Læsetid: 3 min.

En nyfigen aktivist

Joachim Israel er død, 80 år
18. maj 2001

Nekrolog
*Professor, emeritus, forfatteren og sociologen Joachim Israel døde den 15. maj, 80 år gammel.
Joachim Israel var et sandt produkt af det 20. århundrede. Allerede som teenager oplevede han i Tyskland nazismen på sin egen krop. Hans familie blev splittet og selv flygtede han som 17-årig til Sverige. Hans far, der var antizionist, havde helt accepteret, da sønnen kun ni år gammel havde ladet sig hverve til en zionist-socialistisk ungdomsbevægelse. Dette var baggrunden for at han i Sverige tog arbejde som landarbejder for at forberede sin fremtidige tilværelse i en kibbutz.
Det var disse fem år som landarbejder, der dannede grundlaget for hans senere liv som kritisk intellektuel. For at søge stimulans i den landlige tilværelse begyndte de jødiske flygtninge at finde sammen. De dannede studiekredse og mødtes jævnligt. Her læste og diskuterede de i fællesskab filosofi, psykologi og samfundsteorier inspireret af den tids mest banebrydende tænkere. Flere af dem blev livslange venner. Dette enestående miljø kombineret med hans erfaringer under nazismen, med alt hvad der fulgte, havde en afgørende indflydelse på Joachim Israels livsbane. Da han endelig kom på universitet, var han moden og usædvanlig vel forberedt til en fremtid som engageret samfundsforsker.
Disse oplevelser kom til at tegne to gennemgående linjer i hans liv: På den ene side et brændende engagement mod undertrykkelse i alle sine former, der i mange perioder gjorde ham til aktivist. På den anden side en levende interesse i at forstå sin samtid, verden og menneskene. Et langt liv af uafbrudte studier og skribentvirksomhed med en aldrig hvilende kreativitet og begejstring for enhver ny politisk eller intellektuel landvinding.
Allerede før han i en kort periode var professor på Københavns Universitet, havde han blandt andet været en drivende kraft i Vietnam-bevægelsen i Sverige, ikke mindst i forbindelse med Russell-tribunalet. Krigen i Sydøstasien bidrog til hans voksende forståelse af ulighederne i verden og førte med årene til en tiltagende interesse for international politisk økonomi. I de senere år: Finanskriserne og globaliseringen. Fornemmelsen af, at alt hænger sammen. Et af hans livs mest smertefulde skuffelser var udviklingen i Israel. Behandlingen af palæstinenserne gjorde ham til en skarp kritiker af den officielle zionisme.
Da han i 1968 kom til København, var studenteroprøret i fuld gang og gav ham en del bryderier. Hans forelæsninger var ikke desto mindre tilløbsstykker. Med sin skarpe kritik af positivismen var han med til at introducere det, som senere blev til en sammenhængende samfundsvidenskabelig kritik og metode. Han blev også straks på det nærmeste æresmedlem af redaktionen på politisk revy. Samtidig kunne man i hans hjem i København træffe internationalt velkendte personligheder, unge studerende eller en tilfældig hjemløs politisk flygtning.
Ud over at deltage i den offentlige debat var han en usædvanlig produktiv forfatter af videnskabelige skrifter og grundbøger. Mange vil huske hans bøger om social-psykologi, fremmedgørelse, de sociologiske grundbøger, hans bog om sprogdialektik mv. I de seneste år har bogen Klappjakt på välfärden (1994) om krisen i Sverige 1992 og lærebogen Det nya klasssamhället (1996) været bestsellere, anvendt i studiekredse og undervisning i Sverige. Hans selvbiografi: Ett upprorisk liv fra 1998 er en pragtfuld bog, der fortjener at blive oversat til dansk.
Joachim Israel var dybt overbevist om, at mennesker ikke er så magtesløse, som de bilder sig ind. Og at alle kan bidrage til samfundets forandringer. Det, det drejede sig om, var at virkeliggøre en etisk universalisme. Således som det afspejles i hans bog om Martin Buber.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu