Læsetid: 1 min.

FOLK

12. juni 2001


Martha Christensen
*Det er 75-årsdagen for forfatteren Martha Christensens fødsel. Hendes sociale romaner vandt stor udbredelse, og egentlig folkeyndest vandt hun med filmatiseringen af Dansen med Regitze. Martha Christensen døde i 1995.

Prins Henrik
*HKH Prinsen er i dag i arbejdstøjet for at overrække Kong Frederik d. 9’s Hæderspris for Fortjenstfuld indsats inden for Dansk Eksport. Han gør det dog hjemme på Fredensborg Slot.

Bordelmutter
*En thailandsk kvinde står i dag anklaget i Københavns Byret for rufferi til omkring seks mill. kr. Der er øjensynlig fortsat gode penge i kønsdrift.

Jørgen Kløcker
*Dansk Tipstjeneste præsenterer denne tirsdag Jørgen Kløcker som ny lotto-udtrækningsvært. Så røg den retrætepost for den fhv. bingovært Frank Jensen fra Ålborg.

Børge Munk Ebbesen
*Den forhenværende sparekassedirektør for den forhenværende sparekasse Bikuben (»det summer sig«), Børge Munk Ebbesen, fylder i dag 65 år.

George W. Bush
*Lille-Bush, præsident for Amerikas Forenede Stater, indleder denne tirsdag en rundrejse i et skeptisk Europa. Det er altid rart at have muligheden for at overraske positivt.

Jon Bon Jovi
*Rocksangeren skal tale til det eksklusive Oxford Union Debating Society. »Jeg er vant til at stå over for publikum, men det her er en ny udfordring«, siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her