Læsetid: 4 min.

Forgyldt – også på banen

Med en englænder bag og en spektakulær sydafrikaner i front opfyldte FC København endelig sine egne ambitioner
11. juni 2001

Fodbold
Efter sidste års sidespring med Herfølge som dansk mester er normale, kapital-logiske tilstande tilbage i Superligaen: Den rigeste klub med det største stadion, det højeste tilskuertal og langt ad vejen de bedste spillere vandt i går titlen 2001.
Det fine er, at den nye mester, FC København, også er Danmarks bedst spillende fodboldhold. Det blev med nærmest demonstrativt overskud udstillet mod de sidste 15 års førende klub Brøndby IF, som blev besejret 3-1 i gårsdagens finale-sejr foran 40.281 tilskuere i Parken.
I centrum for den forløsende sejr stod to af de unge løver: Asnæs-knægten Christian Poulsen som bragte FCK på 1-0, og den spektakulære sydafrikanske angriber Sibusiso Zuma, som scorede til 2-0 på det nye årtusindes mest spektakulære mål:
Et saksespark over hovedet på sig selv og Brøndby-oppasseren Per Nielsen og ret over i det lange hjørne på det mål, som den 25-årige frontløber med de gulerodskulørte krøller, havde ryggen til.
Det var sport og underholdning i mesterklasse, som selv den mest enøjede Brøndby-supporter måtte anerkende. At det overvejende var med dyb stilhed på tribunen bag den paralyserede Mogens Kroghs-mål kunne ikke høres i den øresønderrivende begejstring, som de 30.00 andre fans slap løs over den nationale fodboldarena.
Brøndbys tidligere målmand, en vis Peter Schmeichel, personificerede bedst øjeblikkets ’det er da løgn, det der kan man bare ikke’-reaktion, da han længere henne på rækken lænede sig tilbage i sædet – og i vantro forbløffelse sagde: »Hold da kæft« – hvorpå han respektfuldt begyndte at klappe.
På det tidspunkt var der spillet 55 minutter af ’finalen’, som FC København havde indledt med direkte kombinationsfodbold i højeste tempo. Brøndby blev i 20-25 minutter drevet rundt i manegen af en FCK-midtbane med 36-årige Michael Mio Nielsen som strateg og den 21-årige Christian Poulsen som ’drivkraft i maskinrummet.’ På kanterne supplerede Christian Lønstrup og Thomas Thorninger deres tekniske kunnen med den engagerede indsats og vilje, denne signatur for tit har savnet.
I front viste Zuma fra første fløj det ’drive’, der i kombination med hans driblinger gør ham livsfarlig at have gående løs. Havde det ikke været for Mogens Krogh, havde Zuma allerede scoret før pausen, hvor han var alene med keeperen et par gange.

Byens bedste hold
Optakten og afslutningen var en DM-finale værdig. Den markerede, at der fodboldmæssigt er en klasseforskel på Superligaens to stærkeste klubber, i FCKs favør, som vi ikke har set siden ’Byens hold’ vandt den første DM-titel i sin første sæson 1992-93.
Lige siden har FCK rådet over flere teknisk og individuelt gode spillere end nogen anden dansk prof-klub. Men noget rigtig stærkt hold, hvor spillerne havde den rigtige attitude til metieren og viljen til at vinde de dårlige og de drilagtige kampe har FCK ikke haft. Som tidligere bestyrelsesformand Harald Nielsen engang bjæffede, så blev der spillet for meget golf, gået for meget i byen – og gået for lidt til den i træning og kamp.
Dér kommer mesterholdets engelske træner Roy Hodgson ind i billedet. Han er den træner med international erfaring og kompetence, som skiftende FCK-ledelser talte om som løftestang for det høje ambitionsniveau, men som de aldrig fik fundet.
Hodgson har lært FCK-spillerne, at succes begynder med hårdt arbejde på træningsbanen – og absolut engagement i kampene. Så når selvtillid, ærgerrighed og vilje parres med fodboldkunnen og god træningstilstand, så kommer der, som i går, også et FCK-hold, der er mere atletisk og dynamisk end selv Brøndby, hvis succes var baseret på at være fysisk og mentalt stærkere.
Med i billedet hører også, som Mio i går understregede, at nogle af de yngre som Niclas Jensen og Thomas Rytter er »kommet op af sofaen.« »Selvfølgelig har spillere som Ståle Solbakken og Jakob Laursen tilført holdet professionalisme og kvalitet, men det afgørende for, at vi som hold er vokset er, at de lovende er kommet op af sofaen.«
Niels Chr. Holmstrøm supplerede denne attitude-forandring med betragtninger over, at der sorteret ud i spillerstaben, så de der vil noget og ikke slår op i banen i modgang ikke længere spiller – og ikke længere er i klubben. Medvindsspillerne er siet fra – en David Nielsen blev nævnt af reportere – mens rollemodeller er kommet til.
Med Patrick Simpsons 3-1 mål lukkede og slukkede FCK Brøndbys gulddrømme. Og satte punktum for en sæson, hvor FCK altså også endte med at forgylde sig selv på banen.

FAKTA
31. runde af Faxe Kondi®Superligaen
AGF-AaB 4-0 (2-0)
Mål: 1-0 Bo Nielsen (6. m). 2-0 og 3-0 Mads Jørgensen (29. og 52.).4-0 Tom Christensen (78. ).

Herfølge-AB 0-3 (0-2)
Mål: 0-1 og 0-2 Jan Michaelsen (19. og 29.). 0-3 Lars Larsen (73.)

FCK-Brøndby 3-1 (1-0)
Mål: 1-0 Christian Poulsen (36.). 2-0 Sibusiso Zuma (76.). 2-1 Per Nielsen (65.). 3-1 Pascal Simpson (80.)

Viborg-Silkeborg 2-4 (0-1)
Mål: 0-1 Henrik Pedersen (41.).
1-1 Morten Poulsen (47.). 2-1 Søren Frederiksen (54.). 2-2 Henrik Pedersen (62.). 2-3
Nicolai Wael (68.). 2-4 Thomas Røll (78.)

Lyngby-OB 1-3 (0-1)
Mål: 0-1 Søren Andersen (9.). 0-2 Claus Madsen (58.). 0-3 Søren Andersen (64.). 1-3 Martin Johansen (77.)

FC Midtjylland-HFK 6-0 (3-0)
Mål: 1-0 og 2-0 Morten Skoubo (2. og 48.). 3-0 Allan Bak Jensen (58.). 4-0 Peter Sand (85.). 5-0 Allan Bak Jensen (90.). 6-0 Søren Lund Larsen (90.)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her