Læsetid: 4 min.

’Vi har det med EU som med folkekirken’

EU-debatten er gået i stå i Danmark og lider af træthed, mener den danske EU-forsker Lykke Friis, der opfordrer politikerne til at forholde sig til det ’festfyrværkeri’ af europæiske visioner, som den franske ministerpræsident Lionel Jospin har lanceret
5. juni 2001

EU-debatten er gået i stå i Danmark og lider af træthed, mener den danske EU-forsker Lykke Friis, der opfordrer politikerne til at forholde sig til det ’festfyrværkeri’ af europæiske visioner, som den franske ministerpræsident Lionel
Jospin har lanceret

Den europæiske forfatningsdebat raser efter de seneste udspil fra den franske ministerpræsident Lionel Jospin og den tyske forbundskansler Gerhard Schröder, men en sigende tavshed har bredt sig i den danske EU-debat. Selv ikke, da formanden for Kommissionen, Romano Prodi, forleden lancerede ideen om en fælles EU-skat, gav det større genlyd i Danmark Men hvad er årsagen?
EU-forsker ved Dansk Udenrigspolitisk Institut, Lykke Friis, mener, at det kan skyldes, at ja-partierne stadig er igang med ’en sorgbearbejdelse’ efter nej’et ved folkeafstemningen om euroen.
»Den danske EU-diskussion er præget af træthed, men måske hænger det sammen med, at der nok snart kommer folketingsvalg,« siger Lykke Friis, der på lørdag udgiver bogen Den Europæiske Byggeplads.
Hun lægger ikke skjul på, at Nyrup-regeringen burde gøre EU-spørgsmålet til en del af folketingsvalgkampen, men hun tvivler på, at regeringen tør tage springet:
»Man har det med EU som med kirken. Man taler normalt kun om den ved barnedåb, når nogen skal giftes eller ved begravelser,« siger Lykke Friis til Information.

Festfyrværkeri
Den danske tavshed står i skærende kontrast til situationen de andre EU-lande, hvor Jospins og Schröders seneste indlæg har skabt nyt liv i diskussionen om EU’s fremtid.
De vil nemlig have indflydelse på, hvad der skal være resultatet af decembers EU–topmøde, hvor man beslutter, hvad der bliver dagsordenen for den næste reform af unionen i 2004.
»Det vælter frem med ideer i øjeblikket. Det er som et festfyrværkeri,« siger Lykke Friis.
– Hvordan fortolker du Lionel Jospins tale, hvor han slår til lyd for en føderation af nationalstater?
»Der er sket et interessant skifte i den franske debat. Hvor man tidligere i den franske debat anså ’føderation’ for at være et fyord, så er Jospin ’gået over Rhinen’. Det er en revolution i fransk EU-politik, at han er begyndt at tale om en føderation af nationalstater.«

Dansk pragmatisme
– Men i Danmark har føderation og forfatning været en slags fy-ord i EU-debatten ...
»Den danske EU-debat er præget af pragmatisme, og man vil helst undgå at tale om visioner og idealer. Man foretrækker at bruge ordet ’grundtraktat’, når andre EU-lande taler om en europæisk forfatning.«
»Man skal passe på med ikke at hænge fast i den gamle betydning af ordene føderation og forfatning,« advarer Lykke Friis.
»Ordene betyder noget andet i dag. Begrebet ’forfatning’ er blevet kidnappet, og selv Jacques Chirac og Paavo Lipponen har erkendt, at EU har brug for en forfatning. Når Jospin taler om en europæisk forfatning, så er det for at fastholde, at nationalstaterne ikke skal ophæves.«
Og da den tyske udenrigsminister Joschka Fischer sidste år i sin berømte Humboldt-tale brugte ordet ’forfatningstraktat’, så ville han, ifølge Lykke Friis, »signalere, at det ikke er en klassisk forfatning, der skal ophæve de nationale stater, men at det netop skal være en blanding af en forfatning og en traktat,« siger hun.

Realistisk kompromis
– Såvel Joschka Fischer som den britiske premierminister Tony Blair hilste Jospins tale velkommen. Hvordan forklarer du det?
»Lige efter talen kunne man få det indtryk, at han skød Schröders maksimalvision om en europæisk forbundsstat ned. Det var den lette konklusion, men den er forkert. For Jospin har indset, at det er nødvendigt både at give større kompetencer til EU og at give flere kompetencer til nationalstaterne. Han har udpeget en række punkter i midten af europæisk politik, hvor der faktisk er enighed mellem Tyskland, Storbritannien og Frankrig,« siger Lykke Friis og uddyber:
»Han er gået på strandhugst i såvel Joscha Fischers Humboldt-tale fra maj sidste år, i Gerhard Schröders udspil på vegne af det tyske SPD, og i Tony Blairs tale i Prag. Han har formuleret et realistisk kompromis, som alle må forholde sig til.«
Lykke Friis peger bl.a. på, at Jospin som noget nyt accepterer, at Kommissionen skal vælges af Parlamentet. Han vil give Det Europæiske Råd en dagsorden, som Tony Blair har foreslået, og han tager også Blairs ide op om at lave en slags europæisk kongres med repræsentanter fra de nationale parlamenter. Jospin går, som tyskerne, ind for at lave et fælles grænsepoliti og at styrke samarbejdet for de retlige og indre anliggender.
Lykke Friis mener også, at Nyrup-regeringen kan hente inspiration hos Jospin:
»De første sider af Jospins tale burde være vand på den danske regerings mølle. Han taler om, at EU skal være mere end et marked i globaliseringens hav, at EU skal forsvare de fælles værdier og repræsentere en anden og mere social samfundsmodel end den amerikanske. Globaliseringen kan gøre EU til en mere politisk diskussion i stedet for at gøre EU til en sag om resultatet på bundlinien.«
– Den 12. juni offentliggør Nyrup-regeringen en hvidbog om EU. Hvad tror du, at den vil komme til at indeholde?
»Det ved jeg ikke. Indtil nu har man mest talt om sikring af de danske forbehold og om at lave et kompentencekatalog. Man diskuterer ikke, hvordan EU’s institutioner skal samarbejde i fremtiden, men blot hvordan man kan hegne EU ind og holde EU nede. Og der har været en skævvridning af den danske EU-debat, fordi man har fokuseret så meget på øst-udvidelsen, som man har gjort,« siger den bogaktuelle Lykke Friis.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her