Digte
Vi søger slægtens spor i stort og småt, hedder det i fædrelandssangen, som passende kunne forandres til: Vi søger skriftens spor i stort og småt,når det gælder Torben Brostrøm.
Som redaktør af Encyklopædien, er han blevet inspireret til Informations-klummerne »Kalender og stikord«. Nu foreligger de i bogform, let redigeret og samlet som opslagsord, alfabetisk ordnet. Med forbillede på en gang i ordbogen og systemdigtningen.
På den ene side: ordbogens tilfældige sammenstillinger af fænomener, der tilsyneladende kun forbindes af alfabetets rækkefølge. På den anden side: måske en ny, latent orden, en hemmelig skrift bag tegnene.
Digtning er det jo ikke, og altså heller ikke systemdigtning. System-essayistik kunne man kalde det, hvis noget ellers hed det. Og som i systemdigtningen rummer det ydre korset mulighed for indre svulmen og overraskelser. Særligt, skriver Brostrøm, hvis redaktøren har haft sine bagtanker.
Brostrøms bagtanker er, naturligvis, litterære. Og er der pædagogiske bagtanker bag, så ligger de i at fastholde hjørner af den fælles litterære hukommelse: her er en vrimmel af digternavne, digtstrofer, biografiske glimt, fra Danmark, Sverige, Frankrig især, nære og fjerne i tid. Det nærmeste får mindst.
Løse associationer
Som regel starter vi et sted derude, i livet, for fluks at hoppe ind i digtningen.
Bogstavet G står for Gækkebrev. Det fremkalder fænomenet bindebrev, som igen fremkalder Meir Aron Goldschmidts novelle Mendel
Hertz, der trækker Villy Sørensens sære fortælling om De forsvundne breve med sig, indtil vi ender et sted i papirløshedens cyberspace, hvor gækkebreve afskibes med et tryk på tastaturet: send. Torben Brostrøm er den forelskede ejer af en vidtstrakt, indre bibliotekshave.
Han plukker læsefrugter fra mange århundreder og lande, han samler dem, modstiller dem og lader dem danne mønster et flygtigt øjeblik. Mønsteret kan være så skitseagtigt tyndt, at det næsten forsvinder. Så giver systemet bag essayet ingen pointe fra sig. Associationerne bliver løse, og det hele kun holdt sammen af det brostrømske parlando. Venligt, lidt distant og gennemmusikalsk.
Den særlige sproglige stemthed vil være læseren af Brostrøms klummer i Information bekendt. Læst i bogform, samlet og under ét (og det skal man naturligvis ikke) opstår en vis monotoni. Det tekstlige filigranarbejde, den kammermusikalske impressionisme, savner avissidens modspil fra andre, tydeligere melodistemmer.
Jeg kunne godt drømme om skumlere bagtanker hos redaktøren. Tydeligere i hvertfald. Så meget mere, fordi det kan glimte og blive både sødt og stærkt og flot. Det søde finder man f.eks. under bogstav O, Ordbog, med undertitlen Erotiske projekter med et smittende litterært eksempel på erotik som drivkraft for sprogindlæring.
Det stærke og prægnante kan man gå til bogstav T efter. Her finder man det islandske tingsted Thingvellir og en rejse i Tidsmaskinen, hvor Gunløg, Helga og Ravn fra Gunløg Ormstunges saga blandes lyslevende med en flok uheroiske danske digterturister »som virtuel realitet, surrealistisk i dybdevirkningen.« Lidt af en trosbekendelse kan man også finde. Se under H (for Helligbrøde).
Det handler om gøgleren og munken, artisten og ideologen, der er kommet for fjernt fra hinanden. Og om kunsten, der »trodser den almindelige orden«. Er der virkelig sådan én, stadigvæk?
*Torben Brostrøm: Bogstaveligt fortalt. 96 s., kr. 98. Gyldendal. Udkommer i dag
