Læsetid: 6 min.

Det nye alexandrinske bibliotek

Nede ved Alexandrias strandvej, cornichen, har en legende fra den klassiske oldtid rejst sig som Fugl Føniks af asken.
21. maj 2001

Bibliotek
Om kort tid indvies det nye Bibliotheca Alexandrina til 200 millioner dollar, et spek-takulært stykke hi-tech arkitektur, der er tænkt som en genoplivelse af Alexandrias berømte gamle bibliotek – mere end 20 år efter at ideen blev undfanget, og syv år efter at byggeriet begyndte.
Efterhånden som åbningsdagen rykker nærmere, rejser der sig en række vigtige spørgsmål. Hvilken rolle skal biblioteket spille? Vil det blive en ledestjerne for videnskab og fremskridt ligesom forgængeren?
»Jeg vil gerne have, at det skal leve op til det gamle biblioteks ånd – være et levende intellektuelt centrum, et mødested for civilisationer,« siger Ismail Serageldin, den tidligere vicepræsident for Verdensbanken, som for nylig blev udnævnt til generaldirektør for biblioteket.
Han siger, at han vil gøre det til et bibiliotek for hele verden med en international bestyrelse og stærk støtte fra organisationer som UNESCO: »Hvis det kommer til at høre under den egyptiske stat, får det ikke tilstrækkelig fleksibilitet til at skabe de nødvendige initiativer.«

Brændte skriftruller
Det bliver i enhver forstand en stor opgave at genoprette den position, som det gamle bibiliotek havde. På Kristi tid var Alexandria en af verdens største byer, og Det Alexandrinske Bibliotek var højdepunktet af den hellenistiske civilisation.
Det var her, Euklid udviklede sin geometri, Arkimedes formulerede sine læresætninger, Aristarchos nåede frem til, at jorden drejer rundt om solen, og Erastotenes beregnede jordens omkreds med forbløffende nøjagtighed. En gruppe på 70 lærde oversatte Det Gamle Testamente fra hebræisk til græsk – Septuaginta. Herofilus dissekerede menneskelig og opdagede, at intelligensen sidder i hjernen, ikke i hjertet.
Men så forsvandt biblioteket på mystisk vis fra historiens radarskærm.
Forskerne er stadig uenige om det gamle biblioteks skæbne. Julius Cæsar, de kristne og araberne har alle fået tillagt skylden for dets forsvinden.
I 48 f.Kr. var Cæsar gået ind i en intern konflikt i Alexandria på sin elskerinde Cleo-patras side og blev angrebet fra havet. »Da fjenden forsøgte at afskære hans flåde, var Cæsar tvunget til at afværge faren ved hjælp af ild, som bredte sig fra havneområdet og ødelagde det store bibliotek,« skriver den græske historiker Plutarch.
Efter 391 e.Kr., da kristendommen var blevet Romerrigets officielle religion, ødelagde kristne munke byens hedenske Serapis-tempel, som rummede en afdeling af biblioteket. Og i en beretning fra 1200-tallet om den arabiske erobring af Alexandria i 642 fortælles det, at byens badehuse i seks måneder blev opvarmet med brændende skriftruller.

Over 500 forslag
Hvordan det nu end hænger sammen, er Det Alexandrinske Bibliotek blevet indhyllet i myter og fabler og blevet selve indbegrebet af idealet om den frie tanke og uafhængige videnskabsmænds søgen efter sandheden.
»Der er et uhyggeligt billede, som hjemsøger alle, der beskæftiger sig med at bevare menneskehedens kreative arv: Billedet af det store bibliotek i Alexandria, som gik tabt,« sagde lederen af den amerikanske Kongres’ bibliotek, James H. Billington, i en tale i 1993.
I dag kaldes Alexandria – en by med 4,5 millioner indbyggere – verdens største landsby, som ikke engang har sin egen avis.
Tanken om at genoplive Det Alexandrinske Bibliotek opstod hos forskere på byens universitet i 1970’erne. Efterhånden som projektet voksede og blev mere ambitiøst, blev UNESCO involveret, og der blev udskrevet en international arkitektkonkurrence. Blandt over 500 forslag fra arkitekter i omkring 40 lande valgte dommerkomiteen udkastet fra en gruppe unge ukendte arkitekter fra det norske firma Snöhetta.
På et møde i Aswan i 1990 kappedes arabiske ledere om at yde det største bidrag: Sheik Zaid bin Sultan fra De Forenede Arabiske Emirater tilbød 20 millioner dollar, den irakiske leder Saddam Hussein lovede 21 millioner, og Saudi-Arabien bød over med 23 millioner. Saddam Husseins check blev indløst få dage, før Golf-krigen brød ud.

Et rundt solur
Arkitekterne fra Snöhetta – tre nordmænd, en østriger og en amerikaner – har tegnet en cylindrisk bygning, der er halvvejs nedsænket i jorden. Nogle af verdens mest berømte biblioteker, f.eks. det gamle British Library, er runde, og som østrigeren Christoph Kapeller forklarer, symboliserer cirklen den menneskelige videns enhed og perfektion.
Men den idé, der giver biblioteket en fuldstændig unik, spektakulær identitet, går ud på at visualisere den runde bygning som et solur, der rejser sig fra jorden og fastfryses i en vinkel på 16 grader. Taget, der er inspireret af en computer-mikrochip og symboliserer fremtiden, er lavet af aluminium og glas, og det er isoleret mod den stærke sol med samme materiale og teknologi, som bruges til flyvemaskinevinger.
Den ydre mur er beklædt med upoleret Aswan-granit, hvorpå den norske kunstner Jorunn Sannes ved hjælp af computere og automatiseret teknik har indgraveret tegn og bogstaver i forskellig størrelse fra stort set hvert eneste skriftsystem, mennesket har udviklet siden civilisationens morgen.
»Jeg ser biblioteket som verdens vindue mod Egypten og Egyptens vindue mod verden. Et spørgsmål, vi bliver nødt til at besvare, er: Hvad vil det sige at være et forskningsbibliotek i Internettets tidsalder?« siger Serageldin.
Han er født og opvokset i Egypten, men har en universitetsgrad i byplanlægning fra Harvard University og har tilbragt de sidste 20 år uden for sit hjemland. Det var udelukkende den intellektuelle og organisatoriske udfordring, der fik ham til at forlade det prestigefyldte job i Verdensbanken.

700.000 bogruller
Ét er sikkert: Informationsalderen har gjort den gamle drøm om et universelt bibliotek, hvor hele menneskets kreative arv er samlet under ét tag, umulig at realisere.
Selv ikke verdens største bibliotek, Library of Congress i Washington, som har mere end 120 millioner enheder i sin samling, gør krav på at det. Men for 2.000 år siden kom Det Alexandrinske Bibliotek med sin samling på omkring 700.000 bogruller ret tæt på, bortset fra at der manglede skrifter på kinesisk og sanskrit.
De ptolemæiske kongers tørst efter bøger var legendarisk. Ifølge en legende fik ethvert skib, der anløb Alexandria, ordre til at aflevere alle sine bøger til biblioteket, hvor bibliotekarerne så bestemte, om de ville beholde dem, kopiere dem eller sende dem tilbage til skibet.
En anden overlevering fortæller, at Ptolemaios III i sin jagt på originalmanuskripterne til Sofokles’, Aischylos’ og Euripides’ tragedier indvilligede i at betale det statslige arkiv i Athen den enorme sum af 15 talenter som sikkerhed, hvis han fik lov til at låne og kopiere dem.
Så snart han havde fået manuskripterne, informerede han imidlertid lederne i Athen om, at de kunne beholde pengene, for han havde ikke tænkt sig at sende manuskripterne tilbage.
På åbningsdagen vil det nye bibliotek have en samling på omkring en halv million enheder. Byen Alexandria har udleveret over 5.000 originale manuskripter fra sine arkiver.
Frankrig har skænket kopier af dokumenter fra Suezkanal-selskabet, og Spanien har sendt kopier fra de berømte samlinger i Escorial og Cordoba, som indeholder tusinder af vigtige dokumenter på arabisk fra landets mauriske tid.
Norge, Brasilien, USA, Rusland, Kina, Japan, Oman, Tyrkiet og mange andre lande har givet bøger, manuskripter og andre ting. Grækenland har givet en faksimilekopi af Klaudios Ptolemaios’ verdenskort, som Christoffer Colombus brugte 1.500 år senere, da han ledte efter søvejen til Indien og opdagede Amerika i stedet for.
»Det er en begyndelse. Det er et barn, der er ved at blive født, og vi vil sørge for, at det udvikler sig sådan, som vi vil have det,« siger dr. Mohsen Zahran, der har ført tilsyn med Bibliotheca Alexandrina-projektet, siden byggeriet blev indledt i begyndelsen af 1990’erne.

Oversat af Birgit Ibsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her