Læsetid: 4 min.

Kontrastød til Berlusconi

Centrum-venstre løber med borgmesterposten i nogle af Italiens vigtigste byer
29. maj 2001

ROM – Silvio Berlusconi og hans allierede havde mere end håbet på, at den overbevisende sejr ved parlamentsvalget den 13. maj ville have afsmittende effekt på anden runde af lokalvalgene i de byer, hvor en borgmesterkandidat ikke havde fået absolut flertal i første runde.
Men sådan gik det ikke i Rom, Napoli og Torino, hvor Berlusconis kandidater blev slået, og heller ikke i en række mindre byer, der delte de to store fløje mellem sig.
Højrefløjens forventninger byggede på situationen fra 1994, hvor Berlusconi godt en måned efter sin sejr ved parlamentsvalget gjorde rent bord ved valget til Europa-Parlamentet og opnåede en vælgertilslutning til sit dengang splinternye parti, Forza Italia, som aldrig siden er overgået.
Og forventningerne byggede på, at den »røde fæstning« Bologna for nylig og for første gang i historien blev fravristet venstrefløjen.
»Vi forventede, at vi kunne ride videre på en bølge, men vi har måttet tage imod et kontrastød efter sejren ved parlamentsvalget, og det kan vel ses som en vilje hos vælgerne til at træde på bremsen,« udtalte Gianni Alemanno fra Alleanza Nazionale, der har været kampagneleder for Berlusconi-kandidaten Antonio Tajani i Rom til dagbladet La Repubblica. Metaforbistringen må stå for hans egen regning, men hans analyse er der udbredt enighed om.
I Corriere della Sera skriver lederskribenten Paolo Franchi, at valgresultatet viser, at italienerne ikke er trygge ved at give alt for stor magt til nogen, hverken til højre eller venstre, og at de generelt er centrumsøgende og ønsker balance mellem fløjene. »Og sådan er det bedst,« slutter han.

Personerne i centrum
En række andre faktorer har dog også været vigtige for valgets udfald.
Siden 1993 har man kunnet stemme direkte på en borgmesterkandidat, og ikke på liste, og det har gjort personen vigtigere end partitilhørsforholdet.
Nærdemokratiet har fungeret i den forstand, at valgdeltagelsen har været meget høj – trods forventning og stemmetræthed efter parlamentsvalget – og i den forstand, at det ikke har gavnet højrefløjskandidaterne i de tre store byer, at den landspoltiske triumfator, Berlusconi, personligt har taget del i deres valgkamp.
Berlusconi og hans allierede i Casa delle Libertà, Frihedens hjem, kan nu nok leve med ikke at have erobret Rom, Napoli og Torino, men for oppositionen og dens leder, Francesco Rutelli, var søndagens valgsejre betydningsfulde som signal på at den ellers skrøbelige centrum-venstrealliance ikke er brudt sammen efter valgnederlaget den 13. maj.
Rutelli selv var afgående borgmester i Rom. Valgt i 1993 efter skarp duel i anden runde med den post-fascistiske leder Gianfranco Fini, men nærmest kåret til en ny periode fire år senere med mere end 60 procent af stemmerne i første runde.

Unge Walter
Hans afløser er Walter Veltroni, der hermed forlader sin post som leder af Venstredemokraterne, det tidligere kommunistparti, og om hvem hans afløser der, Massimo d’Alema, har sagt, at han aldrig løber nogen risiko.
Det har Unge Walter, som han undertiden kaldes, nu gjort denne gang. Han var Romano Prodis nærmeste medarbejder i dannelsen af Oliventræs-koalitionen og vice-statsminister i dennes regering, men i tilfælde af nederlag ville Veltroni være henvist til en skyggerolle som oppositionsleder i det romerske byråd og en plads på reservebænken i partiet.
Det var under hans lederskab, at Venstredemokraterne ved valget den 13. sank til et historisk minimum på 16 procent. Men som Rutelli har vist, er borgmesterposten i Rom en god avancementsstilling, hvis Veltroni fortsat skulle have ambitioner. Hvilket er svært at vide.
Han er en sær blanding af intellektuel idealist og kommunistisk skolet pragmatiker. Han holder fast ved den kommunistiske arv fra Enrico Berlinguer – hvilket han har skrevet en bog om – som er lige dele kompromis-villighed og fastholden af partiets lederrolle i social forandring.
Hvilket har bragt Veltroni i konflikt med de centrum-venstrepartier, der gerne ser hele eller en stor del af Oliventræs-koalitionen omgjort til et moderne europæisk socialdemokrati med opløsning af Venstredemokraterne som konsekvens.
Med sin fortid som filminstruktør – i det små – filmkritiker og journalist er Veltroni atypisk som levebrødspolitiker. Hans omgang med kunstnere og folk fra underholdningsbranchen fnises der en del af blandt politiske modstandere – først og fremmest i hans eget parti – og der er en del sværmeri i hans beundring for store amerikanske demokratiske skikkelser som Robert Kennedy og Bill Clinton. Men han er romer, og han udstråler hæderlighed og troværdighed.

Et signal til Berlusconi
Hvilket hans modkandidat, Antonio Tajani, sådan set også gør. En køn mand i fyrrerne med bløde, lidt melankolske øjne, men nok straffet af at være født i ambassadekvarteret Parioli og af at være Berlusconis tidligere talsmand og måske lidt for loyale mappebærer.
Veltroni er en større og mere selvstændig personlighed – og langt mere kendt – og det har gjort udslaget i Rom, som ikke har haft en kommunistisk borgmester – eller eks – siden Petroselli i 1979.
I Torino – som i forvejen var på venstrefløjshænder – afløser venstredemokraten Sergio Chiamparino en anden Oliventræs-mand, Castellani, og i Napoli vandt den tidligere indenrigsminister og kristelige demokrat, Rosa Russo Iervelino, for Oliventræet over Berlusconis unge skødehund Antonio Martuciello.
En kvindelig midaldrende borgmester med stor politisk erfaring, men også med en skinger vælgerafskrækkende pibestemme og bluse med kniplingsbesætning under spadseredragten er historisk. Ingen kvinde har været borgmester i den by, hvor den legendariske Achille Lauro uddelte venstresko til folk for at de skulle stemme på ham og den højre, når de havde gjort det.
Valgresultatet i Napoli er måske det tydeligste udsagn om at en stemme på Martuciello nok ville betyde lidt for meget Berlusconi, og er dermed et signal om, at italiernerne godt kan finde ud af at trække en grænse for en enkelt mands indflydelse.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu