Læsetid: 5 min.

Mediekrigen i den baskiske valgkamp

Nyt bombeattentat mod journalist i Baskerlandet kun to dage efter det baskiske valg. Det sker efter en valgkamp, hvor nationalisterne har beskyldt medierne for at manipulere
18. maj 2001

(2. sektion)

Demokrati
BILBAO – Efter en længere reklameblok toner Kim Basinger og Alec Baldwin frem på skærmen. Klokken er kvart over ti søndag aften, og spansk TVE-1 blænder op for aktionfilmen The Getaway – en middelmådig ’94-kopi af Sam Peckinpahs mesterværk fra 1972 med Steve McQueen.
Bortset fra det baskiske tv, Euskal Telebista, og det katalanske TV-3 er der ingen af de andre spanske tv-stationer, der på dette tidspunkt af aftenen følger slutspurten med den sidste times optællinger af stemmerne i det vigtige baskiske regionalvalg. Den katalanske canal 33 analyserer i ’Gol y Gol’ Barças fem festmål mod Rayo. I den Berlusconi-agtige Tele-5 ligger en ung fyr i Big Brothers show og kildrer en udfordrende ’hunløve’, der ligger med spredte ben i sofaen i det overvågede hus.
Efter desperat zapning mellem kommercielle reklamer og show i et territorium, hvor ’public service’ synes at være et fremmedord, ser jeg et ultrakort nyhedsresumé med de endelige valgresultater i TVE-1 klokken lidt over elleve. Og så er der reklamer og mere virkelighedsflugt med Basinger.
Ingen af de store spanske tv-stationer har ryddet den sene aftentime til at line eksperter og analytikere op til en samtale om det baskiske valg og konsekvenserne af det. Det katalanske TV-3 skiller sig ud og indhenter kommentarer fra de politiske ledere. Valgsejren til de regerende nationalister i PNV/EA med 42,7 procent, og det lige så markante nederlag til separatistpartiet Euskal Herritarok, der halveres fra 14 til syv mandater, kan måske – måske ikke – få store konsekvenser for Baskerlandets fremtid.

Truslen
Tv-mediernes indifference på valgaftenen står i skærende kontrast til den betydning, som valget var tillagt på forhånd. En meningsmåling har vist, at 85 procent af de baskiske vælgere mener, at menneskerettighederne er ’beskadiget’ i Baskerlandet. De spanske forfatningspartier – de konservative og socialisterne – har under valgkampen hævdet, at der stemmes om sikringen af de demokratiske frihedsrettigheder, da mange af deres politikere er truet på livet, og terrororganisationen ETA har myrdet flere af deres folkevalgte repræsentanter.
To dage før valget har verdensforbundet af aviser (WAN) offentliggjort en rapport i Paris, der fastslår, at »der ikke er ytringsfrihed i Baskerlandet.«
»Redaktører og journalister er angrebet, en journalist er dræbt og mange andre har været udsat for mordforsøg; og på samme tid gør en stemning af intimidering og frygt det umuligt for disse truede journalister at leve et normalt liv, privat såvel som professionelt. (...) Når journalister starter dagen med at ligge på knæ for at se. om der er bombe under bilen, (...) når man på avisredaktionerne har måttet installere sofistikerede bombedetektorer, og når journalisterne ikke kan ledsage deres børn eller tage dem med på den samme restaurant to aftener i træk, så er der ikke ytringsfrihed,« skriver WAN i rapporten, som er lavet efter en rundrejse i Baskerlandet.
»Situationen er alvorlig,« sagde formanden for Wan, Roger Parkinson, da han præsenterede rapporten.

Attentatet
Dagen efter valget modtager den baskiske journalist Gorka Landaburu i sit hjem i Zarautz en konvolut fra det baskiske selskab for gensidig garantistillelse, Elkargi. Han skriver for magasinet Cambio 16 og er fast deltager i Luis del Olmos radioprogram ’Protagonistas’ i Onda Cero. Han er flere gange blevet truet på livet, og fornylig har han haft livvagt på, som mange andre journalister i Baskerlandet. Men han fatter ikke mistanke til Elkargis forsendelse, for den modtager han regelmæssigt i sit hjem.
Først tyve over ti tirsdag formiddag åbner han konvolutten. Det er en brevbombe. Den eksploderer mellem hænderne på ham. Han overlever, men såret køres han til hospitalet. Det viser sig, at Landaburu har mistet sin ene tommelfinger og tre fingerled, og ansigtet og maven er slemt tilredt.
Attentatforsøget fordømmes af alle politiske partier, bortset fra separatistpartiet Euskal Herritarok (EH), der opfatter terrororganisationen ETA’s metoder som led i en ’legitim krig’ imod den spanske stat.
Det er ikke det første attentatforsøg fra ETA’s side imod journalister. Den 7. maj sidste år blev klummisten ved avisen El Mundo, José Luis López de Lacalle myrdet uden for sit hjem. To andre journalister modtog samme år en brevbombe. Anholdte ETA-folk har indrømmet, at de har forsøgt at lave attentater mod Luis del Olmo fra Onda Cero, og en El Mundo-journalist i Sevilla. I november opdagede et par journalister i San Sebastian en bombe uden for deres hjem.
I december placerede ETA en fjernstyret bombe i en elevator på det journalistiske fakultet på universitetet i Bilbao, i februar forsøgte de at sprænge avisredaktionen på El Diario Vasco i luften. Og i marts blev El Correo i Bilbao udsat for en regn af 18 molotovcocktails.
I februar skrev ETA i en af sine interne bulletiner, at »hvis der udføres en aktion mod en af de der journalister, så er det ikke en aktion imod journalisten og meget mindre imod ytringsfriheden, men en aktion for at svække fjenden, for at skade den spanske hær.« ETA tilføjede, at de spanske medier er »instrumenter i krigen mod Euskal Herria«. ETA er ikke alene om at beskylde de spanske medier for at føre ’krig’ imod Baskerlandet.
»Medierne er ikke neutrale agenter i udviklingen og løsningen af den baskiske konflikt,« siger EH’s leder Arnaldo Otegi. Han forklarer i øvrigt årsagen til partiets valgnederlag med, at ’den atavistiske frygt’ (tilbagevenden til forfædrenes frygt, red.) for de spanske ’nyfrankister’ og deres angreb på Baskerlandet har fået EH’s vælgere til at rykke over og stemme på nationalistpartierne PNV/EA.
PNV’s formand Xabier Arzalluz har ikke efter søndagens sejr kritiseret mediernes valgdækning. Under valgkampen rettede han ellers det tunge skyts mod de spanske medier for at ’lyve’, ’manipulere’, ’fornærme’ og ’forfalske’ i dækningen af nationalisterne. Den 4. marts, samme dag som El Correo modtog 18 molotovcocktails, satte han disse etiketter på pressens dækning. Den 15. april sagde han, at tv-stationen Antena 3 og radiostationen Onda Cero giver en »ensidig version af det, der sker i Baskerlandet, og det eneste, de forfølger, er at skabe had mod alt baskisk.«
To dage før valgdagen sagde Arzalluz, at valget »ikke er demokratisk« på grund af »den mediemæssige ulighed« – mens hans tilhængere i salen råbte slagordet »televisión, manipulación!«
Men spørgsmålet er om der er hold i anklagen? PNV/EA fik som alle andre partier stillet gratis sendetid til rådighed i såvel spansk som baskisk tv. Fra midten af marts og en måned frem fik de konservative og socialisterne dobbelt så meget tid i det spanske TVE-1 som Arzalluz’ parti.
Men i det baskiske tv, ETB, fik nationalisterne omvendt 40 procent mere tid end de konservative og socialisterne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu