Kontrasten mellem rige og fattige er et stadigt større problem i verdens store, hurtigt voksende byer, konstaterer FN forud for den særlige generalforsamling om byernes udvikling og vilkår, som åbner i dag i New York.
FNs fem år gamle målsætning om passende husly til alle er langt fra indfriet.
Uligheden og de sociale konflikter tager til, både i de gamle byer i de mest udviklede industrilande og i udviklingslandene, hvor byerne vokser langt hurtigere end befolkningen som helhed. Knap to milliarder bor nu i Asiens, Afrikas, Latinamerikas og Mellemøstens byer. Tallet ventes fordoblet i de kommende 30 år.
»Alt for ofte er byerne delt op mellem de etablerede og de marginaliserede ... Hjemløse lever i papkasser side om side med strålende skyskrabere, der er sæde for koncerner, hvis budgetter er større end mange landes,« skriver FN's Habitat-center i en rapport om tilstanden i verdens byer.
Vandringen fra by til land har stået på i flere hundrede år, men har aldrig været større end nu. Rapporten beskriver de voksende storbyer som ét globalt netværk, tættere og tættere forbundet af transportlinjer og kommunikation. Byerne er ikke mere adskilte 'øer'. De er ikke kun handelscentre, men selve sammenhængskraften i det økonomiske liv, »med en port ud til resten af verden på den ene side - og ud til oplandet på den anden side.«
Det meste af verdens økonomiske aktivitet foregår i byerne, men selv har de mere end svært ved at finansiere deres vækst og skabe bedre kår for indbyggerne:
En gennemsnitsby i Vesteuropa og Nordamerika har et budget på ca. 25.000 kr. pr. indbygger. I Afrika, hvor byerne vokser hurtigst og fattigdommene er størst, er tallet 120 kr. De tilsvarende tal er 400 kr. i de arabiske lande, 760 kr. i Latinamerika, 1.350 kr. i Asien. En by som Bangkok står for 38 procent af Thailands bruttonationalprodukt. Det er mere end nationalproduktet i hver enkelt af de landbrugs-baserede økonomier i Afrika syd for Sahara. Alligevel er både Bangkok og langt de fleste andre storbyer ude af stand til at betale en ordentlig, effektiv infrastruktur. Det fører ikke alene til sygdomme og social nød, men også til mærkbare økonomiske tab i de voksende storbyer.
Mangler det meste
I Afrika bygger 45 procent af aktiviteten i byerne på den uformelle økonomi. I Lagos, der hurtigt er på vej til at blive verdens tredjestørste by, mangler 60 procent af indbyggerne adgang til rent drikkevand. Halvdelen af indbyggerne i New Delhi og Mumbai (Bombay) bor i slum. De fleste storbyer forsynes med konventionel energi fra ineffektive anlæg og mangler de økonomiske og politiske midler til at effektivisere forsyningen og udnytte ressourcerne rationelt. Tilsvarende forhold gælder for kloakering og dagrenovation.
Af de sydlige verdensdele er Latinamerika mest urbaniseret: Tre fjerdedele af indbyggerne, 391 millioner bor i byer, især i få og meget store byer. På trods af den økonomiske vækst fra 1970 til nu, er antallet af fattige latinamerikanere vokset fra 44 til 220 millioner. Knap hver tredje i byerne er under fattigdomsgrænsen.
Passivitet og polarisering
De største sociale problemer i de velstillede industrilandes byområder er voksende ulighed, social udstødning, etniske konflikter, kriminalitet og indbyggernes faldende interesse i at deltage i det politiske liv.
Selv om Afrika står til den hurtigste byvækst vil langt de fleste og største byer ligge i Asien i fremtiden. Tilsammen vil Asiens byer have 2 milliarder indbyggere om tyve år, 750 millioner flere end nu. Mange mennesker flytter fra land til by for at komme væk fra fattigdom, men i Asien er fattigdommen i tiltagende grad et byproblem, siger FN-rapporten.
FNs handlingsplan for passende husly til alle og sikrere, sundere, mindre splittede og mere produktive byer, blev vedtaget af 171 lande med støtte fra mange organisationer og firmaer på et topmøde i Istanbul i juni 1996.
Målene er ikke nået. Det aktuelle FN-møde har ingen nye forslag.
