Læsetid: 2 min.

Stof i bevægelse

Morten Stræde udvikler sig stadig mere uforudsigeligt, men der løber en rød tråd gennem hele værket. Han skaber ordløs poesi i sine skulpturer, der fryser landskabets flydende stoffer
2. maj 2001

Udstilling
Morten Stræde (f. 1956) når meget. Han er dels professor ved Kunstakademiet, og dels evner han bestandigt at skabe nye, overraskende skulpturværker, der peger i mange retninger, men som er artikuleret i en stram syntaks og med anvendelse af flere, højst forskellige materialer.
Således også hans nye værker til væg og gulv i Galerie Mikael Andersen, Riverrun. Udstillingen har først været vist på Bornholms Kunstmuseum. Det er jo godt nok langt væk fra hovedstaden, hvor Stræde har sin daglige gang, men de nye værker er rundet af et længere værkstedsophold på øen i 1999, og det storladne og barske klippelandskab har taget bolig i hans nye værker. Ikke sådan i direkte, banal forstand, at vi kan se klipper og morænebakker, for Stræde overfører ikke de umiddelbare sanseindtryk til den tredimensionale kunst.
Sådan har han aldrig arbejdet. Nej, han er en udpræget intellektuel kunstner, der altid skyder en membram af tænkning ind mellem værk og betragt. Han erkender verden gennem stoffet. Hans skulpturer samler sig og spreder sig skiftevis og svarer igen med form eller hulrum – skulpurens negativform. De kan stå eller skal støttes, eller de hænger direkte på væggene som en form for relieffer.

Følelser og romantik
Morten Stræde er imidlertid blevet stadig mere romantisk og har i de senere år ladet følelsen få plads i hans førhen så eksakte og cool værker, hvori astrofysik, filosofi, geometri og en lang række litterære referencer krydsede klinger. Men også i de nye skulpturer, som flyder, driver, falder og roterer, bliver det følelsesfulde gestaltet.
Skulpturerne genkalder sig naturens egne bevægelsesformer; istiden, vandet, der løber i floden, mudderet, der skrider etc. De erindrer os om, at naturen er én stor bevægelse, én stor forandringsproces, hvorved de bliver en slags metaforer for også de sjælelige, omskiftelige tilstande. Udstillingstitlerne Lovestreams, Landslide, Mudflow, Windfall, Riverrun etc. refererer direkte til denne stoflige forandringsproces.
De er sammensatte substantiver, der også hentyder til menneskets følelseliv og forbindelsen til naturen. Når kærligheden og livsenergien strømmer i kroppen, så er det jo en naturmetafor, vi anvender.
Riverrun er i øvrigt hentet fra James Joyces roman Finnegans Wake, hvor det optræder både som bogens første og sidste ord. Denne bogen over bogen i det forrige århundredes vilde romaneksperimenter inspirerer sjovt nok i disse år flere billedkunstnere – også Strædes jævnaldrende kolleger Christian Lemmerz og Michael Kvium, der har omsat værket både til teater og video.
Man kan kun nærme sig Strædes nye skulpturer ved at åbne sig for dem og bruge alle sanser. De er drejet skævt på deres akse, de hviler på gulvet, de hænger på væggen og bærer billeder videre til os, de roterer, de lader vinde blæse og kærligheden dryppe, de hvisker og kalder, de driver og ler.

*Riverrrun. Nye Skulpturer af Morten Stræde. Galerie Mikael Andersen, Bredgade 63, Kbh. Ti.-fr. 12-17, lø. 10-14. Til 27. maj

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu