Læsetid: 3 min.

Fiktive køer i EU-landskabet

EU fylder danske stalde op med fiktive køer som følge af ‘millimeterretfærdig landbrugspolitik’. Kritikere kalder EU’s landbrugsreformer for lappeløsninger
6. juni 2001

Forestil Dem en dansk landmand, der hver morgen går ud og klør sine sortbrogede malkekøer bag ørerne, mens solen står op. Forestil Dem så, at køerne ikke findes, men at landmanden står der endnu.
Dette surrealistiske scenarie er virkelighed for tusinder af danske landmænd i 2001. Siden EU-landbrugsreformen Agenda 2000, i 1999, har EU nemlig fyldt de danske stalde med »fiktive køer« – køer, der kun eksisterer på papiret, men alligevel berettiger til støtte fra EU.
De fiktive køer blev opfundet i forbindelse med, at EU gik fra at give landmændene støtte pr. liter mælk til at give dem støtte pr. ko. Da de danske malkekøer producerer mere mælk pr. ko end f.eks. en portugisisk ko, fandt man på at tilskrive Danmark flere køer, end der faktisk er. De fiktive køer blev altså opfundet for at sikre de højproduktive danske landmænd en større kompensation end deres portugisiske kolleger.
»De fiktive køer er et udtryk for den træghed som præger EU’s reformtiltag i forhold til landbrugspolitikken,« siger lektor i international økonomi på Landbohøjskolen, Christian Friis Bach til Information.
De danske landmænd reagerede i starten kraftigt på EU’s omlægning af støtten, og Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, kritiserer den seneste reform for at straffe de »mest effektive landmænd.«
Presset fra de danske lobbyorganisationer førte til opfindelsen af de fiktive køer.

Millimeterretfærdighed»Sagen er et eksempel på, at alt skal være så millimeterretfærdigt, at alle kan blokere for, at der bliver lavet nogle reformer, der virkelig betyder noget,« siger Friis Bach: »Millimeterretfærdigheden gør, at den politiske diskussion ryger fløjten. I kampen for at sikre egne interesser glemmer man fuldstændig den overordnede debat om, hvor vi er i dag, og hvor vi gerne vil hen. Man glemmer f.eks. at diskutere, om det måske ikke er OK at støtte den ‘mindre effektive’ landmand, ud fra miljømæssige eller sociale hensyn.«
Han understreger, at han mener, at reformprocessen i EU går i den rigtige retning.
»Der er ikke noget galt i at støtte dansk landbrug, hvis det bliver gjort ud fra en overordnet politisk prioritering, der hedder, at vi gerne vil støtte landmændene i at producere kvalitetsvarer, der ikke skader naturen og så videre. Men selve reformprocessen i EU har været alt for træg, fordi hele diskussionen i EU er blevet en kamp om privilegier. Når landbrugsministeriernes repræsentanter skal forhandle i EU, kæmper de først og fremmest for at få landet de bedste ordninger til deres egne landmænd, frem for at tænke på hvilken langsigtet politik de ønsker,« siger Christian Friis Bach.
Peter Gæmelke er udmærket tilfreds med Agenda 2000 og kalder reformen for en »begyndende rimelig og fornuftig reform.« Men han lægger ikke skjul på, at han gerne ser reformtempoet sat i vejret.
Han påpeger b.la. behovet for ændringer af støtteordningerne for mælkeprodukter, oksekød og sukker.

LappeløsningerHandelsmedarbejder i Folkekirkens Nødhjælp, Peter With, kalder de to store EU- landbrugsreformer MacSharry-reformen fra 1993 og Agenda 2000 for »lappeløsninger.«
»Reformerne er helt utilstrækkelige både i forhold til at skabe en mere fair handel med u-landene og i forhold til at skabe en mere miljøvenlig landbrugsproduktion i Europa. Reformprocessen har været alt for langsom og reformerne griber ikke fat i de fundamentale problemer i forhold til EU’s landbrugspolitik,« siger Peter With til Information.
Ifølge ham skyldes de halvhjertede reformtiltag dels den stærke landbrugslobby i EU, der kæmper for bedre ordninger for de europæiske landmænd uden at tage hensyn til forholdene i f.eks.
u-landene. Og dels at man ønsker at fastholde en stærk økonomisk landbrugssektor og en stor eksport.
Flere af de andre sagkyndige som Information har talt med, mener også at årsagen til EU’s halvhjertethed er den stærke politiske lobby, der har stor indflydelse på landbrugspolitikken specielt i Frankrig og Tyskland.
En velinformeret kilde vurderer, »at vi ikke vil se nogen gennemgribende reformer før Frankrigs præsident Jacques Chirac, som er tidligere landbrugsminister, er gået af.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu