang, slog den såkaldte Lagkagebrigade til og kastede en lagkage lige i ansigtet på den norske udenrigsminister, Thorbjørn Jagland: »Halløjsa, det havde jeg ikke ventet. Jeg fik en masse flødeskum i øjet,« sagde Jagland til det norske nyhedsbureau NTB.
I Storbritannien havde premierminister Tony Blair på forhånd betegnet demonstranterne som en flok »idioter«.
Han understregede i forgårs, at »grænserne er overskredet, når demonstranter i nogle forfalskede årsagers navn forsøger at skabe frygt, terror, vold og kriminel ødelæggelse af vores folk og ejendom.«
En udtalelse, der har fået flere avis-kommentatorer til at kritisere Blair for ikke at skelne mellem de to grupper af demonstranter, nemlig de såkaldte ’spikies’ og ’fluffies’.
Med et hastigt voksende antal demonstrationer mod både globalisering og den såkaldte ’corporatization’ af verdens politiske institutioner bliver det stadigt mere meningsløst at diskutere, hvad de folkelige protester egentlig er udtryk for, hvis man ikke samtidig er i stand til at skelne mellem de mange gruppers forskellige strategier.
Spørgsmålet om, hvorvidt demonstranterne vil acceptere konfrontation med politiet har nemlig erstattet venstrefløjens evindelige diskussioner om forholdet til Sovjetunionen.
For udenforstående kan spørgsmålet om vold eller ikke-vold måske umiddelbart virke ligegyldigt – eller måske ligefrem fremstå som et skalkeskjul for personlige magtkampe – men for de rigtigt engagerede aktivister er spørgsmålet om vold atter blevet et altafgørende tema.
Forskellen blev illustreret tydeligt under demonstrationerne i London.
På den ene side var der de få ’spikies’, som på forhånd havde skrevet telefonnummeret på deres advokater uden på deres militæragtige beskyttelsesdragter. De var med andre ord forberedt på konfrontation og anholdelse.
På den anden side stod de mange ’fluffies’, som satte en ære i ikke at komme i direkte klammeri med politiet. Som en demonstrant udtalte til Financial Times i går: »Det mest subversive, der kan ske i dag, er hvis der ikke op-står vold. Dét ville latterliggøre det enorme politiopbud.«

Og netop fordi den lille gruppe af aggressive aktivister altid er garanteret mediedækning, når de støder sammen med politiet, er det væsentligt at hæfte sig ved, at flertallet fordømmer volden.
Eller som den britiske avis The Independent skrev i sin leder i går: »Der er ægte grunde til at bekymre sig om ureguleret kapitalisme med den laveste fællesnævner. Protesterne i dag har med andre ord en pointe. Vi burde være opmuntrende – i en tid, hvor apati og kynisme er så fremherskende – i forhold til en fredelig, politisk aktion, der er inspireret af idealisme.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her