Læsetid: 9 min.

Henning Eichbergs to ansigter

I Tyskland betragtes han som samlingspunkt for Det Nye Højre. I Danmark er han SF’er og forkæmper for det multikulturelle. Information forsøger at nærme sig en karakteristik af en omstridt figur
19. maj 2001

I Tyskland betragtes han som samlingspunkt for Det Nye Højre. I Danmark er han SF’er og forkæmper for det multikulturelle. Information forsøger at nærme sig
en karakteristik af en omstridt figur

Dobbeltspil
Han har i mange år været en engageret kulturpolitisk debattør i SF.
Tyske efterretningstjenester registrerede ham – senest i 1998 – som ideologisk samlingspunkt for Det Nye Højre.
Internationalt er han en af de mest respekterede idrætshistorikere.
Han udgiver bøger på et tysk forlag, der har specialiseret sig i at lade gamle og nye nazister komme til orde.
Han anbefaler brugen af leg og idræt i integrationen af etniske mindretal i Danmark.
På den tyske venstrefløjs antifascistiske hjemmesider betegnes han som »neofascist«.
Navnet er Henning Eichberg.
Han er tysk statsborger – født i 1942 i det nuværende Polen. Udvandret til den sovjetiske besættelseszone i Tyskland efter Anden Verdenskrig. Flygtet illegalt fra DDR til Vesttyskland i 1950. Udvandret i 1982 fra Vesttyskland til Danmark.

Farlig
I dag bor han på Vestsjælland. Sociologen og historikeren Henning Eichberg har siden sin ungdom været en omstridt person. Striden har mest stået i Tyskland, men med mellemrum er detaljer fra hans modsætningsfyldte biografi kommet op til overfladen også i Danmark. Både i højskolekredse og i SF-miljøet. Begge steder har han været aktiv siden 1980’erne.
»I SF kender vi ham som en blød mand, der laver nogle lidt firseragtige debatoplæg,« fortæller en partikammerat.
Den tidligere forstander på Kolding Højskole, Jørgen Fastrup, kalder Henning Eichberg »farlig«: »Det er fuldstændig forrykt, at han er medlem af SF, og at partiet vil have ham,« siger Jørgen Fastrup, der forgæves har prøvet at advare mod Henning Eichberg i både højskolekredse og SF.
»Han har to ansigter. Hans tyske ansigt kender folk heroppe ikke. Og de gider ikke sætte sig ind i det,« siger Jørgen Fastrup, der er ved at skrive en bog om den yderste højrefløj, hvor Henning Eichberg vil være en af de skikkelser, han beskæftiger sig med.
Formanden for SF’s kultur- og idrætsudvalg, den tidligere Århus-rådmand Thorkild Ibsen, ser ingen problemer med at samarbejde med Henning Eichberg:
»Jeg interesserer mig for, hvad han mener i dag,« siger Thorkild Ibsen.
I Tyskland støder oplysningen om, at Henning Eichberg i Danmark er medlem af et venstrefløjsparti på vantro:
»Hvis det virkelig er rigtigt, svarer det til, hvad der sker i Forbundsrepublikken: at højrefolk går ind i venstrefløjsgrupper for at udnytte venstrefløjens krise til at omdanne grupperne til nationalsocialister,« skriver en herre ved navn Martin Blumentritt – ophavsmand til en af de utallige hjemmesider med skarpe angreb på Henning Eichberg – i en e-mail som svar på Informations forespørgsel.
Henning Eichberg selv forklarer beredvilligt om sin politiske udvikling, da Information spørger.

Lang historie
Historien er lang og indviklet med tråde tilbage til de nationale og folkelige opstande i midten af 1800-tallet, til nationalt orienterede miljøer på den tyske højrefløj i og omkring nazipartiet NSDAP i 1920’ernes Tyskland, til det nederlagsprægede højreekstreme miljø i efterkrigsårenes Vesttyskland og til det bizarre møde – sidst i 1970’erne – mellem Heimat-elskende, nationalt orienterede højreøkologer og velskolede marxister i det, der senere skulle blive til det vesttyske parti De Grønne.
Henning Eichberg kom i sin pure ungdom i 1950’erne ind i et stærkt højreorienteret miljø i Vesttyskland. Der forblev han indtil en gang i 1970’erne.
På et tidspunkt fandt venstreorienterede studerende ved universitetet i Stuttgart ud af, at Henning Eichberg, der da var undervisningsassistent, skrev artikler under pseudonym i højreorienterede tidsskrifter.
Den ansete historieprofessor og forsker i nazitiden Eberhard Jäckel var institutleder på stedet. Han blev konfronteret med de studerendes krav om afskedigelse af Henning Eichberg.
»De studerende krævede et Berufsverbot mod Henning Eichberg samtidig med, at de selv demonstrerede imod Berufsverbot i andre sammenhænge,« fortæller Eberhard Jäckel, der betegner Henning Eichberg som »en højintelligent, noget excentrisk mand«.

Glidende bevægelse
I løbet af 1970’erne foretog Henning Eichberg, hvad han selv betegner som en glidende bevægelse fra den yderste højrefløj til venstrefløjen, hvor han efter eget udsagn har befundet sig siden midten af 1970’erne. Men da Henning Eichberg skiftede side, tog han nogle begreber, et ordforråd med sig:
»Jeg tog nogle spørgsmål med. Om hvad det folkelige er. Og hvad det nationale er,« siger han selv.
Hans gode ven og tidligere chef på Gerlev Idrætshøjskole Ove Korsgaard forklarer:
»Der har været utrolig mange misforståelser, fordi Henning er vanskelig at placere i traditionelle højre-venstre-kategorier. Han falder for eksempel ikke ind i det, man i Tyskland forstår ved en venstrefløjsposition. Dér vil venstrefløjen ikke vide af begreber som ’folk’ og ’nation’,« siger Ove Korsgaard, der selv er medlem af Det Radikale Venstre.
Det er dels Henning Eichbergs gamle skrifter, dels hans fortsatte brug af begreber hentet fra en nationalistisk, tysk højrefløj, som både tyske efterretningstjenester og Antifa-grupper – for antifascistisk – tager anstød af.
Ideologisk tiltrækningskraft
I 1996-årsberetningen fra Verfassungsschutz – ’Forfatningsbeskyttelsen – i delstaten Hamburg står der blandt andet om Henning Eichberg: »Begrebet ’etnopluralisme’, der er udviklet af Henning Eichberg, og begrebet ’befrielsesnationalisme’ (Wolfgang Strauß), der bygger på ’etnopluralismen’, har endnu i dag ideologisk tiltrækningskraft på hele den ’ikke-konforme’ højrefløj. Eichbergs ’etnopluralisme’-model er praktisk talt blevet det fremherskende nationalismekoncept for hele den højreorienterede lejr.«
Lederen af Verfassungsschutz i Hamburg, Reinhard Wagner, uddyber over for Information:
»Vi har nævnt Henning Eichberg som en leverandør af stikord til bestemte ideologiske strømninger, som har eftervirkninger ind i 1990’erne.«
Verfassungsschutz-chefen understreger, at hans tjeneste ikke dermed har udtalt sig, om Henning Eichbergs aktiviteter i nyere tid:
»Vi har forstået, at hr. Eichberg åbenbart har skiftet politiske omgivelser. Uagtet dette havde han op i 1990’erne en helt bestemt funktion for højre-lejren i Tyskland. Den har vi beskrevet.«

Folkenes mangfoldighed
Hvordan har Henning Eichberg det så selv med at være »leverandør af stikord« og samlingspunkt for den yderste højrefløj? Og hvad betyder etnopluralisme? Er det rigtigt, som en af de mange Antifa-grupper, der fordømmer Henning Eichberg, skriver, at det er et andet ord for apartheid?
Slet ikke, svarer Henning Eichberg. Det tværtimod et begreb, der ligger tæt på det multikulturelle:
»Etnopluralisme forstår jeg som folkenes mangfoldighed. Det er et vigtigt udgangspunkt for en demokratisk politik. Demokrati er folkestyre. Det har noget med folkebegrebet at gøre. Men hvad er ’folk’ for noget? Det interesserer jeg mig for,« forklarer Henning Eichberg.
Ifølge Verfassungsschutz-beretninger fra Hamburg (1996) og Niedersachsen (1998) er Henning Eichberg samlingspunkt for Det Nye Højres »nationalrevolutionære« strømning. Men hvad betyder dét?
Ifølge den korte version af Henning Eichbergs forklaring ligger det nationalrevolutionære meget tæt op ad, hvad SF står for: »Begrebet er knyttet til den tid, da det nationale var revolutionært – nemlig i 1848. Og til randgrupper i den antinazistiske modstand i Tyskland. Det betyder ikke nationalkonservativ, men socialistisk-demokratisk-revolutionært, ligesom jeg opfatter SF. SF er et revolutionært parti, som støtter det nationalt-demokratiske grundlag, vi har. Så længe man ikke kan overbevise os om, at et stort Europa kan fungere demokratisk, har vi kun den nationale referenceramme,« siger Henning Eichberg.

Forlagsprofil
Et andet hovedkritikpunkt mod Henning Eichberg er den kontekst, hans tekster optræder i. Forlaget Bublies i Koblenz har en profil domineret af værker om Det Tredje Rige, Anden Verdenskrig, Hitler og militarisme. På hjemmesiden www.bublies-verlag.de finder man erindringer af Artur Axmann, den sidste fører for Hitlerjugend, en biografi over Hitlers livlæge dr. Morell og mange, mange andre lignende værker.
Henning Eichberg erkender det problematiske i at optræde i den sammenhæng, hvilket han gør både som flittig bidragyder til tidsskriftet Wir selbst, der udgives af forlaget, og som forfatter til bøger udgivet af Verlag Bublies:
»Da Siegfried Bublies startede bogforlaget, udgav han bøger om antinazistisk modstand fra nationalrevolutionært hold. Men så blev han mere og mere økonomisk afhængig af bogforlaget, og det viste sig, at der er salg i erindringslitteratur og historiske værker om nazitiden. Så fik jeg det mere og mere problematisk med bogprofilen. Jeg har sagt til ham: Din økonomi og forlagets profil er én ting. Tidsskriftet Wir selbst og mine egne bøgers indhold er noget andet. Det vil jeg godt holde fast i. Men jeg kan godt se, at der er et problem,« forklarer Henning Eichberg.

Berufsverbot
Hos Verfassungsschutz i Hamburg understreger chefen Reinhard Wagner, at tidsskriftet Wir selbst ikke vurderes som højreekstremistisk og derfor ikke registreres af tjenesten:
»Tidsskriftet Wir selbst blev startet af folk fra omegnen af Det Nationaldemokratiske Parti, NPD. I dag fungerer tidsskriftet som en slags bro mellem nationalt indstillede til højre og venstre,« siger Reinhard Wagner til Information.
»Bublies-forlagets bogudbud er – vel også af forretningsmæssige grunde – meget stærkere rettet mod højrefløjen og højreekstremister. Tidsskriftet Wir selbst må man se mere differentieret på,« forklarer Verfassungsschutz-chefen.
Omkring 1980 havde Henning Eichberg meget svært ved at finde en forskningsinstitution i Tyskland, der ville ansætte ham som professor. Det betegner han selv som Berufsverbot – begrundet i hans tidligere aktiviteter på den yderste højrefløj. I Danmark havde man tilsyneladende ingen problemer med at ansætte ham.
I 1993 forsøgte han forgæves at få en professortitel – uden egentlig ansættelse – på universitetet i Stuttgart. Et overvældende flertal i universitetets øverste organ, Senatet, stemte imod »på grund af tvivl med hensyn til hans personligheds format«, som avisen Stuttgarter Nachrichten skrev dengang.
Selv forklarer Henning Eichberg sagen på den måde, at konservative kredse på universitetet blokerede for hans professorat, fordi han havde distanceret sig fra sine tidligere højreorienterede synspunkter. Men den udlægning kan professor Eberhard Jäckel, der fulgte begivenhederne i 1993, »overhovedet ikke bekræfte«. Udslagsgivende var »hr. Eichbergs politiske eskapader« – altså hans gerninger på højrefløjen.
Ove Korsgaard var som forstander på Gerlev Idrætshøjskole fra 1974 til 1991 i en årrække chef for Henning Eichberg, som i starten af 1980’erne blev tilknyttet forskningsinstituttet Idrætsforsk på Gerlev.
»Jeg har ikke på nogen måde fornemmet, at Henning spillede dobbeltspil,« siger Ove Korsgaard.
Henning Eichberg fik Gerlev-prisen i 1981 for sit banebrydende arbejde med idrætshistorie:
»Internationalt betragtes Henning den dag i dag som en af de helt store idrætshistorikere,« siger Ove Korsgaard.
Han fortæller, at han lærte Henning Eichberg at kende sidst i 1970’erne, da han overrasket konstaterede, at der i Vesttyskland fandtes en forsker, »der tænkte på samme måde som jeg omkring idrætshistorie«. Det blev begyndelsen til et mangeårigt samarbejde og venskab.
»På nogle punkter kan man synes, Henning er lidt naiv, men han er et meget hæderligt, godt og ærligt menneske,« siger Ove Korsgaard.

RESEARCH
Eichberg på Nettet
*Informations arbejde med historien om Henning Eichbergs to ansigter er et godt eksempel på Internettets muligheder – og svagheder.
Skriver man navnet Henning Eichberg på en af Internettes mange søgemaskiner, får man i løbet af få sekunder hundredevis af dokumenter, hvor hans navn optræder.
Nogle er på dansk og handler overvejende om idrætspolitik og kropskultur. Mange er på tysk og har deres forfattere hos tyske efterretningstjenester – Verfassungsschutz – og de mange såkaldte Antifa-grupper (antifascister), som mange steder i Tyskland giver sig af med at holde øje med den ekstreme højrefløj.
Nogle af disse grupper befinder sig på den yderste venstrefløj – og er i øvrigt ligesom Henning Eichberg registreret af de nævnte efterretningstjenester. Nogle rummer utvivlsomt nøgterne og systematisk arbejdende mennesker, hvis oplysninger man kan anse for pålidelige. Andre synes ved nærmere granskning mest at være præget af paranoide sammensværgelsesteorier. Det kan være svært at finde ud af, hvornår de mange tekster er skrevet, og hvornår de er lagt på Nettet. Om de forholder sig til nutiden eller til fortiden.
Fælles for mange af de antifascistiske grupper er, at de gemmer sig bag hjemmesidens anonymitet. I mange tilfælde anvender de involverede personer pseudonymer. Hvis man kan kommunikere med dem, kan det i mange tilfælde kun ske via en e-mail-adresse, hvor det ikke er muligt at få verificeret, hvem der egentlig står bag den.
Og hvad betyder det for troværdigheden?
Information har i forbindelse med den seneste uges research forsøgt at spore et virvar af tyske beskyldninger om neofascisme og højreekstremisme tilbage til rødderne.
Det er sket ved at sende e-mails til de adresser, der står angivet på de hjemmesider, hvor beskyldningerne fremsættes.
I et par tilfælde lykkedes det at få en e-mail-udveksling i gang med nogle af hjemmesidernes ophavsmænd, der – i deres e-mails til Information – hævdede opgive deres rigtige navne. Information har imidlertid ikke talt i telefon med – endsige mødt – disse mennesker, hvorfor avisen ikke kan stå inde for den identitet, de opgiver.
De mest vidtgående beskyldninger mod Henning Eichberg findes efter alt at dømme på hjemmesiden:
http://home.snafu.de/bifff
Her kaldes Henning Eichberg »neofascist« og »højrefløjschefideolog« (rechter Vordenker).
Bag hjemmesiden står det såkaldte Berliner Institut für Faschismus-Forschung und Antifaschistische Aktion e.V. (BIFFF) og en person, der kalder sig »Dipl.-Psych. Peter Kratz«. Information sendte mandag en forespørgsel angående BIFFF’s anklager mod Henning Eichberg til den opgivne e-mail-adresse. Fredag ved redaktionens slutning var der ikke kommet svar.ni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu