Læsetid: 2 min.

Skæbnefortællinger

Toshiro Mifune spiller titelrollen i Akira Kurosawas socialt engagerede drama ’Rødskæg’
4. maj 2001

(2. sektion)

Repremiere
Han er en vældig mand, ham Rødskæg. Allerede inden vi møder titelpersonen i Akira Kurosawas klassiker for første gang, som nu får repremiere, har vi fået en del at vide om ham: Han er en fremragende læge, som uden betaling tager sig af de fattige og udstødte på det hospital, han leder med jernhånd.
I Toshiro Mifunes kraftfulde skikkelse er Rødskæg – som ynder at lade hånden glide gennem det røde fuldskæg, der har givet ham hans tilnavn – en god mand i ordets mest oprindelige betydning. En uselvisk humanist, som kæmper for de svage og bedriver socialpolitik på sin egen håndfaste måde. Han er lige dele medicinsk begavelse og indsigtsfuld psykolog, som forstår, at en syg sjæl og et sygt legeme ofte hænger sammen – her kunne vore dages læger sikkert lære meget.
Rødskæg skildrer, hvordan den unge, arrogante og ambitiøse læge Yasumoto ankommer til Rødskægs hospital med en fornærmet mine og nægter at gøre sig til nytte. Men som i alle livets henseender lader Rødskæg tiden gøre arbejdet, og snart går det op for Yasumoto, at det er ham, der er galt afmarcheret. Han begynder at se op til sin chef og engagere sig i patienterne. Et solidt og utvetydigt hip til alle, der måtte føle sig for gode til at hjælpe andre.

I en seng på hospitalet
Med stor indfølelse og poesi oprulles så den ene skæbne efter den anden for vore øjne. Sølle eksistenser ankommer til hospitalet og bliver takket være den forstående Rødskæg og hans fremsynede metoder helbredt på både krop og sjæl.
Der er den 12-årige pige, som mishandles af en ubehagelig bordelmutter. Den aldrende håndværker, som aldrig er kommet sig over sin kones svigt, og den dygtige, anerkendte guldsmed, der mistede sin kone og datter til en anden mand og aldrig er kommet sig over det.
Filmen forekommer i starten en smule for lang, men løfter sig halvvejs – ikke mindst scenen, hvor den ellers fredelige Rødskæg egenhændigt og med de bare næver banker en håndfuld banditter, er kostelig.
Kurosawa balancerer indimellem på kanten af det patetiske, når han lader sin følelsesfulde side få overtaget, men instruktørens oprigtighed i skildringen af personerne og hans indignation over deres umulige situation, en god portion tør humor og de smukke, velkomponerede billeder sørger sammen med glimrende præstationer fra skuespillerne, ikke mindst Mifune, for at gøre Rødskæg til en vedkommende og livsbekræftende oplevelse.

*Rødskæg. Instr.: Akira Kurosawa. Manus.: Akira Kurosawa, Hideo Ogoni, Masato Ide og Ryuzo Kikushima. Japansk (Husets Biograf i København)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her