Flimanmeldelser»If its not in the frame, it doesnt exist!«
Sådan var den tyske ekspressionistiske filminstruktør F.W. Murnaus verdensbillede ifølge den aktuelle og herligt alternative vampyr-metafilm Shadow of the Vampire. Filmen følger indspilningen af hans klassiske stumfilmsgyser Nosferatu fra 1922, der sammen med senere film som Der Letzte Mann og Hollywood-produktionen Sunrise gjorde Murnaus navn udødeligt.
Og Murnau var godt klar over, at filmen kunne give evigt liv. Filmen gemmer øjeblikke for eftertiden, og i instruktøren E. Elias Merhiges kreative leg med et af filmhistoriens mesterværker kommer vi tæt på Murnuas fanatiske kamp med at fylde sine billeder med det bedste og mest banebrydende til eftertiden. Koste hvad det vil.
Iført tidens trendy filmtøj, hvide kitler og motorcykelbriller, forsøger han sammen med sit hold at fange livet med linsen. Men Murnau
(John Malkovich) ved noget, de andre ikke ved. Nemlig at hovedrolleindehaveren Max Schreck (Willem Dafoe) ikke er verdens første method
actor, men en virkelig vampyr. For at opnå det mest realistiske udtryk, har Murnau besat hovedrollen med en
autentisk blodsuger, og det viser sig hurtigt at være et problem.
Holdet begynder gradvist at forsvinde. Nosferatu har en naturlig tørst og mener f.eks. ikke, at filmen har brug for hverken fotograf eller forfatter. Desværre har Murnau ikke meget andet at true sin krævende stjerne med, end at han ikke får sine flatterende nærbilleder, hvis han ikke holder sine raslende, lange fingre for sig selv. Han kan som en sand kunstner ikke drømme om at indstille projektet, men spørgsmålet er, om han kan nå at få filmen i kassen, inden holdet og han er anæmiske lig.
Opfindsomt
Shadow of the Vampires sjove set-up giver rig mulighed for filmhistoriske gags og driven med omstændighederne omkring en udødelig genres fødsel. Steven Katz opfindsomme manuskript præsenterer f.eks. udførligt tidens filminspilninger, hvor instruktøren intenst kan instruere skuespillerne hen over de siden stumme scener. I nogle morsomme versioner af de klassiske scener ser man vampyrens stakkels modspiller Gustav (Eddie Izzard) levere sandfærdigt skræmt skuespil og selv blive overrasket over, hvor godt han pludselig agerer.
På instruktørsiden har Merhige haft masser at lege med i de konstante referencer til Murnaus berømte billeder. Murnau var med det stumme medium nødt til at fortælle mere visuelt end verbalt og forstod at give sine billeder effekt. Hvem kan f.eks. glemme Nosferatus uhyggelige skibsscener, hvor rotterne myldrer på dækket, indtil vampyren med et ryk rejser sig fra sin kiste og skræmmer både dem og os.
Merhige lader fra de flotte fortekster til det afsluttende sun showdown filmen bevæge sig frem og tilbage mellem det gamle og det nye. Stemningsfulde sets, dramatiske lys/skygge-effekter og stilfulde overblændinger refererer nogle af originalens velkendte virkemidler, men samtidig skal vi selvfølgelig have flagermus i surround sound og flotte farver.
Seværdigt kuriosum
Der er kælet for billederne, og man kunne ønske, at historien havde fået samme kærlige polering. Ideen er god, men kunne fortælles meget bedre. Især de indledende ekspositions-scener er klodsede i sin formidling af nødvendig information, og opgørene mellem Malkovichs Murnau og Dafoes vampyr går i tomgang.
Filmen får et underligt b-films præg gennem de tungt iscenesatte situationer og f.eks. Udo Kiers stædigt stive stil som Murnaus producent. Måske også fordi Murnaus indspilning nærmest præsenteres som en film af Ed
Wood med sin samling af originaler og mærkelige løsninger.
Personligt har jeg altid haft det svært med Malkovichs tonløse spillestil, men han passer udmærket i rollen som besat geni.
Dafoes portræt af en forfængelig vampyr er mere rørende end farligt. Der er ikke meget forfører over hans gamle, ensomme blodsuger, hvilket er helt uvant efter glamourøse vampyrfilm som En vampyrs bekendelser. Men her handler det ikke om erotik og århundreders eksotiske eventyr. Det handler om en barsk filmindspilning med kamp mellem blod og billeder, og Shadow of the Vampire formår trods sin skrantende fortælleteknik at få et seværdigt kuriosum ud af det.
*Shadow of the Vampire. Instruktion: E. Elias Merhige. Manuskript: Steven Katz. Amerikansk (Grand, Palads, København og Café Biografen, Odense)
