Læsetid: 6 min.

En storm i et glas pis

For idrættens troværdighed er det godt, at det ikke er en smådum italiensk bonderytter, der som den første er blevet knaldet for epo, men en velbegavet rytter fra første geled
12. maj 2001

Kommentar
ROM – Det er trist for Danmark, Bo Hamburger og hans arbejdsgiver, at han som den første idrætsmand i verden torsdag blev fundet positiv for epo ved en ny kontrolmetode, men det er godt for al idræts troværdighed, at det er sket – i hvert fald overfladisk set.
Sagsforløbet er, kort fortalt: Den 19. april, dagen efter Flêche Wallonne, foretog den internationale cykelunions (UCI) anti-dopingkommissærer en uventet kontrol på fem ryttere, der i blandt Bo Hamburger. Det uventede består i , at prøven ikke blev foretaget umiddelbart før et løb, og den blev taget på Hamburgers danske hold CSC World Onlines hotel i Liège. Som den eneste af de fem kontrollerede – og som den første
idrætsmand i verden – blev han fundet positiv for det iltforbedrende og præstationsfremmende stof Epo efter den nye kontrolmetode, som er udviklet på det statslige franske laboratorium.
Metoden kan spore det syntetiske stof i urin, hvor man hidtil har måttet komme epo-misbruget til livs ved at bruge den såkaldte hæmatokritværdi målt i blodet, som indikator for eventuelt epo-brug, og overskridelsen af en arbitrær værdi på 50 og efterfølgende to ugers karantæne af helbredsgrunde har ikke været at betragte som en doping-dom.
Hamburgers urinprøve er blevet analyseret af IOC-laboratoriet i Lausanne, det mest blåstemplede, som i tordags sendte en fax med resultatet til Danmarks Cykleunion og Hamburgers arbejdsgiver, hvis direktør er Bjarne
Riis. Rytterne på CSC World Online har i deres kontrakt skrevet under på, at de bliver hældt ud med det samme i tilfælde af en dopingdom. Hamburger blev suspenderet, og skal inden fem dage beslutte sig for, om han vil underkaste sig den kontrolanalyse, der er hans ret.

Ingen panikreaktion
Riis har øjeblikkeligt informeret holdets sponsorer, som – i følge ham selv – ikke har panikreageret, og han har informeret Jean-Marie Leblanc, direktøren for Tour de France, hvortil CSC World Online er udtaget, og denne kunne berolige med, at holdets Tour-deltagelse er ikke i fare – stadig i følge Riis.
Sagen er på alle måder pinlig og begrædelig, set fra et dansk synspunkt og især fra Bo Hamburgers. Han kører rundt i Dannebrog som symbolet på, at han er dansk mester; han har karrieren igennem – født i 1970 – været en af sin generations mest talentfulde, også internationalt, og har opnået betydelige, om end for få, sejre; han er velbegavet og følsom, og for et par år siden har jeg hørt ham tale med foragt om »dem, der snød.« Men efter at han blev nummer to ved verdensmesterskabet i San Sebastian i 1997, har jeg undret mig over, at han aldrig har brokket sig over, at vinderen, Laurent Brochard, ikke blev diskvalificeret på grund af doping i gerningsøjeblikket, og dermed gjort ham selv til verdensmester. I en godt nok tvivlsom sag, men alligevel. Men en anden ting er også underlig: Bo Hamburger har, fordi han var så talentfuld, været igennem alle danske
idrætslægers test og programmer siden sit 14. år, og som en af de første danske
idrætsfolk er han dels produkt af, dels højt bevidst om, hele viften af videnskabeligt funderet ernæringsteori og træningsmetodik.
Det er simpelthen svært at forestille ham som en ambitiøs dumrian, der har sprøjtet sig med noget sjovt fra en pusher henne om hjørnet, men hvad er der så sket i hovedet på ham, hans rådgivere eller læge, hvis man forudsætter, at den nye analysemetode er ufejlbarlig. Hvordan kan man være så dum, rent ud sagt? Det er ikke en chance at tage, som det var med de mere diskuterbare blodprøver og hæmatokritværdier, og hvor netop Bo Hamburger af egen drift har offentliggjort, at hans naturlige værdi altid har været målt til at være meget høj og tæt på den tilladelige grænse på 50. Den tæller bare ikke ved en påvisning af det kunstige stof i urinen, og i betragtning af, at den nye metode – som skulle have været anvendt under sidste års Tour – har ventet et år på at blive testet og godkendt af eksperter og myndigheder, må man gå ud fra, at det ikke er en storm i et glas pis.
Men så pinlig end sagen er for manden selv, hans dannebrogstrøje og for hans hold, så er den nyttig for tilliden til cykelsporten, og det er vel det, der kan bevæge holdets sponsorer til at holde ved. Logikken er enkel: Hvis man med den nye kontrolmetode kan få en synder i nettet 19 dage efter at den bliver taget i brug, så er den effektiv, og dens afskrækkende effekt må være vokset enormt, efter at Hamburger ikke lod sig afskrække. Midt i mistrøstigheden kan man skimte opklaring i den tvivl om resultater, der har hærget cykelsporten og dens troværdighed i det seneste ti-år.
Det kan være svært for danskere og svært for dem, der – som jeg – godt kan lide Bo, men for idrættens troværdighed er det godt, at det ikke er en smådum italiensk bonderytter, der er blevet knaldet som den første, men en velbegavet rytter fra første geled. Det er det, der er det uforståelige, og det der – smerteligt nok – er det gode.

Italiensk perspektiv
Og netop dette gør Hamburger-sagen international, og rejser en især italiensk polemik: CSC World Online har fået et af fire såkaldte wild cards til Tour de France på bekostning af Pantanis Mercatone Uno og Mario Cipollinis Saecco, der begge har været de seneste års absolutte hovedaktører i verdens vigtigste cykelløb. Begrundelsen for bortdømmelsen er uudsagt. Pantani har fået civilretlig dom for »sportslig snyd« i forbindelse med en dopingsag helt tilbage i 1995, og han blev smidt ud af Giro d’Italia i 1999 med en for høj hæmatokritværdi. Cipollinis Saecco har senest været ramt af en diskvalifikation for doping af Salvatore Commesso. Det er ikke sagt, men der er konsekvens: Tour-ledelsen udelukkede i 1999 og 2000 to italienske hold for enkeltstående dopingtilfælde (Caldirola og Lampre for sagerne Gontjar og Dierckxens). Hvad vil konsekvensen være nu? Bo Hamburger har i mange år været blandt hovedpersonerne i Tour’en og var tænkt som en attraktion ved siden af det danske holds franske stjerne Laurent Jalabert, men vil Tour-ledelsen nu lade moral og hidtidig praksis tælle eller viljen til at Frankrigs mest populære rytter kaste glans over løbet, spørger dagbladet La Repubblicas Eugenio Capodacqua, kendt som en nidkær og informeret reporter med en anti-dopingmission.
Hans pointe er, at Tour de France i torsdags skrev under på en hovedsponsorkontrakt med Nestlé, som har krævet klare garantier i dopingspørgsmål, og hvad vil de stille op med et dansk hold med en fransk stjerne og en efter alt at dømme dopingdømt Hamburger.

Nyt stof på vej
Men Capodacqua går videre. Han mener at være bekendt med, at et helt nyt stof er populært i feltet: Hæmopure, et amerikansk markedsført cancer-præparat, patenteret i 1998, der fremmer ilttilførslen ved at ændre hæmoglobinets struktur, så det ikke udskiller ikke et, men to-tre iltatomer, og dette påvirker ikke hverken hæmatokrit – eller hæmoglobinværdi. Men stoffet er sporbart i
urinen, dog endnu ikke på dopinglisten, så journalistens konklusion er enkel: Se at få det gjort.
Hvis der er endnu lovlige og brugte metoder til at fremme præstationer med, er det hovedrystende sindssygt, at Bo Hamburger skulle have brugt den mest kontrollerbare, og hans italienske advokat har vel kun det forsvar, at der er blevet byttet om på reagensglassene. Men en storm i et glas pis er det ikke. Og lige nu har jeg mest ondt af stakkels Bo, som uanset skyld eller dumhed har gjort sig til offer for præstationskrav, der hærger ikke blot denne, men al anden professionel idræt, og spørgsmålene er ikke besvarede ved hverken tilståelse af den enkeltes skyld eller ved anfægtelse af dommens ufejlbarlighed. Den sidste mulighed eksisterer fortsat, og det være sagt for en ordens skyld.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu