Læsetid: 3 min.

Når alle mistænker alle

I Karin Possings ny krimi om mordet på en indisk brud, skildres et landsby-samfund, hvor alle er skyldige i en eller anden forstand
23. maj 2001

Ny bog
Karin Fossum kom forrygende fra start som kriminalforfatter, med Skandinavisk Glasnøgle-pris for sin førstefødte. Prisen var nok lidt præmatur, men ikke uden sans for nerven i hendes skriveri, for hun er faktisk blevet bedre og bedre siden da. Hendes speciale er den norske Oslofjord-lilleby, Elverstad kaldet, tæt på det hele og fjernt fra alting, lukket om sig selv, stille som skovene og søerne. På den led ligner den givetvis også mange for eksempel danske småsteder.
Når noget slemt sker der, et uforståeligt og bestrialsk mord for eksempel, så mistænker alle alle andre, og holder dog alle kæft i solidaritetens eller omverdensmistroens ikke særligt hellige navn.

Interesse for ofrene
Og så er det ikke let at være vicekrimalkommissær Konrad Sejer, hvor besindigt solid og erfaren han som godt halvtredsårig ellers er – og nu har været det igennem fem romaner, hvoraf Elskede Poona er nummer tre, vi på dansk har kunnet læse ham over skulderen i.
Heldigvis er Konrad Sejer og hans yngre assistent Jacob Skarre ikke Fossums eneste fokuseringspunkt, de er strengt taget ret så forudsigelige typer, hvor meget der end er hæget om deres typiske alders- og samvittighedsproblemer, små idiosynkrasier og klare hjerner. De er (især) de nødvendige vehikler for afviklingen af de historier, som Fossum har at fortælle.
For i stigende grad har Fossum koncentreret sin empatiske interesse om ofrene, hvad enten de direkte er det for forbrydelsens bratte øksehug, mistænkeliggjort af den anonyme sladder, eller for omstændigheder uden for deres kontrol – det, der uforklarligt for dem selv bringer ondskaben til fri udfoldelse.

Bruden forsvinder
I Elverstad lever for eksempel Gunder Jomann. Stilfærdig ungkarl omkring de halvtreds, bundsolid og lidt langsom, betroet sælger af landbrugsmaskiner. Søsteren Marie er hans vigtigste livline til en større puls. Og en tilfældig bog, hun forærer ham med smukke billeder af verdens raciale mangfoldighed, sætter forbløffende gang i ham: En indisk kvindes skønhed deri tænder hans drømme så heftigt, at han pludselig rejser til Bombay på fjorten dages sommerferie – og vender hjem som gift mand!
Men bruden Poona kommer først til Norge lidt senere. Og derfra går alting agurk.
Gunder forhindres af ulykkelige omstændigheder i at hente hende på Gardermoen – hans søster Marie er blevet bragt på hospitalet, i koma efter en fatal bilulykke – Poona forsvinder, og dukker først op som næsten uidentificerbart lig, knap en kilometer fra Gunders hjem.
Hans alibi er hævet over enhver tvivl, men hans generte fortielse af brylluppet, andres angst for enhver indblanding, vidners tvetydige behov for exponering, sladderen og de halve sandheder gør sagen overordentlig krydret.

I det lille samfund
Meget mere bør ikke afsløres her. Andet end at man kommer fint rundt i det civile samfunds ’institutioner’, hos den lille købmand, på tankstationen, og især cafeteriaet/baren, lokalsnakkens faste holdeplads.
Og at distinkte typer skiller sig ud, den overgearet erfaringhungrende teenagepige med de ugebladsømme drømme og den potent ensporede bodybuilder med kroppen fuld af diabolske stesolider.
Hun har set noget den august aften og drømmer vildt videre derfra, han har glemt næsten alt fra samme aften.
De er, som alle andre, skyldige i et eller andet, og de er ligeledes omfattet af Fossums sprogligt korthugne, men omfattende forståelse. Forsømte, forkælede, ensomme, i drift. Mod godt eller ondt.

Afgørende trick
En krimi kræver sin afsluttethed, sin ’closure’. Konrad Sejer fremtvinger da også, autoritativt, forstående og rutineret den ønskede til–
ståelse, men Elskede Poona lader så at sige juryen ’hænge’, og når det kommmer til stykket, er det den hjertensgode Gunder, der får det sidste ord.
Det vil sige, det er egentlig Poona selv og hendes brev til broderen i New Delhi. Men Gunder har gennem sine flerfoldige tragedier vundet en autoritet i sit eget liv, der bevæger.
Det stille vand, hvorover det onde på en sær nåderig måde vender sig til noget godt trods alt.
Det er det afgørende ’trick’, Fossum afstedkommer i denne beundringsværdige lille beretning fra Elverstad, allesteds.

*Karin Fossum: Elskede Poona. Oversat (fint) af Ida Jessen. 276 s., 250 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu