Læsetid: 6 min.

Det kan også lave kaffe

Teleselskaberne er i fuld gang med at gøre Internettet mobilt. De mener, vi skal glæde os til nye muligheder når vi hele tiden er online. Men hvor fantastisk er 24 timers trafikradio?
10. maj 2001

(2. sektion)

Mobil-net
Internettet skal være trådløst, og det vil betyde helt nye medievaner for verdens forbrugere. Det mener man i hvert fald hos teknologiproducerende virksomheder, teleselskaberne og i konsulenthusene, der ser store perspektiver i at gøre internet konstant tilgængeligt fra mobiltelefoner, håndholdte computere og andre elektroniske dimser vi i stigende grad putter i vores lommer og tasker.
Og teleselskaber, mediehuse og produktionsselskaber tror, at de i fremtiden kan sælge et hav af mere eller mindre nødvendige ydelser og forlystelser til de stadigt mere online danskere.
»Der er whisky i vandhanen, og alle kvinder er nymfomaner. Det er det billede, teleselskaberne tegner af fremtiden med mobilt Internet. Men at være i stand til at bruge det mobile Internet er ikke det samme som at man rent faktisk bruger det,« klukler teleanalytiker John Strand.
Og hører man teleselskabernes visioner for det mobile net, kan man fristes til at spørge, hvad al begejstringen skyldes? Gider vi for eksempel betale for 24-timers trafikinformation?
At det mobile Internet vil få indflydelse på vores allesammens hverdag, er der dog bred enighed om blandt aktører og analytikere af telebranchen. Men hvordan og hvornår vores liv vil blive præget af muligheden for konstant at være online, det er der straks mindre klare bud på.
»Problemet med begrebet ’mobilt Internet’ er, at det forvirrer folk,« siger John Strand.
Han er en Danmarks førende analytikere på teleområdet, og han rådgiver en lang række danske og internationale televirksomheder og mediehuse.
»Internettet bliver normalt forbundet med din stationære eller bærbare computer. Man tænker på telefonstik, modems, 220 volt strømstik... Der går lang tid, fra man tænder computeren, til man er på Internet, alt det der. Internet er lidt besværligt. Men det mobile Internet er noget helt andet end det ’traditionelle’ Internet, som vi kender det fra computeren i dag,« siger han.
Når man tænker mobilt Internet skal man i stedet forestille sig en blanding mellem Internet som det kendes fra computeren blandet med mobiltelefonens størrelse og frihed. Denne kobling vil føre nye medievaner med sig.

Ikke ret meget online
»Selvom flere og flere er koblet på Internet via arbejdspladsen i dag, er vi i bund og grund ikke online særlig mange af døgnets timer – selvom vi måske føler noget andet,« siger John Strand.
»Vi spiser, vi er under transport. Med det mobile internet er man koblet på nettet altid,« siger han.
Dette er også meldingen hos Ericsson:
»Når du tager din mobiltelefon med dig, så følger dit mobile Internet også med,« siger Thomas Bonefeld Jørgensen, leder af teknologiproducenten Ericssons Mobile Internet-afdeling i København.
»Det mobile Internet er baseret på, hvor jeg er, så de informationer, der toner frem på skærmen, er forskellige, alt efter om jeg står ved Storkespringvandet i København eller ved musikhuset i Århus. Man får informationer, der er lokationsbestemte – hvis jeg har bedt om det,« siger Thomas Bonefeld.
Et eksempel på en sådan lokationsbestemt ydelse kunne være trafiknyt: Man får at vide, hvis der er kø på vejen 500 meter længere fremme. Informationen er bestemt af, hvor man befinder sig, men også hvad forbrugeren har valgt. Man bestemmer selv, hvilke informationer man vil have – og hvornår.

Nye tjenester og behov
Det unikke ved det mobile Internet i forhold til ’det stationære’ er, at der fra starten er mulighed for at tjene penge på forbrugernes behov. På det ’stationære’ Internet er forbrugerne vænnet til, at de fleste ydelser er gratis - nyheder, musik, vittigheder og baggrunde på computerskærmen. Samtidig er forbrugeren også vant til at betale for at bruge mobiltelefonen. Forbrugeren har med andre ord et helt anden opfattelse af hvad tingene koster når talen falder på mobiltelefon i forhold til Internet. Og det vil man udnytte hos teleselskaberne. Nøglen til at få forbrugerne til at betale for det mobile Internet er SMS-beskeder.
I dag koster det 50 øre at sende en SMS-besked – det vil sige en kort tekstbesked på 160 bogstaver – fra en mobiltelefon til en anden. Teleselskaberne forventer at der bliver sendt over 1,2 milliarder SMS-beskeder i Danmark i år. Det er et helt astronomisk tal, som det ikke bliver vanskeligt at nå. I denne måned begynder teleselskaberne at sætte prisen for SMS-beskederne op. Således oplyser Sonofon for eksempel, at man snart går i luften med dyrere SMS-beskeder, som har et indhold, forbrugeren er klar til at betale mere end 50 øre for:
»Vi vil benytte muligheden for at indholdstaksere, det vil sige, at man betaler for det indhold, man køber,« siger han.
På spørgsmålet om, danskerne er villige til at betale mere end 50 øre for en SMS-besked, svarer Kim Skaue:
»Ja, det er de. Nu vil jeg nødig citeres for detaljerede oplysninger, men jeg kan da sige, at danskerne er et meget SMS-glad folkefærd, og jeg er sikker på, at danskerne bliver glade for at få dele af internettet med sig, når de er på farten. Og de er villige til at betale for den frihed, og den merværdi det giver.«

Mobile kinobilletter
Thomas Bonefeld fra Ericsson vil gerne fortælle, hvad danskerne er villige til at betale. Han giver bestilling af biografbilletter som eksempel: »Vores undersøgelser viser at 50 procent af forbrugerne er villige til at betale 5-8 kroner i gebyr pr. billet for at blive siddende på cafeen indtil man skal ind i biografen. I stedet for at bryde op, fordi man skal hente billetter, så kan man blive siddende indtil sidste øjeblik, og så gå direkte ind i salen. Man har billetten med sig – på mobiltelefonens display. Og det vil man gerne betale for,« siger Thomas Bonefeld.
Han forudser, at ydelser som billetbestilling via mobiltelefonen ikke ligger ret meget mere end et halvt år ude i fremtiden. Strategien er, at man vænner forbrugeren til at anvende SMS-teknologi til andet og mere end at sende små beskeder til vennerne. Og når man først har vænnet forbrugerne til det – og til prisen – så har man banet vejen, for at forbrugeren betaler for at benytte det mobile Internet.
»Teleselskaberne og medievirksomhederne kommer til at tjene kassen på det her,« siger teleanalytiker John Strand.
»Nu gælder det i første omgang om at lære forbrugerne at bruge det og betale for det.« Det geniale ved at lade SMS-beskeder være rambukken for det mobile Internet og grundstenen for indtjeningsmulighederne er, at det er nemt at sende SMS. Målgruppen – teenagerne – er bekendte med teknologien i forvejen, og så er der ikke noget gebyr eller mindstebeløb, som der ville være, hvis man anvendte eksempelvis Dankortet som betalingsmiddel. I stedet for at hæve pengene på bankkontoen, betaler man for sit forbrug af colaer, aviser og biografbilletter via telefonregningen. Teleselskaberne ønsker at blive fremtidens bank. Teleselskaberne tegner et billede af meget teknologibegejstret billede af fremtiden.
»De har selvfølgelig en enorm interesse i at få det her op at køre. Men at være i stand til at bruge det mobile internet er ikke det samme som, at man rent faktisk bruger det,« siger John Strand.

Folk fatter det ikke
For de fleste danskere ligger det mobile Internet langt fra de forestillinger, man har om Internettets muligheder.
»Når vi spørger forbrugeren i dag om, hvad det mobile Internet er, vil de fleste sige, at det er Internet fra computerskærmen, bare mobilt. Det er meget begrænsende at have det syn på det mobile Internet. Det er en skam at have den indstilling,« mener Thomas Bonefeld fra Ericsson. John Strand mener, at det slet ikke kan betale sig at spørge forbrugeren om noget som helst, der har med det mobile Internet at gøre:
»Forbrugerens tro på den nye teknologi er meget lille. Forbrugerne er slet ikke de rigtige at spørge til råds om det her, for de har ingen fornemmelse af, hvor nemt det bliver, og hvor meget det kommer til at fylde i deres hverdag. Hvis man havde spurgt forbrugeren for ti år siden om han ville købe en telefon uden ledning, som kostede tre gange så meget i kvartalet som en almindelig telefon, og hvor lydkvaliteten oven i købet var markant dårligere, ville svaret selvfølgelig være nej. Selv de forbrugere, der råbte ’Jeg vil aldrig have en mobiltelefon’, render rundt med en i dag. Sådan bliver det også med brugen af det mobile Internet,« siger John Strand.

*Filip Lau er skribent ved bureauet Wetware A/S

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu