Læsetid: 2 min.

Wivel går - uenig i strategiplan

Berlingske Tidendes chefredaktør siger farvel efter kun tre år på posten – var imod dannelse af et ’nyhedsindustrielt kompleks’
17. maj 2001

Fra vor egen verden
Peter Wivel, Berlingske Tidendes chefredaktør, meddelte i går overraskende, at han træder tilbage fra sin post. Wivel begrunder i en kort meddelse til medarbejderne sin afgang med, at han finder det rigtigst, at det bliver en yngre chefredaktør, der får ansvaret for en strategiplan for de kommende fem år.
Det er dog næppe alderen, der tynger den 57-årige cykelentusiast, som for blot tre år siden – i august 1998 – afløste Anne E. Jensen som chefredaktør.
Efter hvad Information erfarer, er det dyb uenighed mellem Wivel og dele af den øvrige chefredaktion og direktion om en fremtidig strategiplan, der er årsag til Wivels beslutning. Wivel forlod således i sidste uge den gruppe, der forbereder strategiplanen på grund af uenighed i den linje, som især Joachim Malling, koncernchef i Det Berlingske Officin, står for.
Mens Peter Wivel – ifølge branchekilder – var basisavisens mand, mente et flertal i koncerndirektion og chefredaktion, at Det Berlingske Hus fremover bør satse på flere tillæg, flere web-aktiviteter, digitale medier og videresalg af stof.
Nogen afløser for Wivel var ikke udpeget i går. I en intern sweepstake, administreret af »Hanne på erhverv«, står to medlemmer af chefredaktionen, Søren Østergaard Sørensen og Niels Lunde, stærkt. Branchekilder nævner Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager som kandidat.

Wivels afskedssalut
Wivels reelle afskedssalut kunne læses i en noget opsigtsvækkende omtale i seneste Berlingske Søndag af den svenske journalist og forfatter Göran Rosenbergs bog Tankar om journalistik, der for et halvt år siden udkom på svensk og endnu ikke er oversat til dansk.
»I moderne tid har avisen været dødeligt truet af tre nye medier. Først kom radioen, som langsomt, men sikkert undergravede værdien af avisernes almene nyhedsformidling. Så stjal tv billedet, og nu lurer internettet med sine myriader af frie valg og ubegrænsede nyhedsstrøm. Tilsammen har de tre elektroniske medier etableret et nyhedsindustrielt kompleks, der vil ende med at tage livet af aviserne, hvis de tror, de skal efterligne det«, skrev Wivel.
Wivels afgang, der blev meddelt medarbejderne i en intern email i går, gav anledning til overraskelse, men ikke ligefrem protestmøder på redaktionen.
En strid i efteråret 1999 mellem Wivel og redaktionen om offentliggørelse af en artikelserie, der afslørede A.P. Møller-koncernens indblanding i salg af våben til nazi–Tyskland, var tæt på at føre til arbejdsnedlæggelse, før Wivel gav sig og lod artikelserien trykke. Det kostede til gengæld de nære forbindelser mellem Det Berlingske Hus og A.P. Møller, der solgte sin store aktiepost i Berlingske-koncernen.

Orklas folk i bestyrelse
A.P. Møllers aktiesalg og den norske Orkla-koncerns overtagelse af 87 procent af aktierne menes ifølge Informations kilder ikke at have direkte indflydelse på Peter Wivels beslutning om at gå. Men givet er det, at direktionen har skelet til Orklas formulerede krav om et »tocifret afkast« (i procent) i formuleringen af den nye bladstrategi.
Wivels beslutning om at gå blev meddelt på generalforsamlingen i Det Berlingske Officin i går. Her meddelte også bestyrelsesformanden Knud Sørensen og tre bestyrelsesmedlemmer, Kurt Fromberg, Karl-Johan Levinsen og Walther Poulsen, at de udtræder. Det sker for at skaffe plads til Orklas folk i bestyrelsen. Nye i bestyrelsen er Mads Bryde Andersen, professor ved Københavns Universitet, og Bjørn Erik Næss, koncerndirektør i Carlsberg Breweries. Administrerende direktør Jan Lindh blev ny formand for bestyrelsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her