Læsetid: 2 min.

Cubansk køkultur

’Ventelisten’ skildrer varmt og poetisk dagligt cubansk kaos – og hvordan man koger hummer
1. juni 2001

(2. sektion)

Ny film
Instruktøren Juan Carlos Tabío fik i 1994 cubansk film i søgelyset, da hans Jordbær og chokolade blev nomineret til en Oscar som bedste udenlandske film. Filmen om venskabet mellem en homoseksuel kunstner og en ung kommunist blev en af de mest succesfulde cubanske film nogensinde, men siden har der været temmelig stille omkring film fra Castros embargoramte ø.
Heldigvis er der nu igen mulighed for at se en film af Tabió, som er aktuel med den varme komedie Ventelisten. Den åbnede for nogle uger siden Cinematekets cubanske filmserie, og Øst for Paradis giver den nu almindelig biografpremiere.
Ventelisten følger livet på en lille cubansk busstation. Her venter og venter en broget skare mennesker på, at der enten skal komme en bus med bare et enkelt ledigt sæde, eller at stationsforstanderen skal på repareret den lokale skramlekasse.
Køen bliver længere og længere. Da alt håb er ved at være ude, bestemmer de sig for at tage situationen i egen hånd; de vil selv prøve at reparere bussen, og under arbejdet med det vokser et fællesskab frem til stor glæde for dem alle. Det bliver en for alle og alle for en bus, mens kærligheden spirer, sammenskuds-maden dufter og stationen bliver malet og pyntet i muntre farver.

Elskelig
Det er svært ikke at blive smittet af filmens livsglæde og forlade biografen nynnende på sange om, hvordan man bedst koger en hummer, og med en uudslukkelig tørst efter mojitos. Tabíos filmatisering af den columbianske forfatter Arturo Arangos roman er ikke en stor film, men den er bestemt elskelig.
Det er pudsigt at se den alternative cubanske version af en katastrofefilm, hvor en manglende tap til en motor griber ind i mange menneskers liv og tvinger dem til at vise deres sande natur under pres og udvikle sig til bedre mennesker – bortset fra den egoistiske kapitalist, som ikke deler sin pulværmælk og kødkonserves, naturligvis.

En del af gruppen
Man skal helt sikkert vænne sig til det over-udtryksfulde cubanske toneleje, men skuespillerne er enige i deres udtryk, og man bliver hurtigt en del af deres gruppe. Der er flere gode gengangere fra Jordbær og chokolade, bl.a. Jorge Perugorría som en svært gennemskuelig blind mand og den følsomme Vladimir Cruz som den igangsættende ingeniør.
Ind imellem er idyllen ved at tage overhånd, men da man tror, at filmen er kørt håbløst ud af et euforisk lykke-spor, kommer den med en fortællemæssig twist på ret køl igen. Og undervejs får Tabío gennem filmens humor beskrevet mange centrale aspekter af det daglige cubanske kaos. Ikke kun den rustne revolution med katastrofalt nedslidte faciliteter og konstante køer, men også bureaukratiet, fattigdommen og den udbredte længsel efter eksil.
Ventelistens historie kan ses som en kommentar til nyere cubansk historie, hvor mange har forladt landet til fordel for andre kyster. Som det illustreres her, kan man blive lykkelig ved at vælge at blive tilbage og prøve at få mest muligt ud af de tilsyneladende håbløse omstændigheder.
I Ventelisten kan kollektivet sammen klare paragrafferne, og det er både opmuntrende og hyggeligt at følge deres mini-verden på busstationen udvikle sig.

*Lista de Espera/Ventelisten. Instruktion: Juan Carlos Tabío. Manuskript: Tabío og Senel Paz. Cubansk. Vester Vov Vov, København, Øst for Paradis, Århus og Biffen, Aalborg

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her