Læsetid: 3 min.

EU-eksperter: Nice kan ikke genforhandles

Irernes nej til Nice-traktaten bringer Danmark ud af isolationen, fordi det nu bliver åbenlyst for enhver, at EUhar et tillidsproblem, vurderer eksperter
9. juni 2001

Traktatligt
Med det irske folks nej til Nice-traktaten har Danmark fået en kollega i EU. Ingen andre medlemslande har forkastet en traktat. Men til forskel fra Danmarks situation i 1992, hvor et lille flertal stemte nej til Maastricht-traktaten, er det meget tvivlsomt om Irland får mulighed for at forhandle sig frem til forbehold – ganske enkelt fordi, Nice-traktaten ikke rummer områder, hvor enkelte lande kan stå udenfor.
Det irske nej er til gengæld et signal om, at modviljen mod EU-projektet langt fra kun er et særligt dansk fænomen. I flere lande er der en udbredt EU-skepsis, som nu kommer endnu tydeligere frem, mener flere danske EU-eksperter:
»Udover den formelle og akutte vanskelighed med at ratificere Nice-traktaten, er det irske afstemningsresultat et bevis på, at EU generelt har svært ved at vinde folkelig opbakning. Det vidste man godt i forvejen, men dét her gør altså tillidskrisen så tydelig, at man bliver nødt til at forholde sig til problemet,« siger EU-eksperten, Morten Kelstrup, til Information.

Forbehold er umulige
EU-forsker ved Københavns Universitet, Marlene Wind, mener imidlertid ikke, at det irske afstemningsresultat vil føre til generel selvransagelse blandt EU-medlemslandene. I den kommende tid vil de først og fremmest fokusere på at finde en praktisk løsning, der gør det muligt for de øvrige lande at fortsætte udvidelsen:
»Det bliver utroligt svært at definere, hvad irerne egentlig har stemt nej til. Men det bliver nu op til de irske politikere at definere, hvad de vil stå uden for. Og hvad det så præcist kan være, er næsten umuligt at vurdere. Irland kan jo ikke stå uden for hele Østudvidelsen. Man kan heller ikke tage forbehold for de institutionelle reformer,« siger Marlene Wind, som bl.a. bakkes op af den tidligere danske EU-chefforhandler, Niels Ersbøll: »En irsk opt-out vil ikke være en løsning på problemet. Det er ganske enkelt ikke muligt i forhold til Nice-traktaten. Men udspillet må komme fra den irske regering,« siger han.
Samme vurdering har EU-eksperten Morten Kelstrup:
»Det er en meget vanskelig situation for EU og Irland. Men man må forvente, at det er muligt at forhandle sig frem til en løsning. Jeg tror ikke, at man vil tillade, at udvidelsen sættes på spil. Diplomatisk vil man gøre alt for, at det ikke er en formel årsag, der stopper det største politiske projekt i Europa,« siger Kelstrup og påpeger, at når de juridiske paragraffer bliver tilstrækkeligt politiske, gør andre regler sig gældende.
Selv om de irske nej-partier kræver genforhandling af Nice, vurderes dén mulighed ikke som realistisk: »Det er helt usandsynligt, at de øvrige EU-lande vil være villige til at genforhandle Nice. Det vil være så sprængfarligt at genåbne forhandlingen, at ingen vil være interesseret i det. Der er allerede indgået så mange svære kompromisser. Det centrale bliver, hvilken særlig rolle Irland kan få fremover,« siger Kelstrup.
»Der vil være et stort tomrum indtil, det er blevet afklaret, hvordan irerne kan ratificere Nice-traktaten. En genforhandling må anses for udelukket,« siger Marlene Wind, som heller ikke mener, at resultatet er fordelagtigt for Danmark:
»Nogle vil måske mene, at det er godt med det irske nej, fordi Danmark nu ikke er den eneste ’odd-man-out’. Og hvis man ser meget snævert på resultatet, kan det medvirke til at skabe et andet syn på Danmark, fordi andre så også er underlige. Men det kan dog næppe undgås, at EU nu får institutionaliseret et såkaldt ’samarbejde i flere hastigheder’. Og dét vil altså mindske Danmarks politiske indflydelse,« siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu