Læsetid: 1 min.

FOLK

13. juni 2001


Ritt Bjerregaard
*Fødevareministeren besøger i dag plejehjemmet Trongården i Vejby, hvor
hun vil besigtige det økologiske køkken – og måske snuppe en smagsprøve.

Alexandra
*HKH fruen til Schackenborg dækker det sydvestlige hjørne: i dag overrækker hun i Esbjerg præmie til den skoleklasse, der har lavet den bedste plakat til efterårets Vadehavskonference.

Pjerrot
*Bakkens Pjerrot, som er ambassadør for FNs børneorganisation Unicef, går forrest i dag i en march i Dyrehaven til fordel for børn i nød. Måske siger han ligefrem noget?

Jacob Buksti
*Trafikminister Buksti præsenterer denne onsdag årets kampagne for Miljøtrafikugen. Det sker ved et pressemøde ved Frederiksholms Kanal i København.

Courtney Love
*Kurt Cobains enke er så forbitret over, at myndighederne i Vancouver, Canada, efter hendes mening gør for lidt ved et tyveri fra hendes hotelsuite, at hun truer med aldrig at besøge byen igen. Tag den!

Jan-Henning Spjeldnæs
*I dag indledes ved retten i Århus en sag mod den tidligere Jyske Bank-direktør Jan-Henning Spjeldnæs. Han er tiltalt for mandatsvig til mere end 800 mill. kroner. Man må ikke håbe for ham, at efternavnet er et varsel om sagens udfald.

Peter Brixtofte
*Et nyt skridt i Farum-bykongens forsøg på at gøre sin kommune til dansk sportscentrum tages i dag, hvor planerne for landets første sports-»elitelandsby« præsenteres.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her