Stig Lommer
*Det er i dag 25 år siden, Stig Lommer døde. Som direktør på ABC-teatret var han med til at skabe stjerner som Jørgen Ryg og Dirch Passer og glæde det mandlige publikum med sine Lommer-piger.
Ò.R. Grimsson
*Der er nordatlantisk topmøde, når den islandske præsident Òlafur Ragnar Grimsson fra i dag besøger Færøerne.
Shane Drury
*Ved den just afsluttede 2001 Rodeo i Reno, Nevada, opnåede cowboy Shane
Drury fra Oklahoma på tyren Riverdance 95 points i tyreridning. Det er den højeste score i konkurrencens 82-årige historie.
Victor Borge
*Fredag vil bykongen af København, Jens Kramer Mikkelsen, afsløre en mindeplade for den afdøde komiker-virtuos Victor Borge. Den hænger i Classensgade Borges barndoms gade på Østerbro.
Don Rosa
*Fredag fylder Don Rosa
50 år. Han er kendt af alle donaldister som måske den mest kompetente Anders And-tegner i generationen efter den legendariske Carl Barks.
Mikhail Gorbatjov
*Manden, der lukkede og slukkede for Sovjetunionen, er hovedtaler i dag på en konference i Genova om temaet »Globalisering.«
Alexandra
*Bare hun kan holde til det: kongehusets flittigst og hårdest arbejdende medlem, HKH Prinsesse Alexandra, åbner i dag »Oceanium« den hidtil største investering i Odense Zoologiske Have.