HALVANDEN MILLION seere kunne for nylig i tv-serien Rejseholdet følge den charmerende eks-fodboldspiller Johnny Olsen, som fløj til England i privatfly og befriede en lille dreng, der var bortført af sin usympatiske, britiske overklassefar.
Da den lille flyvemaskine atter landede på dansk grund, og drengen glædesstrålende kunne genforenes med sin sympatiske og kernedanske mor, vendte lederen af Rejseholdets efterforskningshold, kriminalkommissær Ingrid Dahl, stilfærdigt smilende det blinde øje til. For den slags selvtægt kan danske myndighedspersoner naturligvis ikke være medvidende om.
Nu er det som regel sådan, at Rejseholdet filmatiserer autentiske begivenheder, der har fundet sted. Men i dette tilfælde viser det sig nu valgte de ferme manuskriptforfattere at dramatisere en fremtidig sag.
Laue Traberg Smidt, den charmerende eks-politiker og eks-generalsekretær m.m.m., vendte onsdag hjem til Københavns Lufthavn i et triumftog medbringende tre drenge, som deres far havde bortført til Marokko. Det skete få måneder efter, at han under stor dramatik blev fyret fra jobbet som generalsekretær i Red Barnet, og hans troværdighed blev trukket gennem småbladenes søle i månedsvis.
HOVEDPERSONEN, Laue Traberg Smidt, tilhører den sjældne slags uforudsigelige mediefigurer, der balancerer på den knivsæg, som udgøres af Ekstra Bladets og B.T.s forsider. Det ene øjeblik nedgøres han som den usleste misbruger af betroede midler indsamlet af en velgørende organisation. Det næste øjeblik hyldes han som befrieren af bortførte børn. Og et eller andet sted er det da opmuntrende, at man i Danmark stadig kan blive populær på at bringe andengenerationsindvandrere med arabiske rødder ind i Danmark.
Laue Traberg Smidt er det, man kalder et forfriskende indslag i mediebilledet. Som generalsekretær gav han den første tid Red Barnet en flot, høj medieprofil indtil det gik så grueligt galt. Bemærk i øvrigt den forklaring, han gav på sin eksorbitante brug af Red Barnets penge. Han sagde uden at blinke at han havde brugt pengene på dyre natklubber i et forsøg på at dokumentere, at små piger arbejder som prostituerede i Paris. Ville en, der blot havde tænkt på eget vellevned, komme med en så fantasifuld forklaring? Og fremføre den så skråsikkert? Nej vel?
HANS FORKLARING og hans facon peger på sin egen bagvendte måde på, at Laue Traberg Smidt faktisk handlede ud fra idealistiske motiver. Der tegner sig et billede af en mand, der ser sig selv som Superlaue, som ikke behøver at hænge sig i smålige regler om regnskaber og dokumentation. Når han krænger slips og skjorte til side, og den røde og blå heldragt kommer til syne med det store, lysende L på brystet, er hjælpen på vej til denne verdens bortførte og prostituerede børn.
I sagen om de tre drenge, som blev befriet fra Marokko, valgte politiet at arbejde aktivt med og ikke som Rejseholdets Ingrid Dahl blot at lukke øjnene. Som vicepolitidirektør Martha Therkelsen forklarer i dagens avis, valgte politiet at skrive de tre drenge ind i Laue Traberg Smidts pas ud fra en regel om, at »nærtstående« personer med forældremyndighedsindehaverens samtykke kan få børn skrevet ind i deres pas. Hvordan Laue Traberg Smidt falder ind under definitionen »nærtstående« i forhold til tre drenge, som han mødte første gang i Marokko, har vicepolitidirektøren ikke rigtig noget svar på.
Laue Traberg Smidt selv vil utvivlsomt argumentere for, at han som drengenes redningsmand er dem endog meget nærtstående. Men det er lidt på samme måde, som Jesus er os nær, når vi har problemer.
Laue Traberg Smidt har som Jesus en imponerende tillid til, at han kan gå på vandet. Det kan han tilsyneladende nogle gange, men han kan også falde i det, som vi har set.
I den konkrete sag er der formentlig ikke megen tvivl om, at de tre drenge har de bedste chancer for et godt liv i Danmark. Men prøv at tænke den tanke, at en eller flere selvsikre, amerikanske advokater bulldozede ind i Danmark og via amerikanske dokumenter udstedt af amerikanske myndigheder, der havde bøjet reglerne for at imødekomme bulldozeradvokaterne, tog et eller flere børn med sig midt i et dansk-amerikansk forældrepars ulykkelige kamp om forældreretten. Ville det også ske under Ekstra Bladets og B.T.s hyldest?
