Læsetid: 1 min.

FOLK

8. juni 2001


Jennifer Capriati
*Først blev hun barnestjerne på de internationale tennisbaner, så faldt hun for ungdommens fristelser og kom på afvænning, og nu er amerikanske Ms. Capriati i finalen i French Open, efter semifinalesejr over den heller ikke ufotogene Martina Hingis.

David Beckham
*Manchester Uniteds pænt betalte stjerne og kaptajn på Englands svensk-styrede nationalmandskab, blev ramt af både mønter, lightere og flasker efter Englands 2-0 sejr over Grækenland. 23 mennesker blev anholdt i den festlige anledning.

Michael Hughes
*Efter VM-kvalifikationskampen mellem Tjekkiet og Nordirland, drog fire af de nordirske spillere og deres målmandstræner ud for at drikke gravøl oven på 1-3 nederlaget. Deriblandt anføreren Michael Hughes. Ifølge tjekkisk politi blev deres omgang med både det herlige tjekkiske øl, og værtshusets potteplanter lidt for overstadig.,med efterfølgende ’tilbageholdelse’ til følge.

Jon Dahl Tomasson
*Så forstår vi det bedre. Efter landskampen mod Malta, hvor han blev skiftet ud after en time, udtalte matchvinderen fra Tjekkiet-kampen til Ekstra Bladet, at han følte sig rigtig godt slidt. »Jeg søgte meget til anden stolpe, når bolden kom ind fra siderne – men den kom aldrig der-over.«

Ebbe Sand
*Folkehelten kan vel bruge en del af, hvad han kalder »den længste ferie i min karriere«, til at læse avisoverskrifter og -artikler om sig selv. For autograjægere er ferieadressen Sydfrankrig.

Camilla Martin
*Så gik den ikke længere. Den personificerede dentalhygiejne måtte torsdag forlade VM i badminton i Sevilla. Hun tabte i to sæt til kineseren Dai Yun, 6-11, 6-11. Allerede under holdkampen i starten af turneringen lød det ikke godt dernede fra. Her indkasserede Camilla Martin et af karrierens eneste æg. Heldigvis er der ingen tilskuere til turneringen.

Marco Pantani
*I skrivende stund vides det ikke om årets Giro d’Italia overhovedet gennemføres. (Se ovenfor). Under alle omstændigheder har Marco Pantani pakket barbergrejerne, og er taget hjem. Ifølge manager Manuela Ronchi har ’den lille elefant’ influenza, »...og er helt udkørt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her