Læsetid: 2 min.

Intet ændret siden sidst

Berlusconis retslige problemer og interessekonflikt er stadig lige så aktuelle som for syv år siden, da han sidst kom til magten
12. maj 2001

Kommentar
I vinteren 1994 arrangerede et venstreorienteret italiensk ugeblad et pressemøde i Rom med to forfattere til en bog om Silvio Berlusconi. Anledningen var udgivelsen af en 60-sider lang pjece om tv-kongen, der netop på det tidspunkt var i fuld sving med sin første valgkampagne.
Pjecen var en opdatering af en kritisk biografi skrevet af de to Milano-journalister Mario Guarini og Giovanni Ruggeri i 1987, som var gået næsten ubemærket hen i italiensk presse og offentlighed. Nu – midt i en hed valgkamp – var det rette tidspunkt kommet til at afsløre, hvem denne Berlusconi egentlig var og hvem der stod bag hans enorme rigdom og politiske indflydelse.
Dagen efter pressemødet skrev kun dagbladet La Repubblica en nyhedsartikel. Resten af italiensk presse og tv ignorerede begivenheden, selvom de to forfatteres materiale var højst eksplosivt. I siger og skriver 2001 er situationen den samme. Med visse undtagelser har italiensk presse svigtet deres opgave.
Guarini og Ruggeri havde tilbragt flere år i et forsøg på at rede trådene ud i Berlusconis kompliceret væv af finansielle transaktioner i Rom, Milano, Schweiz og på offshore-øer gennem 1970’erne og 1980’erne – perioden, hvor hans byggeselskab, kommercielle tv-koncern, finansselskaber og andre virksomheder voksede med en tilsyneladende uforklarlig hastighed.
I den veldokumenterede bog var der stof nok til at starte flere politiundersøgelser mod Berlusconi for bestikkelse af dommere og politikere, overtrædelser af aktieselskabsloven og af gennemsigtighedsregler om investeringskapitals oprindelse, skattesvig, hvidvaskning af mafia-penge og samarbejde med mafiosi. Listen syntes ingen ende at have. Det vil utvivlsomt sætte det officielle Italien i stor forlegenhed, hvis Berlusconi vinder valget i morgen.
Europæisk presse har gjort meget ud af Berlusconis interessekonflikt, hvilket utvivlsomt er et bekymringsværdigt og legitimt emne. Som statsminister i 1994 havde han kontrol med sine tre tv-stationer og to af statsradiofoniens tre tv-kanaler. Denne abnormale situation i et demokrati vil være den samme i 2001.
Mindst lige så foruroligende er Berlusconis dybt korrupte baggrund som forretningsmand. Vi ved ikke, hvorfra denne søn af en bankfunktionær i Milano har fået pengene til at finansiere sit tv-imperium. I forvejen er han som oppositionsleder og ejer af tre tv-stationer den mægtigste person i Italien. Som ny statsminister bliver Berlusconi helt urørlig.

*Martin Burcharth er forfatter til ’BERLUSCONI, Tv-kongen der ville frelse Italien’ (1995). Han var korrespondent for Information i Rom i 1994-95. I dag er han Informations korrespondent i USA.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu