Læsetid: 3 min.

Som en græshoppe

Lutheransk arbejdsmoral er ikke noget, kun de fremmede skal lære om. Alle skal kende den og leve efter den
15. maj 2001

Myremoral
Der er en tysk fabel, der hedder Myren og Græshoppen. Den burde være pligtlekture for nytilflyttede, så de kan forstå, hvad det er, folk mener, når de taler om lutheransk arbejdsmoral.
De er jo kommet som en sværm af græshopper – til myrernes land.
Fabelen handler om en flok sorte insekter, der knokler, samler ind, bjærger sig for vinteren. Mens græshoppen spiller. Det er den skabt til. Den kan ikke andet med de bagben. Men det forstår hverken myrerne eller fabelens ophavsmand, så det ender med, at en sort armé af selvretfærdigt småkravl slår døren i for en sulten spillemand: »Hast du im Sommer gespielt, dann kannst du im Winther tanzen!«
Men i en Disneyfilm fra 30’erne kommer en anden, mere liberal mulighed på tale: I den version af historien bliver græshoppen inviteret indenfor i tuen, så den kan tjene til føden ved at spille for myrerne i den lange vinter. Den ene part får mad, den anden godt humør. »Det er en Moral for dem, der ogsaa giver andre end Myrer Ret til at leve«, skrev forfatteren Knud Sønderby dengang – med adresse til aktuel politik i fabelens ophavsland.

Myrernes lov
Det er ikke denne milde, amerikanske nytte- og byttemoral, de danske lutheranere vil formidle til de nytilkomne. Og til alle andre i øvrigt: Vi skal aktiveres, helst med kærlige spark. Vi skal lære at elske vækkeuret. Vi skal lære at lyde myrernes lov. Den er barsk, det ved de indfødte: Det er en dyr historie at komme på kant med den. Kun folk, der marcherer med myrerne, har del i velfærdsstatens tryghed. En anden Disneyfilm viser det sande myreliv:
Anders And er på skovtur. Myrerne ønsker at få del i hans værdier. Det gør de så i takt, under udfoldelse af streng korpsånd og lutheransk arbejdsmoral: De skærer hans lagkage ud i mange lige store stykker, de bortfører hans frokost bid for bid. De sveder og knokler, er lydige og effektive, de graver arbejdets frugter ned, gemmer dem til vinteren og føler sig i deres gode ret.

Bøndernes fjender
Det er ikke de danske politikere alene, der har knæsat de strenge regler for myrefolket. De har gennemsyret samfundet så længe, der har været god arbejdsmoral til.
De har deres rod i bondesamfundet. Deres normer og regler har været livsnødvendige engang – i et mangelsamfund.
Der er et ældgammelt fjendskab mellem myrernes slægtninge bønderne – og de uansvarlige græshopper. Det er der også mellem bønder og jægere. Og bønder og gøglere. For dem, der sår og høster, findes der kun én måde at leve på: I sved blandt tidsler og torne. Mens græshopperne spiller, jægerne henter fugle ned fra himlen, og gøglerne spidder dumheden på deres farlige tunger. Overflødige har de etableredes fjender aldrig været. Desuden er de umulige at udrydde. Det er forsøgt!
De er kommet for at blive. For at leve blandt myrerne. Blandt aggressive myrer: »Det er ikke et arbejde at skrive. Du aner ikke, hvad det vil sige at bestille noget!« Og blandt milde, omsorgsfulde myrer: »Har du siddet og skrevet hele dagen? I stedet for at gå en tur i det dejlige vejr!«
Ingen myrer går ture i arbejdstiden. Så hellere dø! Men en sølle deadline til næste dags avis – hvad kan den betyde for en græshoppe under Vorherres himmel?

Et jordbær
Jeg mødte en dag en mand, som jeg føler mig nærmere beslægtet med end med hele slænget af Luthers disciple. En mand med blank kasket og hundrede badges på det slidte tøj. Jeg troede først, han ville tigge – og tiggeri gør mig klam i sjælen. Græshopper tigger ikke. Gøglere og jægere har noget at byde på, noget at bytte med. Tiggere er myresjæle, der har givet op. De har lært, og de tror på, at der kun er to muligheder i livet: Lønarbejde eller elendighed. Lydigt fortvivlede sidder de og venter på, at heldigere artsfæller skal komme forbi og smide en skærv i hatten.
Sådan var denne mand ikke. Han gav mig et jordbær! Det rødeste, sødeste jordbær. Det fik jeg af et menneske, som lever hinsides myrernes lov – og kender prisen. Men på denne sommerdag var han verdens rigeste mand, med solen gnistrende i sin ene tand. Alle myresjæle burde tage hatten af.
Selv om han selvfølgelig er afhængig af dem. Det er vi alle. Det er jo ’otte-til-fire’ folket, der giver os smør på brødet. Hvor ville de blomstrende jordbærbed være, hvis ingen havde vandet og luget dem?
Men græshopper kan nu heller ikke undværes. Ikke så længe, de leverer musikken!

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu