(2. sektion)
Kinas Hong Kong
HONG KONG Det hører til sjældenhederne, at en kinesisk leder viser sine følelser for åben skærm, men det skete i oktober sidste år, da en stærkt ophidset præsident Jiang Zemin gav en gruppe Hong Kong-journalister en regulær skideballe.
Anledningen var, at én af journalisterne forsøgte at bore i det faktum, at den kinesiske ledelse havde udtrykt ønske om, at Hong Kongs øverste leder, Tung Chee-hwa, skulle genvælges i 2002. Var der tale om en kejserlig ordre, ville journalisten vide.
Det fik Jiang Zemin til at eksplodere lige i hovedet på journalisterne og tv-seerne:
»I pressefolk burde vide bedre,« råbte Jiang Zemin på en blanding af kinesisk, cantonesisk og engelsk.
»De spørgsmål, I bliver ved med at stille, er for enkle, ja næsten naive. Forstår I det? Gør I? Hvis jeres oplysninger ikke er korrekte, må I stå til ansvar for det!«
Penibel situation
Episoden i Beijing sendte rystelser gennem Hong Kong, der er kendt for at have nogle af Asiens mest frie og højtråbende medier. Det var en penibel situation, fordi Hong Kong blev lovet en høj grad af selvstyre og garanti for frihedsrettighederne, herunder pressefriheden, da Kina overtog Hong Kong fra Storbritannien i 1997.
Truede Kinas præsident nu med at stramme grebet om Hong Kongs medier og indføre tilstande som dem, der hersker inde i selve Kina, hvor journalisterne danser efter kommunistpartiets pibe?
Tre uger senere blev der pustet yderligere til frygten, da én af Hong Kongs mest kendte journalister, redaktør Willy Wo-Lap Lam, gik fra det største engelsksprogede dagblad, South China Morning Post. Willy Wo-Lap Lam, der er kendt for sine skarpe, Kina-kritiske artikler, har også skrevet en meget kritisk bog om Jiang Zemin.
Nu gik spekulationerne på, om han var blevet fyret netop af den grund?
I dag afviser Willy Wo-Lap Lam, at han blev direkte fyret:
»Men jeg blev mere eller mindre tvunget til at gå, da jeg uden videre blev frataget nogle af mine vigtigste opgaver,« siger han under et møde med Information.
Ifølge Willy Wo-Lap Lam, der igennem ti år var Kina-redaktør på avisen, blev han frataget hvervet som leder af Kina-redaktionen. Begrundelsen var omstrukturering, der betød udnævnelsen af
en ny Kina-redaktør, Wang
Xiangwei, som tidligere har arbejdet for det partitro China Daily i Beijing.
Men Willy Wo-Lap Lam er ikke i tvivl om, at han selv blev gået på grund af hensynet til Beijing:
»Situationen er ret alvorlig for Hong Kongs medier i dag, og det skyldes ejerforholdene. De fleste medier er ejet af big business, der er afhængig af det kinesiske marked og derfor bange for at miste Beijings velvilje,« siger han.
South China Morning Post er ejet af Kuok-familien, en stenrig, etnisk kinesisk familie fra Malaysia. Kuok Gruppen er én af regionens førende forretningskonglomerater med store interesser i Kina inden for bl.a. hotel- og ejendomsbranchen. Familiens overhoved, Robert Kuok, har trukket sig tilbage som bestyrelsesformand for avisen, men han har stadig stor indflydelse og er kendt for sine gode forbindelser til Beijing, hvor han betegnes som én af den kinesiske ledelses yndlings-tycooner.
Robert Kuok har tidligere forsøgt at få Willy Wo-Lap Lam fyret, især efter han skrev en artikel om, at de kinesiske ledere skulle have rådet en gruppe Hong Kong-erhvervsfolk til at støtte genvalget af Tung Chee-hwa.
For nogle år siden blev en anden medarbejder, Larry Feign, fyret, angiveligt på grund af sine satiriske tegninger af lederne i Beijing.
»Problemet er, at redaktionen ikke længere er uafhængig, fordi der er et konstant pres fra ejerne,« siger Willy Lam, der nu arbejder for CNN i Hong Kong.
Redaktør forflyttet
Også andre redaktører har fået de nye tider at føle. Den tidligere leder af Radio TV Hong Kong (RTHK), Cheung Man-Yee, blev forflyttet til Tokyo, efter at stationen havde bragt en udsendelse om Taiwan. Her havde lederen af Taiwans uofficielle konsulat i Hong Kong udtalt sig positivt om eks-præsident Lee Teng-huis idé om, at Kina og Taiwan skulle betragtes som to stater.
Da Kina opfatter Taiwan som en oprørsprovins og en del af Kina, gjorde det de kinesiske ledere rasende, og selv om Hong Kong på papiret har selvstyre og pressefrihed, fik radioudsendelsen den konsekvens, at redaktøren blev forflyttet, og lederen af Taiwan-kontoret måtte forlade Hong Kong i unåde. Sidstnævnte stilling er i øvrigt først for nylig blevet besat igen, og i øjeblikket holder Taiwans ny repræsentant en lav profil.
Selvcensur
Hong Kongs medier rapporterer dog stadig flittigt om Taiwan-problematikken og andre kontroversielle emner, som medierne i selve Kina aldrig kunne drømme om at røre ved. Men tonen har ændret sig, og selvcensuren har sneget sig ind på redaktionerne.
»Du kan stadig finde Kina-kritiske artikler, men der er en tendens til, at journalisterne undgår de helt kontroversielle emner, og i stedet bruger aviserne så telegrammer fra Reuters eller andre nyhedsbureauer,« siger Willy Wo-Lap Lam.
Kina er heller ikke bleg for at tage mindre synlige midler i brug over for besværlige journalister, som f.eks. at inddrage rejsetilladelser således kan journalister fra Apple Daily ikke rejse ind i Kina, fordi Beijing ikke bryder sig om avisen.
Ifølge Willy Wo-Lap Lam sneg selvcensuren sig ind på redaktionerne allerede før 1997, da mange var usikre på, hvad Kinas overtagelse ville betyde. Men også under det britiske kolonistyre der varede i 155 år var der trods alt grænser for, hvor langt journalisterne kunne gå i forhold til magthaverne, men der er en helt afgørende forskel:
»Storbritannien og London ligger langt, langt herfra. Kina er lige på den anden side af grænsen,« siger Willy Wo-Lap Lam.
*Dette er den sidste artikel i en serie om Kinas Hong Kong. De foregående artikler blev bragt 10., 11., 14., 17. og 26. april
