Læsetid: 3 min.

Heksejagt

4. maj 2001

(2. sektion)

*Den hysteriske heksejagt på venstreorienterede amerikanere i 40’ernes og 50’ernes koldkrigsramte USA er stadig et skammeligt kapitel i landets historie.
To fremragende dvd-udgivelser, Herbert J. Bibermans Salt of the Earth og Stanley Kubricks Spartacus, dokumenterer perioden og fortæller om, hvorledes amerikansk filmtalent blev jagtet og menneskeliv ødelagt i løbet af de små femten år, sortlistningen varede.
Begge film rummer masser af materiale, som skildrer de sortlistede filmfolk og de berygtede kongreshøringer, der faktisk benyttede sig af samme undertrykkende metoder som de kommunister, de frygtede så meget. Bl.a. kan man se dokumentarfilmen The Hollywood Ten, der portrætterer de ti prominente filmfolk, som under en kongreshøring nægtede at svare på spørgsmål om deres politiske standpunkter og derfor blev smidt i fængsel for foragt for kongressen.
På dvd-udgaven af den sortlistede instruktør Herbert J. Bibermans banebrydende Salt of the Earth fra ’53 kan man også læse om filmens problematiske tilblivelse. Den handler om en strejke blandt fattige minearbejdere i New Mexico og var den første film lavet under sortlistningen af udelukkende sortlistede filmfolk. Salt of the Earth blev lagt hindringer i vejen af FBI – bl.a. blev deres kvindelige hovedrolleindehaver deporteret til sit hjemland Mexico og kommunistforskrækkede amerikanere hængt ud i pressen.
Under dække af at ville forsvare individets ret til at tænke og handle selv indledte kongreskomiteen House Un-American Activities Committee, HUAC, efter Anden Verdenskrig en nådesløs heksejagt på alle anderledes tænkende, som de mente udgjorde en trussel mod det amerikanske samfund.
I 1947 rettede HUAC for alvor opmærksomheden mod Hollywood, der politisk set var delt i to lejre, en til højre og en til venstre. Et underholdningsmassemedie som filmen, mente HUAC, var farligt, fordi alle de kommunistsympatiserende instruktører og manuskriptforfattere uset kunne snige deres propaganda ind i filmene og dermed undergrave det amerikanske samfund.
Med formand J. Parnell Thomas i spidsen begyndte HUAC i oktober ’47 at afhøre The Hollywood Ten – ti instruktører og manuskriptforfattere, som var mistænkt for at være kommunister – der med henvisning til den amerikanske grundlov alle nægtede at svare på komiteens spørgsmål.
Det førte til, at de blev sortlistet som de første af mere end 300 filmfolk, og tre år senere røg de alle ti i fængsel i et år.
Filmindustrien, som indtil høringerne i ’47 mere eller mindre havde afvist at tage stilling, følte sig truet på deres levebrød. For at undgå at blive hængt ud i pressen mødtes en lang række studiebosser og Hollywood-fagforeningsfolk i slutningen af ’47 og vedtog det såkaldte Waldorf-manifest, hvori de bl.a. fordømte The Hollywood Ten og erklærede, at de ikke længere ville benytte sig af kommunistisk arbejdskraft.
En række filmstjerner, bl.a. Lauren Bacall og Humphrey Bogart, bakkede uden held op omkring de ti blacklistede filmfolk, og de blev da også modarbejdet af to senere præsidenter: Richard Nixon, der var medlem af komiteen, og skuespilleren Ronald Regan, der dengang var formand for skuespillernes fagforening.
Op gennem 50’erne og under ledelse af den rabiate og medieliderlige senator Joseph McCarthy – der siden skulle få den tvivlsomme ære af at lægge navn til perioden – blev flere og flere mennesker i og uden for Hollywood anklaget for anti-amerikansk virksomhed, og flere liv blev ødelagt.
Først i slutningen af 50’erne gik det galt for McCarthy, da han i endnu et anfald af storhedsvanvid begyndte at jage officerer i hæren, og selv hans med-senatorer begyndte at tage afstand fra ham.
Sortlistningen endte i 1960, hvor Kirk Douglas insisterede på, at manuskriptforfatteren Dalton Trumbo – en af The Hollywood Ten – fik sit eget navn på den Stanley Kubrick-instruerede og Douglas-producerede Spartacus, der med sin historie om et slaveoprør i det gamle Rom tydeligt hentyder til de ufrie forhold i datidens Hollywood. Samme år sørgede også instruktøren Otto Preminger for, at Trumbo fik sit navn på Exodus.
Det var dog først i ’97 – og efter en stor indsats af bl.a. manuskriptforfatteren Paul Jarrico (han producerede Salt of the Earth), at Hollywood officielt prøvede at råde bod på deres fejltagelser dengang ved at anerkende de sortlistede filmfolk, der ikke måtte flygte i eksil i Europa – som f.eks. Charlie Chaplin – og som i smug, bag pseudonymer og stråmænd, var blevet ved med at arbejde i branchen trods de umulige vilkår.CMC

*De to omtalte film kan fås på dvd via www.laserdisken.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her