Læsetid: 3 min.

Klog af skade

2.378 år efter Hippokrates er man endelig begyndt at diskutere, hvordan man kan få sundhedspersonale til at indrømme fejl
10. maj 2001

(2. sektion)

Radio
Hippokrates, hin græske læge, født på Kos år 460 f. Kr. og død i Larissa ca. 377 f. Kr., plæderede for, at de lægelige teorier burde bygge på erfaringer indhentet ved grundige undersøgelser. I samme ånd opfordrede han sine kolleger til åbent at indrømme deres fejltagelser ud fra den opfattelse, at den eneste måde hvorpå man kunne undgå, at andre begik tilsvarende fejltagelser, det var ved at tale åbent om dem.
Man skulle således tro, at dette var et gammelt og til trivialitet gennemtærsket tema. Men sådan er det ikke. Nu, 2.378 år efter Hippokrates, kunne Danmarks Radios P1 i dokumentarprogrammet Det tavse fællesskab berette, at man i dette land omsider er begyndt at diskutere, hvordan man kan få sundhedsvæsnets personale til at komme frem i lyset med de fejltagelser, der begås. For enhver kan sige sig selv, at i et system hvor hen imod en million patienter årligt lader sig udsætte for lægelig bistand, det være sig medicinsk, kirurgisk eller psykiatrisk behandling, der vil der uvægerligt forekomme fejl.

Uhyggeligt mange fejl
Udenlandske undersøgelser har vist, at det er en uhyggelig stor procentdel af patienterne, der udsættes for fejltagelser med fatale konsekvenser. En tilsvarende undersøgelse i form af et pilotprojekt er på vej i Danmark. Det varer næsten et halvt år, før man kender dens resultat.
Der er dog kun ringe belæg for at bilde sig ind, at det står bedre til her end i de lande, hvor man kender resultaterne. Det er så godt som sikkert og nær en offentlig hemmelighed, at mindst 5.000 patienter årligt dør unødigt på danske sygehuse. Dette tal kan efter al sandsynlighed halveres, og landets læger og sygeplejersker står på spring for at komme i gang med omlægninger og forbedringer.
Men det kræver en politisk beslutning, og en sådan ønsker sundhedsministeren ikke at træffe, før han kender resultatet af pilotprojektet. Til den tid vil man så nok kræve en mere landsdækkende undersøgelse, før man politisk vil sætte ændringerne i gang. Der kan altså nemt gå to år, inden der sker noget. På min kugleramme viser det, at den halvdel af unødigt hedengangne patienter, der i mellemtiden kunne være reddet, men ikke bliver det, løber op i 5.000.
Alle vegne, hvor aktiviteter styres af menneskelige handlinger, er der åbenbare muligheder for fejltagelser.

Utilsigtede hændelser
Tænk bare på luftfarten. Men netop her har man erkendt, at flyvesikkerheden kun kan fremmes, hvis man får kendskab til de fejltagelser – ofte de såkaldte near misses – der jævnligt optræder i de tæt befærdede luftkorridorer. Der er faktisk en parallel mellem flyvesikkerheden og patientsikkerheden, idet begge begreber er afhængige af åbenhed om de menneskelige fejltagelser. Så vidt jeg er orienteret, foregår der endda konsultationer på tværs af disse faggrænser, som forhåbentlig en dag vil komme sundhedsvæsnet – in casu patienterne – til gode.
Selv om flere, navnlig yngre, læger stod frem i Lisbeth Larsens glimrende udsendelse og talte åbent om det, man på hospitalsdansk kalder utilsigtede hændelser, så er læger og sygeplejersker traditionelt tilbageholdende med at vedgå eventuelle fejl.
Det er de, fordi der findes regler i lægeloven om følgerne for klodremiklerne, paragraffer der åbner mulighed for at fare frem med bøde og hæfte.
Et sådant system kan kun anspore til at dække over begåede fejl, hvor utilsigtede, undskyldelige, forklarlige, stressbetingede eller hændelige de end har været. Når dertil lægges de konsekvenser, indrømmede fejltagelser kan tænkes at få for synderens karriere, ja, så forstår man på en måde godt tavsheden som selvforsvar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her