Læsetid: 4 min.

Alt og intet

Et stort udvalg af Jorge Luis Borges’ digte er udgivet på dansk i en vidunderlig bog
14. maj 2001

Digte
I den serie af Borges-oversættelser Peter Poulsen og Morten Søndergaard har påtaget sig, er vi nu efter at have fået de fire novellesamlinger nået til digteren Borges. I denne omgang kommer Peter Poulsens fyldige udvalg (225 sider plus noter) af alle digtsamlingerne fra 1923-85 minus den vigtigste, El Hacedor som kommer i sin helhed senere.
Om oversættelsens filologiske kvalitet er jeg ikke kvalificeret til at dømme, men det vil jeg frækt vælge at betragte som en fordel, for Borges siger selv i et foredrag fra 1968, at han længes efter, at den dag skal komme, hvor oversættelser ikke bedømmes på deres troskab mod originalen (et begreb der i sig selv kan sættes spørgsmålstegn ved), men på deres egne meriter som sproglige kunstværker.

Små indvendinger
En stor del af Borges’ senere digte (bogen falder meget markant i to dele: En med ungdomsdigte 1923-29, og een fra perioden efter digteren blev blind, digte udgivet fra 1964 og fremefter) er skrevet som sonetter eller i lignende bundne former, hvilket Peter Poulsen bravt har valgt at holde fast i. Selv om det måske – måske ikke – er sandt, hvad Borges også har sagt, at det er en ung#dommelig fejltagelse at tro, at det er lettere at skrive frie vers, så kan man vel nok være nogen lunde sikker på, at det er lettere at oversætte frie vers, fordi den metriske frihed i oversættelsen opvejes af, at indholdet af verset jo til gengæld er bundet. Hvorom alting er, dette udvalg har, tror jeg, en forholdsvis overvægt af de urimede digte. Det kan man ikke fortænke Poulsen i, og det er da også dem, der fungerer bedst, fordi man her undgår klodsede omvendte ordstillinger som »I barske sabelklinger du lyner og spejler dig.«
Og det er heller ikke altid lige let at følge med i, hvad det mon er for en metrik, Poulsen påstår at have respekteret: Tag f.eks. rimet »Hver søvnløs nát gentáger sig détaljéret /... / (En tánke ógså skótten Dávid Húme har fórmuléret)« Jeg går ud fra #at ’gentager’ skal læses som ’gentar’ hvorved vi får et jambisk pentameter, der imidlertid så svares af et (perfekt) jambisk septameter. Selv om disse indvendinger er små, synes jeg ikke, de er ligegyldige – hvis man vil skrive i bundne former, må man vel også gøre sig umage for at overholde sine egne regler. Men det skal imidlertid ikke overskygge Peter Poulsens indsats og da slet ikke, at Digte 1923-85 er en vidunderlig bog.

Lister og portrætter
Når Borges ikke lader metrikken styre digtets fremdrift, bruger han hovedsagelig to andre modeller (som på ingen måde udelukker hinanden): listen og portrættet. Den første findes klarest i de adskillige digte som hedder sådan noget som »Ting« eller »Gaverne« eller »Things that might have been«, en type som i hvert fald jeg ikke kan lade være med at tænke på som ganske særligt borgeske. Også selv om de minder meget om de japanske pudebøger (af hvilke Sei Shonagons er den mest berømte, men langt fra den eneste), og skønt de selvfølgelig har rødder hos et af Borges’ store idoler Walt Whitman. Faktisk fik jeg under læsningen af »Andet digt om gaverne« pludselig en dybt forbløffende fornemmelse af, at det var et digt af en anden berømt Whitman-elev, Allen Ginsberg, jeg sad og læste. Man kan dårligt forestille sig to mere forskellige personligheder, men til fælles havde de i hvert fald, at de begge endte som kulturelle ikoner, litterære superstjerner, og så at de havde lært denne form for besyngelse af verden hos deres fælles forbillede.
Den anden hovedmodel, portrættet, er selvfølgelig meget ofte litterære portrætter, digte om digtere eller filosoffer (for Borges var der ikke nogen væsentlig forskel). På den måde minder de om mange af de mere kendte fiktioner, men de er også eksempler på – som Peter Poulsen skriver i sit efterskrift – at Borges besad en uhø#rt evne til indlevelse i personer såvel som situationer, aktuelle som forgangne, virkelige som fiktive. Hvilket afspejles af hans fascination af Shakespeare, manden der var ingen og alle, som man kan læse i prosaportrættet »Everything and nothing.« Man kan diskutere op ad stolper og ned af stænger om hvorvidt Borges er bedst som digter eller prosaist. I virkeligheden er forskellen ikke særlig væsentlig. Der er ikke så mange prosadigte i denne bog (der kommer flere i Mageren, som El Hacedor vel kommer til at hedde), til gengæld slutter den med en lille fiktion eller drømmeoptegnelse, jeg aldrig har set før, »Cypressens blade«, hedder den og den er selvfølgelig fantastisk.

*Jorge Luis Borges: Digte 1923-85. Oversat af Peter Poulsen, Gyldendal, 260 sider, 275 kr. Udkommer i dag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu