Læsetid: 3 min.

En mærkelig melodi

I aften er der Melodi Grand Prix i Parken. Sjældent er et dansk arrangement blevet så hypet. Måske er det helt i orden ...
12. maj 2001

Event
... Det er mærkeligt, at der er så megen ramasjang over de tre minutter, vi skal stå på scenen. Grand prix’et er en mediebegivenhed, mere end det er en sangkonkurrence. Så har jeg også lært det.
Signe Svendsen,
Ekstra Bladet, 10. maj

Man havde skam ellers allerede fået tudet ørerne rigeligt fulde, da mediedækningen af Melodi Grand Prix’et ganske enkelt gik bersærk i den forløbne uge. Der har været Grand Prix overalt. Læste De om Rollo & Kings massage i Jyllands-Posten? Eller så De i B.T., at værtsparret Natasja rone og Søren Pilmark »med den traditionelle danske humor« fik charmet sig ind hos den fremmødte verdenspresse, »der straks accepterede dem«? Vidste De, at Jørgen Ramskov, 44, chefen for Melodi Grand Prix’et, er tidligere rørlægger og talsmand for værftsarbejderne på Århus Flydedok?
Samtidig har mediernes grand prix-medarbejdere ugen lang modtaget stakkevis – stakkevis! – af pressemeddelelser om alskens arrangementer. For eksempel kunne jeg forleden være gået til »informationsfrokost« på den svenske ambassade, hvor »den legendariske Bert Karlsson«, som der stod i invitationen, holdt foredrag. Karlsson var manden bag Herreys, Vikingerne, Carola og årets svenske deltagere, Friends.
Havde det ikke været for Rollo & Kings syngende darling Signe Svendsens jordnære dagbogsnoter i Ekstra Bladet var jeg formentlig blevet sindssyg. Hvad er medieskabt og hvad er ægte? Elsker danskerne virkelig Melodi Grand Prix’et så højt, eller er det bare for sjov? Alligevel er der totalt udsolgt til både generalprøven og begivenheden – 75.000 billetter i alt. Sidste års grand prix, i Sverige, trak 18.000 tilskuere, det hidtil største antal.
Ikke desto mindre: For alle deltagerne har det været et uvirkeligt, hæsblæsende program. Hver aften siden tirsdag har der været rendyrket festivitas på Admiral Hotel, og arrangørerne har stillet et omfattende ’socialt program’ til rådighed, hvor de europæiske konkurrencedeltagere og deres landes pressefolk kunne komme på Kanalrundfart, se Rosenborg og Statens Museum for Kunst og overvære en opvisning med glamourdesigneren Isabell Kristensens stramtsiddende, glimmer- og pailletbaserede haute couture i Magasin.
Hvis De i mandags havde befundet Dem i Den Sorte
Diamant, Det Kgl. Biblioteks Tilbygning, kunne De have set, hvordan sådan nogle begivenheder løber af stabelen. I programmet hed det sig, at Diamanten er »et mesterværk i moderne dansk arkitektur«:
Jytte Hildens knoldopsatte, gedigengrå lokker stod i voldsom kontrast til hendes knaldsorte spadseredragt, da hun professionelt networkede sig frem mellem de hundredvis af fremmødte, lystigt snakkende udlændinge fra Melodi Grand Prix-landene, der efterhånden fyldte foyeren og flokkedes om buffetens tillokkende, trekantede skinkeklemmer. Overalt var der fotografer og pressefolk – de andre europæiske landes svar på rejsejournalister som Politikens John Njor og Berlingskes Ejvind Olesen. Pressen var der – men intet skete!
Pludselig var Hilden nået hen til en bærende søjle, som hun stillede sig op ad, mens hun klappede i hænderne, som en autoritær pædagog klapper en ustyrlig, pubertær 7. klasse ned på jorden efter spisefrikvarteret. Et øjeblik tøvede udlændingene – skulle damen tages alvorligt? Hilden klappede én gang til, og denne gang ophørte i hvert fald den slaviske pludren.
»Denne bygning er brandny,« sagde hun og rakte hænderne ud mod Den Sorte Diamants hjørner: »Jeg er leder af stedets kulturelle aktiviteter,« fortsatte hun, »og faktisk var jeg kulturminister, da bygningen blev undfanget«
Et par ord mere blev det til, og så sluttede hun af med et »skål!« Snakken fortsatte.
Den slags pseudoarrangementer er besynderlige. Har det overhovedet nogen målelig turistmæssig effekt?

Svensk malurt
Efter det kørte vi så til Parken og vores første pressemøde. Jeg har aldrig fundet ud af, hvad det går ud på. Vi sætter os på en lang række, fotograferne tager en masse billeder, og folk stiller spørgsmål.
Signe Svendsen, EB, 8. maj

Her i Information bringer vi ikke startlisterne for aftenens tonale udskejelser. De kan vel næsten gætte, hvordan musikken lyder. Det svenske bidrag minder f.eks. ualmindelig meget om gammelt, velkendt ABBA-materiale. Ifølge Dansk Tipstjeneste er netop Sverige favorit til at vinde grand prix’et. Spil dog på Portugal, så får De deres indskud 60 gange igen.
Alt i alt ser det godt ud. Rigtig god fornø... Hov, netop mens disse linjer skrives, tikker en skrækindjagende grand prix-nyhed ind fra
Ritzau, som måske vil interessere Dem. Der står, at en af de største svenske aviser, Aftonbladet, i en artikel tilsviner det danske arrangement. Danskerne er »selvtilfredse«, skriver bladets udsendte svensker. »Her skal man være glad, hvis man kan købe en kop kaffe uden først at skulle gennemgå en komplet kropsvisitation,« fortsætter han.
Det er et hårdt liv.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her