Læsetid: 5 min.

’Og så fik vi subsidier’

EU’s strukturfonde har givet milliarder af euro til fattige spanske regioner som Andalusien. Men når EU udvides mod øst, risikerer de at miste støtten, der har været med til at trække andaluserne ud af fattigdommen
28. maj 2001

ALMERIA – »Da vi kom ind i EF’s indre marked, var det som en eksplosion. Vi holdt ud i den svære epoke, og de åbnede døren og sagde: »Nu kan I sælge frit og på samme betingelser som alle de andre«. For fanden det var tider – og så vi fik også subsidier.«
Den 61-årige Gabriel Barranco, der er præsident for kooperativet La Union, har bygget et landbrugsimperium op på Europas sydlige kyst, nogle kilometer vest for den spanske by Almeria.
Vi befinder os i en af hans auktionshaller, hvor der står tusindvis af kasser med tomater, agurker, peberfrugter, bønner og meloner, som venter at blive sendt med kølelastvogne til supermarkeder i hele EU.
Hans ’union’ ligger midt i et landskab med 40.000 hektar plastikdrivhuse. Siden La Union blev stiftet i 1993, er det vokset til at blive Andalusiens største handelsselskab for frugt og grøntsager. Det har forlængst rundet en årsomsætning på en milliard peseta, eller rundt regnet 50 millioner kroner.
Det er noget andet end dengang i midten af halvfjerserne, hvor Barranco måtte køre ’op til Europa i en Seat 126’ for at finde kunder til regionens frugt og grøntsager.
Alt blev anderledes efter, at Spanien blev medlem af EF i 1986, og da man efter en overgangsperiode på fem år rev toldmurene ned for den spanske eksport af frugt og grøntsager. For Barranco blev det en guldgrube. »De har givet subventioner til roer, korn, frugt, grøntsager og bomuld, som er typiske afgrøder. Her i Almeria provinsen har de givet støtte til nye installationer, men ikke til drivhusene og til vandingsanlæg. De har givet op til 40 procent i støtte til bygning af nye sorteringshaller, maskiner og ny teknologi,« siger Barranco, der erkender, at han næppe havde fået fire nye store sorteringshaller uden EU-støtten.
»Støtten har hjulpet utrolig meget i udviklingen af dette område. Vi har en af de mest moderne samlinger af lastvogne i Spanien.«
Barranco lever ikke som en rigmand. Han giver sig selv 220.000 kroner i årsløn, og La Unions overskud går til nye investeringer frem for ekstra forbrug.
Han kører rundt i en flere år gammel Citroën, er medlem af Spaniens socialistiske parti og hans kortærmede rødternede bomuldsskjorte og grå gabardinebukser viser, at han ikke vil skille sig ud fra sine medarbejdere. Han har ikke glemt, at han kommer fra beskedne kår.
»Når vi i tv ser billeder fra den tredie verden, så er det en verden, som jeg kender. Jeg er vokset op med elendighed og fattigdom, hvor der ikke var lys eller drikkevand. Vi kunne kun lige få så meget ud af jorden, at vi kunne overleve. Der var ikke skolegang, for det var nødvendigt at arbejde, allerede fra fem års alderen,« fortæller han.

Væksttilskud
Barranco er ikke et enestående eksempel, selv om han er en mand, der har drevet det til mere end de fleste. Andalusiens vækstrate har i halvfemserne ligget to procentpoint over EU’s.
Det har skabt mange nye arbejdspladser, og velstanden er begyndt at sprede sig. Andalusien er dog stadig en af de fattigste regioner med en levestandard på 58 procent af EU-gennemsnittet. I Spanien er det kun naboregionen Extremadura, der er fattigere.
En stor del af EU’s strukturfondmidler sendes netop til disse to regioner, fordi deres levestandard ligger langt under støttegrænsen, der er 75 procent af EU’s gennemsnitlige bruttonationalprodukt per indbygger. Andalusien får cirka en tredjedel af alle de støttemidler, som sendes til Spanien fra Bruxelles. Og det er rigtig mange penge.
I perioden fra 2000 til 2006 vil Spanien ialt modtage 56 milliarder euro – 420 mia. kroner – fra EU’s strukturfonde og fra samhørighedsfonden. Det er næsten firs milliarder kroner mere, end Spanien fik i perioden 1994-99. Spaniens skattemiminister, Cristóbal Montoro, skønner, at EU-støtten frem til 2006 vil skabe 100.000 nye arbejdspladser i Spanien.
Men om fem år kan det være slut med støtten. For en ny gruppe af fattige lande banker på EU’s dør. Østudvidelsen kommer til at koste, og Tysklands rød-grønne regering og et flertal af EU-landene vil kanalisere EU’s strukturstøtte fra syd mod øst. Spaniens liberal-konservative regering under ledelse af José Maria Aznar er dybt bekymret og har indledt en større diplomatisk offensiv for at forsvare Spaniens økonomiske interesser.
De ti øst- og centraleuropæiske kandidatlande har hele 48 regioner, hvor levestandarden kun svarer til 30-40 procent af EU-gennemsnittet.
Den ’statistiske effekt’ er, at EU’s bruttonationalprodukt pr. indbygger falder, og det skaber et politisk problem for de spanske regioner, der hidtil har været kvalificeret til EU’s regionalstøtte.

Tyskland siger stop
Den spanske Aznar-regering har regnet på tallene og fundet ud af, at det efter udvidelsen kun vil være Extramadura og Andalusien, som holder sig under støttegrænsen på 75 procent, og Galicien vil balancere på kanten af den. Og i løbet af få år efter 2006 vil også Andalusien og Extramadura måske også komme i klemme.
Aznar-regeringen vil derfor have udvidet EU-budgettet for regionalfondene, så lande som Spanien, Portugal og Grækenland fortsat er støtteberettiget. Men Tyskland, som er den største nettobidragsyder, ønsker ikke at betale mere til EU og strukturfondene. Kommissionen erkender dog, at der skal findes et kompromis. Ellers truer Spanien med at blokere for det tysk-østrigske ønske om at lave et syv års moratorium for den fri bevægelighed for de nye østmedlemmers arbejdere.
I Spanien er Aznars hårde linje udsat for en del kritik. Den fhv. ministerpræsident, socialisten Felipe González, anklager Aznar for ikke at føre en politik, der er en statsmand værdig.
»Vi får færre og færre venner i Europa. Nu er ikke engang portugiserne vore venner; ej heller franskmændene og tyskerne,« siger González.
Og de rød-grønnes leder i Izquierda Unida, Gaspar Llamazares, kritiserer Aznar for ikke at være ’solidarisk’.
Regeringen har afvist kritikken, men lover at udvise ’fleksibilitet’. Økonomiminister Rodrigo Rato erkender dog, at »man ikke bør forfalde til en mentalitet om, at det bedste er at modtage fondsmidler.« Han mener, at det »meget mere interessant«, hvis Spaniens økonomi vokset hurtigere end EU’s gennemsnit. I Andalusien har præsidenten for ’La Union’, Gabriel Barranco, dog mere tillid til Bruxelles end til Madrid: »Vi har været en forsømt provins, og centraladministrationen i Madrid forsømmer stadig at hjælpe os,« siger han. »Vi har altid været bedre forbundet med Europa end med resten af Spanien.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her