Læsetid: 1 min.

dot.kort

8. juni 2001


(2. sektion)

*Net-kontrol Fire selskaber, AOL Time Warner, Microsoft, Yahoo og Napster, står nu for halvdelen af Internet-forbruget målt i minutter. Hele 60 procent af forbruget kontrolleredes i marts 2001 af kun 14 selskaber mod 110 i marts 1999, fremgår det af en undersøgelse fra selskabet Jupiter Media Matrix, omtalt i nyhedsbrevet Mediawatch.
Den høje koncentration gør det svært for nye indtrængere at klare sig i branchen. Hvor det tidligere var infrastruktur, der udgjorde barrieren, er det nu marketing-kapacitet og reklame-kapital. AOL og Time Warner kontrollerer nu 32 procent af minutforbruget mod 50 procent i 1999. Microsoft kontrollerer 7,5 procent, Yahoo 7,2 procent og Napster 3,6 procent. De selskaber, der står for 60 procent af minutforbruget er Juno, eBay, Electronic Arts, ExciteAtHome, iWon, Walt Disney, Terra Lycos, The Human Internet, Flipside Sites og CNET Networks.

*IT-koks Danske virksomheder kan i gennemsnit forvente at blive udsat for fem hændelser pr. år, som vil have væsentlig betydning for deres IT-sikkerhed, skriver IT- og Forskningsministeriet i en ny rapport om Datasikkerheden i Danmark år 2000. Knap hver fjerde ud af 450 undersøgte virksomhed har i 2000 haft nedbrud i deres hardware, mens hver tredje har haft software-fejl. Trods det har tre ud af fem virksomheder ikke nogen beredskabsplan. Ministeriet kalder generelt set sikkerheds-niveauet i de danske virksomheder for »højt«.

*WTO Om en måned – den 6.-7. juli – tager Verdenshandelsorganisationen WTO et skridt i retning af dialog med sine mange kritikere i diverse uafhængige organisationer og bevægelser. På et møde i Geneve med plads til 700 deltagere vil WTO-folk diskutere og lave gruppearbejde med græsrødder, mediefolk, politikere m.fl. om de emner, der er på WTO’s dagsorden, og som flere gange har udløst heftige meningsudvekslinger og protestaktioner. TRIPS-aftalens patentregler, miljøkrav til handel, landbrugsordninger og arbejdsvilkår samt selve WTO’s forhold til civilsamfundet er blandt emnerne. Mere på www.wto.org

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu