Læsetid: 3 min.

En afvæbnet bøsse

En skabsbøsse er et nemt offer i en valgkamp, men hvis han står åbent frem, bliver han heller ikke skånet
14. juni 2001

Valgkamp
BERLIN – På tysk tv lader frostvarefirmaet Iglo to legesyge homoseksuelle reklamere for sine produkter. Parret pjatter og kokkererer – og nogle gange leger de sågalt rangerlokomotiv.
Man kunne derfor forle-des til at tro, at bøsser er fuldt ud accepterede i det tyske samfund, og at de umuligt kan have problemer i en højloftet storby som Berlin.
Men sådan er det ikke.
Valgkampen er brudt ud i Tysklands hovedstad, og efter års mismanagement står det konservative CDU til at få en mægtig blodtud. I den situation fristes politikere og deres allierede i medierne til at tage de mest gemene våben i brug; hver eneste stemme tæller som bekendt.
I en af de CDU-venlige aviser fra Springer-koncernen kunne man i sidste uge læse, at socialdemokraten Klaus Wowereit »godt kan lide at lave mad til vennerne«.
Selv om de fleste moderne mænd gerne tryller i et køkken, faldt det naturligt at skrive om netop Wowereits lidenskab. Hvorfor? Af uskyldig venlighed? Eller ville avisen glæde sine læsere med en lille underfundighed?

Deform karakter
Den 47-årige Klaus Wowereit har i årevis boet sammen med en mand – uden hverken at skjule eller omtale det. Mange på rådhuset har vidst, at Wowereit levede i et homoseksuelt forhold, men nogen stor historie var det ikke – ikke før dette forår, hvor han blev kørt i stilling som SPD’s spidskandidat ved valget; så kunne historien bruges.
En af Wowereits konservative konkurrenter, Frank Steffel, slog for nylig fast, at Wowereit har en »deformeret karakter«. Hvad han konkret mente med ’deformeret’, forblev uklart. Steffel så sikkert frem til at udbygge sit synspunkt under de forestående vælgermøder i ølstuerne, hvor antydninger og vittigheder om homoseksuelle stadig belønnes. Men i weekenden kom Wowereit ham i forkøbet.
»Jeg er bøsse,« udtalte Wowereit under en kongres for hovedstadens socialdemokrater. I en fortrolig stund skal han have udtalt, at han valgte at oute sig, fordi han måtte forvente en smudskampagne fra de konservative.
Udtalelsen fandt straks vej til boulevardavisen Bild.
»Berlins næste overborgmester Wowereit: Jeg er bøsse,« råbte mandagsforsiden. Det virkede som om, at avisen fordomsfrit hilste kandidatens åbenhed velkommen, men allerede på side 2 ulmede ærgrelsen:
»Tror De virkelig, at de politiske modstandere i Love Parade-byen ville lave plakater med: Vælg ikke Wowereit, han kysser mænd,« hed det i en kommentar.

Også ham!
Søsterorganet B.Z., Berlins største avis, der også udgives af Springer, tav.
Først om tirsdagen havde B.Z. sin nye strategi klar: Hvis Wowereits homoseksualitet ikke kan bruges mod ham, må hans åbenhed holde for, tænkte chefredaktør Georg Gafron formentlig.
»Det er ingen udmærkelse at være bøsse,« skrev Gafron som overskrift til sin kommentar. Han kaldte Wowereits udtalelse for »uinteressant«, »et pr-nummer«, der kun tjener til at gøre ham kendt og skjule »SPD’s historiske løftebrud i kammerateriet med SED-efterfølgerne (i PDS).«
Samme dag gik Springers Die Welt i trykken med »ingen med moral og forstand ville nogensinde have spurgt SPD-kandidaten om hans kønsliv. (...) Med en helt igennem kalkuleret åbenhed kan Klaus Wowereit have givet en pseudopolitisk nysgerrighed et skub.« (Desværre var journalisten på side 3 ikke orienteret om avisens linje: »Det, Klaus Wowereit sagde til de delegerede, var modigt,« skrev hun.)
Og den socialliberale Tagesspiegel greb bolden:
»En del CDU-toppolitikere er selv homoseksuelle. Utrætteligt nævner især socialdemokratiske kilder i denne tid overraskende navne. Også ham! Og ham!«
Springers Berliner Morgenpost så allerede mandag katastrofen nærme sig: »Valgkampen truer med at udvikle sig til en mudderkamp uden sidestykke.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her