Læsetid: 4 min.

Cd-box

8. juni 2001

Af Anders Beyer, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, Klaus Lynggaard og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
Murry The Hump: Songs Of Ignorance (Too Pure/Playground)
*Endnu et band, hvis afsæt ligger i britisk rocks storhedstid 1965-69, men som trods alt undgår at lyde som den rene og skære folkemindesamling. Dette skyldes ikke mindst frontfigur Matthew Evans, der må have en ordentlig røvfuld Kinks-plader stående derhjemme, at dømme efter de 11 fine skæringer man finder her på Songs Of Ignorance. Ambitionsniveauet er til at overskue, men bag den prunkløse facade findes en håndfuld fine observationer af livet i gode gamle England, serveret med subtil charme og stor musikalitet. Om Ray Davies endelig har fundet en værdig kronprins kan kun tiden vise, men Murry The Hump er kommet virkelig godt fra start.

Stevie Nicks: Trouble In Shangri-La (Warner)
*I sin storhedstid som medlem af ét af sen70’ernes mest kommercielt lysende navne – Fleetwood Mac, hvis Rumours fra 1977 på et tidspunkt var alletiders bedstsælgende plade (det var før Michael Jacksons Thriller! ) – var sangeren Stevie Nicks såvel superstjerne som ikon for kvinder og mænd med hang til hippemysticisme og flagrende tøj. Dette førte til en succesfuld solokarriere i 80’erne, hvor hun scorede et par solide hits. Siden 1994 har der været stille omkring denne kraftfulde sangerinde, som først nu bryder tavsheden med sin hidtil bedste solo-cd, selv om det er hamrende gammeldags og tager afsæt i noget så uncool som folk-traditionen. Gamle hippier vil elske det! -lyn

Jazz
Simon Spang-Hanssen: South of Nowhere (Spangster)
*Uhyre stærkt udspil fra saxofonisten Simon Spang-Hanssen med ny timandsgruppe og en gavebod af veloplagte kompositioner, der frugtbart blander jazz, soul, latin og verdensmusikalske elementer.
Anders Mogensen er bidsk som en køter på trommerne, og sekunderes fornemt af Jacob Andersen, hvis percussionspil for alvor kan blomstre her. Henrik Sveidahl får gryntet frydefuldt i sin barytonsax, der er medrivende tenorspil af Fredrik Lundin og sprød, bluesbelagt guitarspil af Bjarne Roupé. »David’s Jungle Song« er bjergtagende i sin rumlende mystik med Mariane Bitrans lokkende fløjtesolo, der trækker én ind i et voksende virvar af kollektivitet og soloer til en ekstatisk slutning.

Timewave: Timewave (Stunt)
*Guitaristen Mikkel Nordsø har før gjort sig bemærket med grænseflydende ensembler, men altid med folk fra den rytmiske musik. Her har han og slagtøjsbroderen Klavs Nordsø allieret sig med barokcembalisten Jesper Bøje Christensen og harpenisten Tine Rehling. De udfolder en sart flydende crossover-musik, der bærer præg af arabisk, indisk og spansk musik samt barok. For megen lydmaleri og overforbrug af arabiske skalaer gør denne indadvendte og mediterende musik til en sammenflydende masse, der for det meste er temmelig uinteressant. cmh

Klassisk
Herman D. Koppel: Komponist & pianist. Værker for klaver og orkester. Danacord
*På en ny dobbelt-cd med musik af og med Herman D. Koppel får lytteren et glimrende indblik i udøverens og skaberens verden. Lyden er mestendels rædselsfuld, men det vælger man at se bort fra så meget som det lader sig gøre, for til gengæld at få øre på det historiske materiales kvaliteter. Koppels koncerter for klaver, violin og klarinet er ikke blevet bedre med årene. Sat sammen med moderne klassikere af Stravinsky og Bertók syner Koppel mindre betydelig i lydbilledet. For at sige det pænt. Pianisten Koppel er langt mere spændende end komponisten Koppel. Udgivelsen tilfredsstiller et dokumentationsbehov, og som sådan er det udmærket at få Koppels værk og virke på cd-hylden.

Copenhagen Saxophone
Quartet: Six Danish Composers. Classico
*Komponisterne Ib Nørholm, Lars Hegaard, Kenneth Knudsen, Hans-Henrik Nordstrøm, Fredrik Lundin og Svend Hvidtfelt Nielsen har bidraget med musik til denne cd. Sine steder er der interessante indspil, men over lange, meget lange, forløb er det noget af det kedeligste nye musik, denne lytter længe har hørt. Synd for de gode musikere, at der ikke er mere at arbejde med.

Ludwig van Beethoven: Symphonies 1 & 2. Heidelberg Sinfoniker. Hänssler
*Et rigtigt godt spillende orkester fra Heidelberg. Under dirigenten Thomas Frey lyder især strygere som én klangkrop med indfølt og samlet frasering. Træblæsere og pauker spilles på historiske instrumenter – og det bliver det for en gang skyld ikke dårligere af. Beethovens første symfonier tilsættes så mange kontraster som det kan tillades inden for de stilistiske rammer. Frey trækker i alle ender af musikken, giver de kraftige passager ekstra krudt, de stille forløb en inderlig dolce-karakter (hør f.eks. Menuetten fra Første Symfoni). Kontrasterne klæder musikken, så længe det, som i dette tilfælde, ikke bliver maniere. beyer

Verdensmusik
Shahram Nazeri et l’Ensemble Dastan. (Long Distance/Amigo)
*Udgangspunktet for kurdisk-persiske Shahram Nazeri og Dastan ensemblet på denne intense franske live-optagelse er klassisk persisk poesi fra det 13. århundrede, som de fortolker med en nerve, der taler til de små nakkehår. Rumis digte svæver med Nazeris vibrerende vokal over drømmeagtige instumentale passager – især Kayhan Kalhors kamancheh-solo betager – og kalder på fred og fordybelse. Nazeri har en kraftfuld stemme ud over det sædvanlige og modet til at forny genren. En stor lytteoplevelse. mohr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her