Læsetid: 5 min.

Hanløve i åbent landskab

Hvad er mere livsbekræftende for en mand, der har duftet til døden, end sex med en ung og attraktiv kvinde? Når man nu har råd til det
25. maj 2001

Qlummen
Er det hans datter? spurgte en ung mand halvhøjt sin sidekammerat.
Der var fødselsdagsreception i en mindre dansk erhvervsvirksomhed, og en flot, ældre mandlig gæst – en stor kanon i de kredse – tog omgående opstilling ved en søjle sammen med selskabets yngste kvindelige gæst, en ca. 25-årig lyshåret pige i lyserødt burberrytern.
Manden, et velholdt sølvgråt eksemplar i begyndelsen af 60’erne, lænede sig indtrængende over pigens frodige kavalergang, tilsyneladende for ikke at gå glip af et ord. I løbet af de tre timer, recep-tionen varede, sank parret dybere og dybere ind i hinandens blikke. Den unge mand, der spurgte om pigen var hans datter, må af hjertet have beundret det smukke og nære familieforhold.
Men, kære læser, nu kan det røbes: Pigen var ikke hans datter!
For nogle stykker af os andre receptionsgæster gik der faktisk sport i at holde øje med hanløven og hans burberrypige.
Én ville vide, om de fulgtes hjem og bad os holde øje, når det skete noget. »Han har nok fortalt, at han lever i et åbent forhold. Det plejer han,« forklarede en fyr, der en overgang havde delt revir med hanløven. En tredje kunne oplyse, at hanløven efter et ikke nærmere defineret rotationsprincip bager på alle revirets unge kvinder. En fjerde mente, at han er fuldstændig ligeglad med, hvad andre tænker.
Det sidste ved jeg ved nærmere eftertanke ikke rigtigt: Måske var det netop meningen, at vi skulle se ham i aktion. Hvorfor dog ellers tilbringe tre timer med et vildtfremmed menneske, hvis ingen lægger mærke til, at man har beslaglagt selskabets mest attraktive steg?
Det, der foregik, var jo intet mindre end en universel konstellation: Smuk ung kvinde – ældre, klog og distingveret mand. I stedet for ’klog og distingveret’ kan man også sætte ’rig’.
Som nu den britiske mediemogul Rupert Murdoch, 70, der ved Cannes-festivalen i sidste uge viste sig med en ny underskøn model, hans tredje kone, Wendi Deng, 32 år, tilmed synligt gravid.
Murdoch er ikke efter nogen tænkelig målestok en flot mand for sin eller nogen anden alder. Han har allerede fire børn og er ikke just kendt for at repræsentere ædlere traditioner i britisk presse, men blandt andet for at omdanne fodboldklubben Manchester United til et indbringende mediehelvede. Han er ikke ung, og han har lidt af prostatacancer.
Men han er rig, og hvad er mere livsbekræftende for en mand, der har duftet til døden, end sex, ja, ligefrem et barn med en ung og attraktiv kvinde? Når man nu har råd til det?
Men når Murdoch sådan promenerer sin smukke unge kone, ja, så tænker andre mænd let giftige tanker om hvad kvinder egentlig falder for.

Det kan de også roligt gøre. Medmindre man altså hælder til Marilyn Monroes vidunderlige udlægning – jeg tror, det var i filmen Gentlemen prefer Blondes: ’Penge gør for en mand, hvad skønhed gør for en kvinde. Man falder ikke for det alene, men det er meget dejligt!’
For vi ved det jo godt: At mange kvinder nyder status og penge så meget, at de godt kan slække på andre krav til tilværelsen. Nydelsen ved at have smukke kjoler og egen swimmingpool kan åbenbart opveje nydelsen ved at have en smuk mand.
Ligesom mange – ofte lidt ældre – mænd tilsyneladende nyder ungdom og skønhed så meget, at andre kvindelige egenskaber bliver mindre vigtige.
Sådan har for eksempel forfatteren og cykelentusiasten Jørgen Leth på 63 år det. Fornylig bekendte han i et stort opsat interview i Weekendavisen sin fascination af Haitis sorte kvinder:
»Jeg har lyst til at være den hvide mand med den sorte kvinde. Lige præcis lyst til at have også den dybt, dybt forankrede magtposition i forhold til den kvinde. For mig er det en klar drift. Jeg kan mærke, at det for mig bliver mere og mere umuligt med intellektuelle, hvide kvinder. De tiltrækker mig ikke mere.«
Jørgen Leth har boet på Haiti i ti år, i de seneste tre år sammen med en meget yngre sort kvinde. I interviewet giver han flot udtryk for sin nydelse af spillet mellem ikke blot kønsforskellige, men socialt ulige parter.
Samtaleemnet er forførelse, men hver gang intervieweren vil have ham til at tale om kærlighed (og måske hapse et scoretrick eller to hos den gl. Don Jørgen?) taler Jørgen Leth i stedet om jordnære emner som forhandling, kontrakt, kompensation.
Det handler om at bytte og handle. Kvindelig sex for mandlig status:
»Kussen er hendes handelsvare. Ved at handle den fornuftigt kan hun opnå en position i livet. ... Den seksuelle tilfredsstillelse er jo grundlæggende for begge køn, men jeg tror kun, at den er porten til en eller anden form for opstigning – for kvinder, ikke for mænd – og mændene er klar over, at det er spillets regler. ... Erotikkens væsen er en konstant forhandling ... .«
Der er noget forfriskende ved Leths udtalelser.
Dels fordi han formulerer alliancer mellem ældre mænd og yngre kvinder med en intelligens og poetisk nøgenhed, som en almindelig Murdoch aldrig ville kunne mestre. Og sådan bliver man lidt klogere på et område, de fleste af os kun ser udefra.
Og dels fordi Leth i sin anti-romantiske betoning af essensen i erotisk byttehandel når frem til en slags solidaritet med kvindens position i det erotiske spil. Nemlig, at kvinder selvfølgelig også vil have ’noget ud af det’.
Jørgen Leth har jo ret i, at vi som kønsvæsener ikke kun elsker hinanden for hvad vi er, men også for hvad vi – i bred forstand – kan tilbyde hinanden. Når nu hans egen hu eksempelvis står til unge kvinder, er det godt at være et sted, hvor hvid hud kompenserer for højere alder. Lidt ligesom man gør klogt i at være venlig eller morsom (gerne begge dele), hvis man er grim.

Mere tvivlsomt synes jeg derimod det er, om det seksuelle spil om magt og status er så universelt, som Leth mener:
»Alt, hvad jeg oplever i Haiti er blot en ekstrem tydelig version af livets sammenhænge overalt på kloden, forholdet mellem mand og kvinde: Kompensation.«
Her tror jeg altså, han er ved at køre over i en ny form for romantik, nemlig ved at postulere viden om forhold ’overalt’, på et område, hvor variationerne er enorme.
I mange samfund er der jo ikke for to øre erotisk spil – ganske enkelt fordi det hele går til i handel og ægteskabsstrategi. Mens idealet i vores del af verden i høj grad er blevet det ligeværdige forhold, hvor parterne ideelt set giver hinanden plads at leve på. Her er det ganske enkelt ikke rigtigt, at kvinden ’kun’ har sin krop, manden ’kun’ penge at handle med. Jeg kunne på stedet opregne mindst ti andre slidstærke ting, heriblandt humor, loyalitet, kogekunst, fordelt på begge køn.
Men for med en leth drejning at vende tilbage til receptionen ovenfor, så tror jeg faktisk, at Vor Heltinde, burberrypigen, deltog i spillet på samme vilkår som Vor Helt, hanløven:
Hun blev set, hun byttede sin ungdom og sit kønne ydre for hans pondus.
Hun havde en god aften.
Og så fulgtes hun hjemad med sin veninde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her