Læsetid: 1 min.

FOLK

7. juni 2001


Joachim
*Prinsen på Schackenborg fylder 32 år i dag.

Eric Clapton
*Old slowhand tror, hans nuværende verdenturné bliver hans sidste, ikke mindst fordi hans 25-årige kæreste er gravid. Clapton mistede for nogle år siden sin lille søn Connor, som faldt ud af vinduet i det højhus, hvor han boede med sin mor.

Eminem
*Rapperen med det blegede hår og de drengerå tekster (’suck my ....’) skal skilles fra sin kone, Kimberley Mathers. Nu skændes parret om børnebidraget til datteren Hailie Jade. Eminem mener, 142.480 dollars om året er for meget. Konen, at det er for lidt.

Dave Barry
*Vandspareforordninger har også ramt USA. Det beklager bagsideklummisten i International Herald Tribune: »Amerikanerne er fortvivlede over de sølle toiletter, vi nu skal anskaffe. Vi længes mod de herlige år, da vore toiletter var de stærkeste i verden og i et enkelt skyl kunne klare et fuldvoksent får.«

Ulrikke Moustgaard
*Forum, tidsskrift på Nettet, har mødt ovst. og hendes medforfatter til bogen om trafficking, Henrik Brun.
http://www.forum.kvinfo.dk/forum.asp?PageID=49849

Mogens Glistrup
*Østre Landsrets 7. afdeling holder retsmøde for at beramme en 15 år gammel skattesag mellem Glistrup og Skatteministeriet. Vi troede, de var færdige med hinanden.

Ffion Hague
*Lederen af de britiske konservative William Hagues kone kaldes i folkemunde ’stumme Ffion’. Forleden blev hun spurgt, om hun kan lide at føre valgkamp? »Hun nyder det kolossalt,« svarede hendes hjælpsomme mand.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu