Læsetid: 3 min.

Indien lovpriser missilskjold

Den indiske regering var hurtig til at bakke op om Bushs planer om et missilskjold. Dermed har landet begivet sig ind på en ny kurs, som kan udløse et regionalt våbenkapløb
7. maj 2001

Kommentar
NEW DELHI – Historien må skrives. Ellers vil den måske blive glemt ligesom alle de kortlivede Internet-vittigheder – f.eks. den om Tommys mor, der overværer en militærparade og stolt påpeger, at hendes søn er den eneste af de flere tusind soldater, der går i takt.
George ’Dubya’ Bush har en vision om et nationalt missilskjold, National Missile Defence (NMD). Han siger, at begrebet afskrækkelse er meningsløst og aldrig har gavnet nogen. Derfor har verden (dvs. det eneste uundværlige land i verden) brug for et forsvarsskjold, som ingen kan gennemtrænge.
Alle er foruroligede – fra nabolandet Canada og skødehunden Storbritannien til det allierede Tyskland og det kritiske Sverige. Kina og Rusland giver åbent udtryk for vrede. De fleste andre tier, mens de udtænker de rette diplomatiske ord at sætte på deres bange anelser.
Men det frygtløse Indien kunne næsten ikke vente med at give det kontroversielle NMD-projekt en usædvanlig overstrømmende modtagelse.

Hurtig reaktion
Nu kan man mistænke udenrigsminister Jaswant Singh for at vide noget, som resten af verden ikke ved – og forestille sig, at han blev indviet i denne hemmelighed af selveste den nationale sikkerhedsrådgiver, Condoleezza Rice, da hun ringede til ham for at orientere ham om Bushs tale i forrige uge. Det er naturligvis kun en mistanke, men kendsgerningerne taler for sig selv.
Det er en kendsgerning, at det indiske udenrigsministerium var bemærkelsesværdig hurtig til at hilse Bush forslag til et nyt sikkerhedssystem velkommen. Så sent som dagen før havde New Delhi været utilfreds med, at der manglede et navn på USA’s liste over verdens terroristorganisationer: Lashkar-e-Toiba, en pakistansk-støttet gruppe, der har gennemført terroraktioner og drab i Kashmir.
På forbløffende kort tid havde man fattet rækkevidden af Bushs visioner.
»Indien tror, at det er strategisk og teknologisk nødvendigt at forlade en verden, der holdes som gidsel af terrorbalancen til fordel for en overgangsperiode præget af forsvarssamarbejde, som underbygges af yderligere nedskæringer af atomstyrkerne,« hedder det i en er-klæring fra Udenrigsministeriet.
Med andre ord: Der er intet alternativ til denne nye verdensorden, som USA vil gennemtvinge. Derfor går New Delhi ind for den.

Uforbeholden ros
Udenrigsministeriet var henrykt over »USA’s vilje til at søge dialog, konsultation og samarbejde med relevante lande om virkeliggørelsen af denne vision«.
Erklæringen siger ikke noget om ABM-traktaten fra 1972, som Bush praktisk talt erklærede død. Hidtil har New Delhi kritiseret NMD for at krænke denne aftale, der som en stabiliserende faktor måske er den eneste positive frugt af koldkrigs-årenes forestilling om afskrækkelse. I Bushs logik kan ABM-traktaten ikke bruges til noget, fordi den »hverken er udtryk for nutiden eller peger frem mod fremtiden«.
I sin uforbeholdne lov-prisning af projektet synes den indiske regering helt at have glemt, at den tidligere har stået sammen med russerne i modstanden mod missilskjoldet.

Regionalt våbenkapløb
NMD, der indlysende er rettet mod Kina, vil tilskynde Beijing til at optrappe spredningen af atomvåben og videreudvikle sit eget våbenarsenal. Det vil presse Indien ind i en farlig konkurrence med sin ’fjende nr. 1’ og udløse et regionalt og globalt våbenkapløb.
Med sin ivrige tilslutning til Bushs planer ignorerer New Delhi såvel disse farer som Indiens mangeårige og ofte tilkendegivne engagement i den globale nedrustning. Regeringen ser også bort fra, at landet stadig er genstand for amerikanske sanktioner på grund af
atomprøvesprængningerne 11. maj 1998.
På treårsdagen for disse forsøg vil New Delhi være vært for den amerikanske viceudenrigsminister Richard Armitage, der som Bushs personlige udsending skal »overtale« Indien til at gå med til NMD. Men hvor er behovet for at overtale en så entusiastisk tilhænger?
En uge før Armitages ankomst var der besøg fra Rusland – udenrigsminister Igor Ivanov ville gerne vide, hvor meget den amerikansk-indiske kærlighedsaffære vil påvirke New Delhis forhold til Moskva. Det er afgørende for russerne, der ellers har hyldet Indien som en af deres bedste forbundsfæller i forsvaret af ABM-traktaten.
New Delhi har i mange år ført en flerstrenget politik med det formål at bevare et godt forhold til Moskva uden at fornærme amerikanerne unødigt. Spørgsmålet er, om det er klogt nu at lægge alle æggene i den amerikanske kurv.
Sikkerhedsanalytikere er forbløffede over den pludselige kovending. Nogle mener, at den mere skyldes udenrigsministerens personlige tilbøjeligheder end en gennemtænkt politik. De peger på, at Jaswant Singh har gjort meget ud af sine påståede gode kontakter i Washington i håb om, at det kan styrke ham indenrigspolitisk.
Det rejser alvorlige spørgsmål om Indiens inte-resse i at kassere en gammel og gennemprøvet politik på et så spinkelt grundlag.

*Shastri Ramachandaran er redaktør ved The Times of India i New Delhi.

*Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her