Læsetid: 2 min.

Han spillede for livet

Trommeslageren Billy Higgins’ elegante trommespil er forstummet
10. maj 2001

Nekrolog
En af de flittigste og mest efterspurgte trommeslagere i jazzen, Billy Higgins, døde den 3. maj i sin hjemby Los Angeles, kun 64 år gammel af en nyre- og leversygdom. Dermed mistede jazzen en af sine væsentlige trommeslagere.
Higgins voksede op i Los Angeles og spillede i 1950’erne Rhythm & Blues og rock’n’roll, bl.a. med Bo Diddley. Men den historisk set afgørende periode i Higgins’ karriere indtraf, da han i 1958-60 indspillede hele fem plader med altsaxofonisten Ornette Coleman, her iblandt med den klassiske kvartet, der også inkluderede bassisten Charlie Haden og (pocket-)trompetisten Don Cherry. The Shape of Jazz to Come (1959), Art Of the Improvisers (1959) og Free Jazz (1960) var pladetitler, der profetisk varslede en ny tids musik, nemlig free jazz. Colemans projekt tog afsæt i boppen, men bevægede sig ud i en mere poetisk og vildtvoksende musik, hvor jazzens traditionelle harmoniske og rytmiske strukturer var under opløsning, og hvor bl.a. Higgins tilførte en ny og mere varieret måde at bruge trommesættet på.
Med sit ofte tilbageholdende, lydhøre og klangligt delikate trommespil, der dog altid havde vitalitet og fremdrift, stod han i modsætning til mere hårdtslående og energibaserede trommeslagere som f.eks. Elvin Jones.
Higgins rangerer, bl.a. sammen med Jones, blandt de væsentligste af 1960’ernes jazztrommeslagere. Især forstod han med sit spil bedre end de fleste, frugtbart at fremme de musikalske helheder, han indgik i. En yngre Higgins-elev, Matt Wilson, har bl.a. sagt: »Han havde en meget transparent lyd, den var aggressiv, men skjult. Hans spil var elegant.«
Higgins mestrede foruden det frit fabulerende også en række andre stilarter, hvilket har gjort ham til en af de flittigste og mest efterspurgte trommeslagere i jazzen.
Han medvirkede bl.a. på en lang række Blue Note-plader, og de mange vigtige musikere, han gennem sin mere end 40 år lange karriere spillede med, fortæller alene noget om hans ry: Ornette Coleman, Dexter Gordon, Thelonious Monk, John Coltrane, Sonny Rollins, Hank Mobley, Cedar Walton, Art Pepper, Herbie Hancock, Joe Henderson, Niels Henning Ørsted Pedersen, Charles Lloyd, Pat Metheny og John Scofield.
Midt i 1990’erne blev Higgins alvorligt syg, hvilket fik musikalske venner til at samle penge ind, for at han kunne få en livsnødvendig levertransplantation, og flere gange måtte Higgins bogstaveligt talt spille for sit liv, for at få råd til medicinsk behandling. Det gjorde ham dog ikke mindre bevendt som trommeslager.
I de seneste år bidrog han bl.a. til fornemme pladeprojekter som Charles Lloyds Voice in the Night (1999) og The Water is Wide (2000), og fra i år John Scofields Works for Me.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu