Læsetid: 0 min.

God til prisen

Havedyrkeren er godt hjulpet med ’Gyldendals store havebog’ – men man skal være lige lovlig ferm til latinske betegnelser for at kunne orientere sig i værket
25. maj 2001

(2. sektion)

Havebog
Der er nok til mere end ét liv i den nye udgave af Gyldendals store havebog. Sætter man sig til at læse fra en ende af – hvad man kunne fristes til en aften i den sene vinter – kastes man efter tur ud i drømme om brusende træer med mangefarvet løv, blomstersprudlende prydbuske, yndefulde klematis, kolossale blåregn og døvende dejlige roser, snesevis af stauder, man ikke selv har i sit bed, samt vidtløftige fantasier om skabelse af sten-, mose-, vand,- eller frugthaver. Og verdens smukkeste køkkenhave. Passer man ikke på, ender man med at skulle have krisehjælp ved tanken om alt det, man kunne gøre og aldrig får gjort.
Men skønt er det, og anvendt mere efter sin brug – der er jo tale om en opslagsbog – er der masser af gode, instruktive råd at hente om dyrkning, podning, beskæring, opbinding, deling, foryngelse og fornyelse. Illustrationerne af, hvordan man beskærer, er meget pædagogiske og lette at følge, der er en velillustreret oversigt over plantesygdomme, og den pædagogiske side af billedvalget er i det hele taget glimrende. Jeg har ikke ved en første gennemgang fundet mange ubesvarede spørgsmål.

For generelt
I kapitlet om vandhaven er det dog en mangel, at muligheden af at bruge ubrændte lersten som beholder for en kunstig havedam ikke nævnes. I forhold til bassinfolie, støbt plastic og betonbassiner er lersten imidlertid den mest holdbare, naturlige og vedligeholdelsesfri variant.
Værket falder i to dele, ’Anlæg af haven’ og ’Havens pleje’. Del I er langt den mest omfattende – og med en lettere misvisende overskrift, i det den indeholder mere af det, man har brug for at vide om pleje af en have, end Del II. Efter hver plantegruppe følger et katalog over sorter, der kan tåle eksempelvis udsatte voksesteder eller luftforurening; der er afsnit om jordbearbejdning, tidspunkter for, hvad der skal gøres hvornår, og om daglig pleje, mens Del II fortrinsvis beskæftiger sig med redskaber (mange gode og en del overflødige), vedligeholdelse af havens ’makrostruktur’: Mure trapper, belægninger etc. samt en række generelle forhold omkring klima, jordbund, gødskning, formering med mere.
Bogen indeholder imidlertid også en masse, de færreste nogensinde får brug for – eksempelvis hvordan man dyrker mangotræer.
Og her nærmer vi os svaghederne ved værket, som hænger sammen med, at der er tale om en dansk redigering og bearbejdning af det engelske Royal Horticultural Society’s Encyclopedia of Gardening. Del II om havens pleje er meget generel, man fornemmer, at den skal kunne bruges i forskellige klimabælter.

Flotte billeder, men...
Det gør selvfølgelig dens detaljeringsgrad og dermed anvendelighed tilsvarende mindre i det enkelte land – således også i Danmark.
Omvendt ligger billedmaterialet alt overvejende i den engelske havetradition (mange havemure!). Det er på mange måder en æstetisk gevinst – (syd)engelske haver er frodigere og flottere end det meste, man kan fremelske i Danmark – men for en dansk havedyrker kan de give næring til direkte mindreværdskomplekser. Ligesom man aldrig kommer til at ligne modellerne fra modereportagerne, så kommer ens have næppe heller til at ligne bogens illustrationer. Også af praktiske årsager kunne man ind imellem ønske sig lidt mere realistiske illustrationer af, hvad ens møje kan resultere i.
Dette er dog ikke en anke specielt mod nærværende værk – de allerfleste havebøger har en tendens til på billedsiden at ’overdrive’ resultaterne af deres mange gode råd.

Latin en fordel
Ud over de indvendinger, jeg allerede har fremført, er der imidlertid én tungtvejende: For størsteparten af haveplanternes vedkommende skal man kende de latinske betegnelser.
Eftersom værket tydeligvis er tænkt til et meget bredt publikum, føles det direkte irriterende, at man helst skal have suppleret med en uddannelse som anlægsgartner for blot at kunne værdsætte billedteksterne. Og bogens argument, at mange haveplanter mangler danske navne er tyndt. Især, da det godt har kunnet lade sig gøre at opdrive de danske navne på frugter, bær, krydderurter og grøntsager. Jeg tillader mig at gætte på, at det virkelige argument har været af økonomisk art, ligesom økonomien også må have haft det afgørende ord ved valget af et trykkeri i Slovakiet. Papirbanerne er vendt forkert, så siderne bølger op og ned.
Alt i alt må man dog medgive, at Gyldendals store havebog giver meget for pengene. Meget af, hvad man finder i mere specialiserede opslagsværker, finder man faktisk også her. Således kan man komme langt alene med kapitlet om køkkenhaven.
Den er mere end god til prisen.

*Grethe B. Petersen (red.): Gyldendals store havebog. Oversat af Kent Havemann. 648 sider incl. botanisk ABC, omfattende huskeliste for året i haven, ordliste og register. 648 s., 299 kr. Gyldendal

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her