Læsetid: 2 min.

K'NYT

26. maj 2001


Opløb til teaterpriser
*Som vanligt sætter Danske Teaterjournalister punktum for sæsonen med en mild prisregn. Hver pris er på 15.000 kr. Hovedprisen Teaterpokalen på 50.000 kr., der udspringer af Holger Gabrielsens legat, findes ved afstemning blandt foreningens medlemmer.
De seks nominerede er: Lisbeth Dahl (for Piaf på PrivatTeatret), Jannie Fauerschou (for Så enkel er kærligheden på Rialto), Birgitte Federspiel (for Nicholas Nickelby og Præsidentinderne på Odense Teater) Benedikte Hansen ( for Antonius og Cleopatra og Egelykke på Det Kgl.), scenografen Christian Friedländer (for Othello på Østre Gasværk og Animals in Paradise på Hipp i Malmø og Kanonhallen) og endelig Sidste Babett Knudsen ( for hendes debut på Det Kgl. Teater i Fruentimmerskolen). Priserne uddeles medio
juni. nd

Galleri Søren Houmann lukker
*Gallerist og mag. art. i kunsthistorie Søren Houmann har drevet galleri i 10 år, men har nu valgt at lukke sit galleri for samtidskunst i Sølvgade 9, Kbh. Den sidste udstilling bliver »Sidste skrig«, der åbner den 1. juni og kan ses frem til 23.juni. Heri deltager en række unge kunstnere med værker på 50 x 50 cm. Navne som Søren Taaning, Trine Boesen, Simon Grimm, Dorte Buchwald m.m.fl. bidrager til udstillingen. Med lukningen af galleriet er København blevet et vigtigt eksperimentarium for samtidskunst fattigere.lb

Guldløve for Amnesty
*Til fordel for Amnesty International og organisationens 40 års jubilæum har Grand Teatret mandag aften forpremiere på den iranske film Cirklen af Jafar Panahi. Den stærke skildring af kvinders vilkår i det moderne
Iran vandt sidste år guldløven ved film festivalen i Venedig og får dansk biografpremiere den 1. juni. Forpremieren er kl. 21.30, og billetindtægterne går ubeskåret til Amnesty International.
novrup

Melodunten alligevel i Tallinn
*Det statslige estiske tv ETV vil alligevel arrangere Melodi Grand Prix næste år, selvom
ETVs generaldirektør, Aare Urm, tidligere på ugen sagde, at ETV muligvis ville sige nej til at holde det store arrangement, fordi statens tilskud til tv-stationen ikke var stort nok. Fredag besluttede ETV’s bestyrelse imidlertid, at Melodi Grand Prix år 2002 skal holdes i Tallinn. Estland vandt Melodi Grand Prix’et i København tidligere i denne måned og skal derfor være vært ved arrangementet næste år.
ritzau

Teaterslagteren i Kødbyen
*20th Century Ghosts selvsatiriske soloforestilling Teaterslagteren spiller den 28. til 31. maj på Husets Teater på Halmtorvet i København. Det er Claus Beck-
Nielsen, som står på scenen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her