Læsetid: 2 min.

Crusoe på flod-cruise

Fin bog om at være 12 år og overladt til sig selv
16. juni 2001

Ny bog
Hvordan overlever man, hvis man overlades ene menneske i naturens vold, uden selskab og uden hjælpemidler? Det tankeeksperiment har været populært siden Daniel Defoes startskud for industrialismens og individualismens æra, Robinson Crusoe, og har vel senest været bragt til en slags udtryk i fjernsynets Robinson-ekspeditioner.
Pigen de kaldte ulykke er også en slags robinsonnade, selv om den ikke kun foregår på en øde ø, men også på en brusende flod, og selv om hovedpersonen ikke er en hvid, protestantisk iværksætter, men derimod en 12-årig moçambikansk, nervøs og digterisk shona-pige ved navn Nhamo. Udgangspunktet er det samme – mennesket overladt til elementerne og overladt til sig selv – men Nhamo har i sammenligning med Robinson den fordel, at hun er vant til at leve i et tæt forhold med naturen og derfor godt ved, hvilke termitter der smager godt, hvordan man flækker hovedskallen på en perlehøne, og hvad det betyder, når bavianerne holder op med at skrige.

På floden
Nhamo er blevet upopulær i sin egen landsby, fordi en muvuki (medicinmand) har udpeget hende som bæreren af en ond ånd, der forårsager en koleraplage blandt byens familier. Det eneste råd mod plagen er at gifte Nhamo væk til den familie, som den onde ånd har forurettet, men hendes bedstemor dirigerer hende i stedet på flugt for at undgå den triste skæbne og finde en bedre. Hun begiver sig af sted på floden for at opsøge sin fars familie i Zimbabwe, men flyder på afveje og må udfolde al sin opfindsomhed for at overleve og nå frem i sikkerhed. Alene og bange er hun, men også benhård og opfindsom og desuden så fantasifuld, at hun kan omgive sig med en fortælleverden af ånder, forfædre og sagn, som hun fortæller til bavianer, knoglerester og sig selv i mangel af bedre publikum.
Selv da hun efter et skorpionbid mister bevidstheden i flere dage, fortæller hun:
»Nu havde hendes ånd gjort, hvad den kunne. Den forlod hende for at gå til stedet, hvor de levende går tur med de døde.« Det sted opholder Nhoma sig en del på, men fortælleren holder hovedet koldt og stilen enkel uden at fortabe sig i de floromvundne afrikanske mytologimalerier, andre afrikanske forfattere som eksempelvis den nigerianske Ben Okri kan være lige lovligt forfaldne til.
I virkeligheden er Pigen de kaldte ulykke nok mest en ungdomsroman, og pædagogisk er den også, både i sit projekt og i de omhyggelige ordforklaringer og historieoprids bag i bogen. Men den er så fint fortalt og smukt udført (og illustreret), at dens uhygge og underfundige varme nok skal snige sig ind på voksne læsere og barnlige sjæle.
Den handler om at være Nhamo alene i båden, og så handler den om at være Nhamo undervejs i et landskab, der er flænget af både hekseri, løvebrøl, pigtråd og landminer: Afrika.

*Nancy Farmer: Pigen de kaldte ulykke. Oversat af Ann Mari Urwald. 303 sider, 295 kroner. Klim

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu