(2. sektion)
*Dylan Thomas Den walisiske digter med den uafrystelige stemme var også en flittig brevskriver, og nu er hans samlede breve udkommet i en anden udgave. Den første kom i 1985, men den nye indeholder mere end hundrede nye breve, der hælder nyt brændstof på den litterære offentligheds fascination af nyromantikerens jordeliv. Der er f.eks. et brev fra den
11-årige hvalp til medredaktøren af Swansea Grammar School Magazine, som viser, at han allerede dengang boksede med problematikken omkring tradition og eksperiment, eller et langt senere brev, som fortæller, at hans digte ikke var organiserede omkring noget centrum, men var en »stream that is flowing all ways«.
The Collected Letters, red. Paul Ferris, 1.062 s., 50 pund. Dent.
*Kerouac Det berømte skriftrulle-manuskrift til On the Road er blevet solgt for 2.4 mio. dollar til footballholdsejeren James
Irsay, der planlægger at udstille det i holdets trofæskab, hvilket har fremkaldt pikerede reaktioner fra beatkollegerne Carolyn Cassady og Lawrence Ferlinghetti, som mener, at manuskriptet skulle opbevares i et rigtigt arkiv. Den unge Jack drømte selv om at blive footballspiller.
*Strange Fruit Billie Holidays kendingsmelodi, den hun altid afsluttede sine koncerter med, fordi intet kunne følge derefter, er blevet emnet for en hel lille bog af David Margolick, der kalder den for verdens første protestsang og et nøglefænomen for de sortes (endnu uafsluttede) kamp for ligeberettigelse. Det må også have krævet et par velafstivede æggestokke at synge denne sang, 24 år før Martin Luther King marcherede til Washington, og 16 år før Rosa Parks nægtede at rejse sig fra whites-only-sædet i en bybus i Montgomery, Alabama. Holiday identificerede sig i slig grad med sangen, at hun i sin selvbiografi hævdede selv at have skrevet den, men i virkeligheden var den skrevet af Abel Meeropol, en jødisk kommunist og skolelærer fra New York, der også gik under pseudonymet Lewis Allan. Denne lille, tre-versede tekst viser igen, at den største poesi opstår, når umage elementer sammenstilles: »Scent of magnolia, sweet and fresh, the the sudden smell of burning flesh.« Åh! Strange Fruit Billie Holiday, café society and an early cry for civil rights, Canongate, 162 s., 10 pund
