Læsetid: 4 min.

Vi fik armene ned

Schalke 04-topscoreren hindrede sand maltraktering
7. juni 2001

VM-fodbold
Morten Olsen og hans håndgange mænd måtte igennem mange lidelser, før den 10. kamp uden nederlag siden sidste års EM-slutrunde var i hus. 2-1 over VM-puljens lilleput Malta kom i hus takket være dobbelt-målscorer Ebbe Sand og et par velykkede udskiftninger.
Nogen flot forårs-afslutning var det ikke. Malta var endnu sværere at spille end varslet af Olsen og forudset på denne plads i går, hvilket kan kobles sammen med Maltas sensationelle tidlige føring. Den slags giver kræfter og moral – og gjorde vejen hjem meget lang for de spilmæssigt overlegne danske storfavoritter.
Efter syv et halvt minut bekræftede Jan Heintze den mytiske frase om, at jubilæumskampe altid er møgkampe. I sin 75. optræden for Danmark over 14 år tabte anføreren bolden på en fejlaflevering. Chancen benyttede Joe Brincat til et hurtigt-overraskende skud, som Thomas Sørensen halvklarede. I stedet for få riposten på tværs af det tomme mål losset op på tribunen lod en nonchalant Thomas Helveg sig afløbe af banens mindste, den lynsnare solist, George Mallia. 1-0!
De 38.499 tilskuere i Parken gik i kollektivt koma af forbløffelse. Morten Olsen var så lammet, at han end ikke kunne fare ud af udskiftningsboksen og skælde ud, hvad der va al mulig grund til, fordi det målet var konsekvensen af overmagtens arrogance og koncentrationssvigt.
Men den mest chokerede var tydeligvis målscoreren selv. Om han ikke troede, at det kunne være sandt, at han havde scoret mod Danmark i Parken, eller han ville demonstrere sandt taknemmelig mod højere magter vendte den lille mand ude ved sidelinjen blikket mod himlen og slog korsets tegn for sit bryst – og efter først endnu en gang at have forvisset sig om at bolden lå inde i det danske mål.

Det var stort!
For vi taler altså om en lille nation på 400.000 sjæle, med 300 elite-fodboldspillere, der i 57 hidtidige VM-kvalifikationskampe har tabt 51, spillet fem uafgjorte og vundet én – for otte år siden mod Estland i Tallinn.
Danskerne lænede sig op af den rene maltraktering, da gæsterne efter at have overlevet 17 minutters ’tæppebombning’ af egen forsvarszone fik sparket bolden op over midtlinjen. Her trådte en anden af de ellers så teknisk fejlfrie danskere, libero Rene Henriksen i bolden, så Maltas svar på Speedy Gonzalez, Michael Mifsud, fik frit løb mod det danske mål. Publikum holdt vejret, mens Thomas Sørensen, der virkede en lille meter højere end Sliema-forwarden gjorde sig meget bred. Mifsud skød sådan set rigtigt og fladt, men Sunderland-keeperen viste sig som Peter Schmeichels sande arvtager og blokerede med en hurtig refleks.
Lettelsens suk skælvede over Østerbro, hvorpå det danske pres fik endnu en tak. Med 19 mand i og omkring det maltesiske straffesparksfeltet blev der meget lidt spillerum.
Der var minutter frem til Ebbe Sands udligning lige før pausen – på Tøftings total-frispilning – hvor Barry fik garvede folk på tribunerne til at mindes det otte-armede græske mareridt i skikkelse af målmand Sarganis, pelshandleren fra Saloniki, som i oktober 1980 spillede sit livs kamp i Idrætsparken – og parerede alt til en fuldstændig urimelig og slutrunde-ødelæggende hellensk 1-0 sejr.
Maltas jugoslaviske træner Josif Ilic havde stillet sit hold op med taktisk kløgt. Kald formationen 3-6-1 eller 5-4-1, elastisk var den med dobbelt afsikring af flankerne, så Martin Jørgensen – og især Dennis Rommedahl, fløjangriberen med turboladeren ikke fik plads at løbe på. Jon Dahl blev markeret af skyggen Luke Dimech, mens Ebbe Sand, tremåls-scorer i den første kamp i Valetta i marts blev passet op af maltsernes to lange centerforsvarere Theuma og Debono.
Det var selvfølgelig både en kamp mod uret og med ryggen mod muren – det fører sjældent til fodbold i verdensklasse.
Underholdningen var mere kulørt, dommeren upopulær og luften fyldt af ååååh, naarjh og ih, når Sand, Claus Jensen, Tøfting, Heintze, Allan Nielsen og co. hamrede løs på keeper og træværk..

Dansk tålmodighed
Det skal siges til de danskes ros, at de i det store hele bevarede tålmodigheden – og blev ved med at spille ud fra overbevisningen om, at malteserne måtte brække sammen af træthed under det massive tryk og tempo, de blev udsat for. Der var ikke rigtig nogen, hverken på banen eller udenfor, der tvivlede på, at Danmark på et eller andet tidspunkt ville score igen.
Men minutterne løb og løb, og Malta holdt og holdt.
Morten Olsen, der endelig lod Claus Jensen starte inde, skiftede helt rimeligt Rommedahl og Jon Dahl ud med driblestærke Grønkjær, for at få gang i det gennembruds-fløjspil, der kunne åbne bagvejen til Maltas mål – og den 1,96 meter lange Marc Nygaard, til lægge tryk på i boksen sammen med Sand.
Og netop de tre, Grønkjær, Nygaard og Sand forløste nationen kl. 20.53. Efter 83 minutter, hvor frustrationen kogte, forlængede Nygaard Grønkjærs indspil fra højrekanten til Sand, der headede til 2-1 – kronen på en stor Sand-sæson – og nøglen til VM-slutrunden næste år.
Kors for en kamp.

Gruppe 3
Danmark-Malta 2-1 (1-1)
Tjekkiet-Nordirland 3-1 (1-1)
Island-Bulgarien: Ikke færdigspillet
Ved redaktionens slutning førte Island 1-0

Stillingen:
1. Danmark713- 515
2. Tjekkiet 710- 314
3. Bulgarien611- 613
4. Island 610- 99
5. Nordirland 76- 114
6. Malta 62-181

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her