Læsetid: 3 min.

’Der er pisket en stemning op’

Kun tre kommuner har det seneste halvår sagt ja til asylcentre. To af dem, Møn og Holbæk, har radikale borgmestre
10. maj 2001

»Der ligger en latent angst for, at et asylcenter kan give politisk bagslag. For der er pisket en stemning op. Men vi har valgt at tage det nye asylcenter som en udfordring.«
Det siger Holbæks borgmester Jørn Sørensen (R). Holbæk er en af kun tre danske kommuner, der ikke har stillet sig på tværs og sagt nej, når Udlændingestyrelsen inden for det seneste halve år har henvendt sig med ønsket om at oprette et nyt asylcenter.
Af de kun tre kommuner – de to andre er Møn og Gram – der har undladt at værge for sig med næb og klør (og lokalplaner) for at forhindre nye asylcentre, har de to radikale borgmestre.
I betragtning af, at kun fire af landets 275 borgmestre er radikale, kunne det vække mistanke om, at radikale politikere har et særligt ønske om at hjælpe flygtninge og asylansøgere. Eller at en sådan hjælp ikke koster stemmer ved kommunalvalget den 20. november, når der er tale om radikale stemmer.
Men de to borgmestre, Birgitte Steen Jørgensen på Møn og Jørn Sørensen i Holbæk, har ikke lyst til at score partipolitiske point:
»Det var ikke inde i min tankeverden, da et enigt økonomiudvalg sagde ja,« siger Birgitte Steen Jørgensen.
»Nu har mit parti jo ikke majoritet her i byen,« siger Jørn Sørensen til Information.

Kunne blokere
Flertallet i Holbæk Byråd støtter, at Udlændingestyrelsen opretter et midlertidigt asylcenter til 400 beboere på byens nedlagte kaserne, som fortsat ejes af forsvaret. I april vedtog byrådet ellers et lokalplanforslag for området, som kommunen kunne have brugt til at blokere for asylcentret.
»Vi har da arbejdsopgaver nok. Men jeg havde svært ved at se, at vi skulle til at lave teltlejre til asylansøgere,« siger Jørn Sørensen.
Holbæk Kommune arbejder tæt sammen med det nye asylcenter og det lokale politi og har holdt møder med byens handlende om det nye asylcenter:
»Et af problemerne er, at folk tror, at asylansøgere stjæler med arme og ben. Realiteten er, at der i en bosnisk landsby er færre kriminelle handlinger end i en dansk landsby af tilsvarende størrelse,« siger Jørn Sørensen.
Hans kollega og partifælle på Møn siger, at hendes byråd var »indstillet på at give en hånd med i betragtning af, at asylansøgerne ikke har det særlig rart«:
»Vi vidste, at der var trængsel på asylcentrene, hvor asylansøgerne lå i lag. Og så havde vi et smukt beliggende, bygningsmæssigt godt plejehjem ved Fanefjord,« siger Birgitte Steen Jørgensen.
Ligesom Jørn Sørensen er hun kritisk over for andre kommuners vilje til at leve op til sidste sommers aftale mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen om at skabe nye asylcentre:
»I den region, jeg bor i, har kommunerne ikke levet op til aftalen. Hvordan det ser ud på Fyn og i Jylland ved jeg ikke,« siger Birgitte Steen Jørgensen.
Odenses borgmester Anker Boye (S) er formand for KL. Han forsvarer de mange kommuner – Tønder, Næstved, Ringsted, Nykøbing F. for at nævne de mest omtalte – der stiller sig på bagbenene:
»Styrelsen kan ikke forvente, hver gang man kommer og peger på en bygning, at få stillet den kaserne, som kommunen har købt, eller det feriecenter, som kommunen har indflydelse på, til rådighed som asylcenter. Sådan er virkeligheden ikke,« siger Anker Boye.
Han henviser til, at mange andre ting kan komme før et asylcenter i den kommunale prioritering:
»Det må Udlændingestyrelsen og andre have en forståelse for. Derfor er det en for voldsom kritik, der rettes imod et par konkrete, aktuelle eksempler, fordi de ikke lægger sig ned på maven og siger værsgo at komme nærmere,« siger Anker Boye.

Kriminelle
Han giver kriminelle asylansøgere en del af skylden for, at det i øjeblikket er så svært at skaffe indkvartering:
»Det bøvl og de problemer, man har haft i nogle kommuner med de kriminelle asylansøgere, kan også smitte af på kommunalbestyrelsernes diskussion,« siger Boye.
Også kommuner, der har årelange og gode erfaringer med asylcentre, er afvisende over for at tage flere asylansøgere. Når man spørger til situationen på det lokale asylcenter i Brovst Kommune i Nordjyllands Amt, svarer borgmester Ole Christensen (S), at »jeg ved, det kører utrolig godt derude«.
Men også Brovst har fået en forespørgsel om, hvorvidt der er plads til flere asylansøgere, indrømmer borgmesteren. Den konkrete forespørgsel, vil han ikke kommentere, »for sagen har ikke været politisk behandlet«. Men generelt siger han:
»Det ville være betænkeligt. Når det går godt med det antal asylansøgere, som man har, skal man ikke sætte borgernes holdning til de her ting alt for meget på spidsen. Der er en mæthedsgrad,« siger Ole Christensen, hvis kommune ellers i TV-Avisen onsdag aften blev fremhævet som en af de kommuner, der gerne vil have asylansøgere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her