Læsetid: 3 min.

Gode råd for fjernsynsmagere

Fjerde bind om programkvaliteten i DR er rig på nyttige råd på et højere plan, som kan være ganske anvendelige for folk i mediebranchen
31. maj 2001

Ny bog
Man kan kun have sympati med Danmarks Radios bestræbelser på at højne den æstetiske kvalitet i de programmer, huset selv producerer. Til den ende har DR udsendt fjerde bind i noget, der begynder at tage sig ud som en serie under fællestitlen Programkvalitet.
Tre rådgivende forsamlinger, kaldet ’styregrupper’, har haft vidt forskellige kommissorier, idet de har skullet beskæftige sig med tre helt forskellige genrer inden for DR-husets public service aktiviteter, nemlig den oplysende tv-genre, børneprogrammerne og genren events og transmissioner. Om styregruppernes arbejde, anbefalinger og konklusioner kan man læse i denne på mange måder interessante bog.
Den første af de tre styregrupper kalder sit afsnit Billedæstetik. Opgaven har været at give de professionsmæssigt set bredtfavnende produktionsstabe i doku-afdelingerne råd og vejledning angående den visuelle æstetiske kvalitet, altså det æstetiske niveau, man gerne skulle opnå i de billeder, man fremstiller til de forskellige selvproducerede programmer af mere eller mindre oplysende karakter.
Det indholdsmæssige er i denne omgang skubbet noget i baggrunden i erkendelse af, at netop indholdet hidtil er blevet betragtet som langt vigtigere end formen.
Det formuleres klart nok af denne rådgivende gruppe, der som de to andre består af erfarne og kompetente mediefolk fra såvel selve DR som fra den øvrige audiovisuelle medieverden.
Den, gruppen altså, skriver nemlig, at den håber at kunne inspirere redaktører og redaktionssekretærer til fremover at give indhold og form en ligeværdig prioritering.

Hvad der er pænt
Styregruppen har tidligt i arbejdet gjort sig det klart, at de bredt sammensatte produktionsgrupper i udgangspunktet må have vidt forskellige opfattelser af, hvad der er ’pænt’ i den ene eller den anden sammenhæng.
Opfattelserne er naturligvis formet gennem vekslende baggrunde, miljøer og uddannelser. Men ikke nok med det. I udgangspunktet har medlemmerne af de enkelte produktionsgrupper end ikke et fælles arbejdssprog, når talen er om æstetik.
Enklest kan man vel belyse dette ved, at selv om to personer siger om det samme billede at det er ’pænt’, kan de i princippet godt lægge to modsatrettede synspunkter i udsagnet, nemlig: det er pænt og det er vel nok dejligt, eller: det er pænt og det er vel nok kedeligt.
Det drejer sig altså om at finde verbale standarder for æstetik, så produktionsteamet kan trække på samme hammel, når man fokuserer på et forestående programs visuelle udtryk. Så første del af opgaven kan altså koges ned til: find en måde der sikrer, at medarbejderne på et program taler samme sprog, når snakken er om æstetik. Egentlig en ret god ide, kan man selvfølgelig sige, men også ret nærliggende.

Talenter og potentiale
Anden del af opgaven har været at finde veje til at sikre, at de professionelle medarbejderes talenter og potentiale bliver udnyttet optimalt. Det har ført frem til forslag fra styregruppen om, at journalister og tilrettelæggere involverer fotografer, scenografer og grafikere så tidligt i forproduktionen som muligt, og at præproduktionen i det hele taget opprioriteres. For at et sådant forslag kan forekomme rimeligt, må de hidtidige forberedelser have ligget på en meget lav prioritering. Og så er det da godt, at endnu en selvfølgelighed bliver fremhævet.
Der gives andre gode råd hvorom man umiddelbart tænker, at det da lige godt var satans, at det er nødvendigt at fremhæve det? Som f.eks.: ».....vi altid stiller os selv spørgsmålet: hvad er det jeg skal fortælle – og hvordan gør jeg det mest hensigtsmæssigt?«
Igen virker det, som om man begynder ved ’A’ med en udpræget intern pædagogik, og det minder i høj grad læseren om, at bogen er skrevet til indvortes brug. Hvilket behandlingen af de to sidste temaer, børneprogammerne og events og transmissioner, bekræfter til overflod.

Nyttige råd
Men alt i alt skal man nu ikke lade sig skræmme af sådanne anvisninger for begyndere i faget, for bogen er også rig på nyttige råd på et højere plan, som kunne være ganske anvendelige for folk ude i mediebranchen, der regner med eller håber på at opnå entrepriseproduktioner for DR.
Det er til hver en tid en fordel at være fortrolig med DR’s standarder i den udstrækning, de overhovedet lader sig konkretisere. Og det er da altid fremmende for samarbejdet, at man taler samme sprog.
Derimod tror jeg, man skal være mere end almindeligt interesseret i tv og i tv-programmers tilblivelse for som udenforstående at få fornøjelse af denne bog.

*Lotte Mik-Meyer: Programkvalitet IV. Billedæstetik – Børn 7-12 år – Events og Transmissioner, DR, april 2001.
Bogen kan rekvireres i Danmarks Radios informationsafdeling.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her